På Kforum rasede for nylig en heftig debat. Hvorfor har den socialdemokratiske statsminister dog valgt endnu en mand til at rådgive sig, når der angiveligt er et ocean af kvinder, der kunne løse opgaven? En regerings succes er dog næppe afhængig af, om statsministeren har en kvinde som særlig rådgiver. Siden 2000 har to ud af seks sådanne særlige rådgivere været kvinder. Poul Nyrup Rasmussens sidste pressechef og spindoktor var Trine Hammershøy, og under Lars Løkke Rasmussen var Søs Marie Serup Laybourn ansat som særlig rådgiver. Nu sidder en kvinde, Helle Thorning-Schmidt, i statsministerstolen '“ med to mænd som særlige rådgivere: Noa Redington og Thomas Juul-Dam. Men findes der kvinder, der ville kunne løse opgaven som særlig rådgiver? Naturligvis.
Hvad kræves der og hvordan ser feltet af mulige kandidater ud? Her er mit bud.