Det Konservative Folkeparti kortsluttede i går endelig alle de ganske langvarige spekulationer om, hvem der bliver partiets næste partileder, da Bendt Bendtsen trak sig og pegede på Lene Espersen som sin arvtager. Det eneste, der var uventet ved den beslutning, var faktisk tidspunktet. For det ganske udmærkede site Kforum har jeg begået en analyse, der viser Lene Espersens (stil)bevidste og ganske vellykkede forsøg på at transformere sig selv fra “nordjysk blondine” til “skrap moster”. Læs her.
STØT JARLS BLOG her.
5 kommentarer til “Fra nordjysk blondine til skrap moster”
I alle medier bliver Lene Espersen rost for sin optræden på pressemødet i går, men jeg må indrømme, jeg syntes, hun var total overgearet. Normalt virker hun som om, hun er på koffein, men i går må hun have været på kokain… I hvert fald tror jeg ikke kun, hun har fået tilhængere efter den seance – en del vælgere er formentlig også blevet skræmt væk.
Jeg noterede mig også, at hun – den fremmeste repræsentant for “Gud, Konge & Fædrelands-partiet” – som en selvfølge erklærede sig parat til at underkaste sig EF-domstolen. Den holdning vinder hun ikke mange vælgere ved.
1. Nu var jeg jo til stede ved pressemødet i går- og tro mig: Lene Espersen var IKKE på kokain 😉
Det var nok snarer en cocktail af adrenalin og almindelig oprigtig glæde over at være blevet formand på en for K ret så fordelagtig måde.
Jeg tror ikke at der var en eneste journalist i lokalet, som ikke syntes, at Lene Espersen gjorde det fremragende i går på pressemødet. Jeg var ihvert fald selv imponeret.
Var det ikke mogensen der i en radioavis i morges også roste hende, men også bemærkede at hun formåede at tale flydende sort i 2 minutter om (og det hørte jeg ikke hvad var for der var jeg ved at skrige af grin – men tror det var udlændingepolitiken) Det er svært at styre bilen, holde styr på 2 børn og høre radio samtidig 😉
Hej Jarl,
Du skriver “Det eneste, der var uventet ved den beslutning, var faktisk tidspunktet”.
Slet ikke! Tidspunktet var særdeles velvalgt – og helt logisk.
Længere tids usikkerhed om hvem der skulle være De Konservatives spidskandidat til EP, kunne betyde to ting. 1. At partiledelsen ikke havde en kandidat klar (hvilket synes utænkeligt). 2. At partiet havde en kandidat klar, men ikke kunne melde ud før nu – umiddelbart op til Landsrådet i Bella Center 27.-28. september, hvor opstillingslisten til EP skal godkendes.
Nogen tilfældighed var det formodentlig heller ikke, at Flemming Hansen (BB’s nære ven), ugen før BB’s meddelelse om sin afgang, i sin bog kommer med “recepten” omkring overdragelsen af partiet til Lene Espersen.
Det faktum, at der igennem meget lang tid har været helt ro i geledderne i baglandet tyder også på, at ledelsen og ministrene har kørt efter en nøje planlagt “roadmap for peace”, som kunne sikre et fredeligt og positivt “generationsskifte”.
Det bemærkelsesværdige er desuden, at alle parter er blevet tilgodeset, og der er ikke nogen tabere.
4. Jeg forstår godt hvad du mener og er også enig i din analyse. Men vi kan vel blive enige om, at tidspunktet for skiftet kom uventet for offentligheden. Ingen kommentatorer og deslige havde mig bekendt på forhånd kalkuleret med at det kom her i september selvom at flere i det politiske miljø og i pressen havde en mistanke om, at noget var under opsejling.