Måned: november 2006

Et flertal af Venstres vælgere vil have partiet til at dreje væk fra midten i dansk politik. Velfærdspolitikken skal skrottes, og i stedet skal Venstre satse på skattelettelser og traditionelle liberale mærkesager, mener to ud af tre Venstre-vælgere, det skriver Nyhedsavisen med henvisning til en undersøgelse fra analysebureauet Epinion, som offentliggøres i Ugebrevet A4 mandag.

Avisen konkluderer, “Dermed går Venstres vælgere stik imod den midtsøgende kurs, som statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) har haft stor succes med i de fem år, han har dannet regering.”

Ifølge Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, giver undersøgelsen ikke grund til bekymring:

“Der er jo ikke overraskende, at et flertal af Venstre-vælgere mener, at der skal være en kant til Socialdemokraterne. Det er også afspejlet i den politik, som vi fører,” siger han til Ugebrevet A4.

Gad vide hvad Troels Lund Poulsen mener med det? Det kan i hvert fald ikke være finansloven, der var kemisk renset for liberale idéer.

Nyhedsavisen skriver videre:

Ifølge lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, har statsministeren dog råd til at ignorere sine vælgeres ønsker om en mere liberal linje.

 »Fogh kan tillade sig at gå meget langt i sin midtsøgende kurs. For de liberale vælgere i partiet har ikke noget reelt alternativ til Venstre. Men hvis det kommer, bliver Venstre tvunget til at tage kritikken fra sin højrefløj meget alvorligt, « siger Kasper Møller Hansen og henviser til partiet Liberalisterne, som forsøger at blive opstillet til næste Folketingsvalg.

Det Møller Hansen reelt siger er, at Anders Fogh og Claus Hjort kynisk spekulerer i, at liberale vælgere – hvis ikke Liberalisterne bliver opstillingsberettiget – ikke har andet alternativ end Venstre. Det har han ikke helt ret i. Kritiske og skuffede vælgere kan blive hjemme eller stemme blankt. Det er faktisk set før at netop sofa-effekten har afgjort valg. Claus Hjort og Anders Fogh taber for hver dag troværdighed overfor liberale vælgere, og senest i går aftes i TV-Avisen erklærede Claus Hjort – igen – at man ikke ryster på hånden. Den socialdemokratiske linje bliver videreført. Med andre ord: DSB (Dem Som Bestemmer) blæser fuldstændigt på, hvad Venstres egne vælgere faktisk mener.

Håndtasken i dansk politik – Marianne Jelved og ikke mindst hendes udtalte statsministerambitioner – er i fare for at ende som karikaturer. Thi det er forbløffende så hurtigt, at de radikales enorme fremgang, der kulminerede i foråret, er forduftet henover sommeren og efteråret.
Jyllands Postens måling søndag viser en stor og flot fremgang på syv mandater for S, men de radikale går tilbage med knap 1 pct. og to mandater i forhold til folketingsvalget. I foråret var de radikale helt oppe og ringe omkring de 15 procent. Nu roder de omkring de ni. Hvordan er det sket? Det korte svar er Naser Khader og en dårlig strategi.

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt strategien – Jelved som statsminister og de mange ultimative krav – er kørt fast. For det er den, og meningsmålingerne taler deres tydelige sprog. Spørgsmålet er blot, hvornår Jelved åbent indser realiterne og går af som partileder. I Berlingske Fredag siger hun ligeud, at hvis strategien går galt, så går hun af.

Diskussionen og spekulationerne om en efterfølger kan dermed begynde, og her står Jelved i et stort dilemma. Hun og et flertal både i den radikale gruppe og blandt græsrødderne foretrækker Margrethe Vestager. Vælgerne derimod foretrækker den populære Naser Khader.

Magtkampen mellem de to radikale fløje har været kendt længe, og Jelveds udtalelser i en kommende bog af TV2-journalisten Gunilla Roijer hælder blot lidt mere benzin på bålet. I bogen “Borgens Dronninger” lufter Jelved en meget stærk kritik af Naser Khader, fordi han i foråret havde sagt, at en VKR-regering var mere realistisk end en SR-regering. Det havde – i følge hendes selv – tvunget Jelved til at fremrykke frigørelsen fra Socialdemokratiet, som ikke var ordentlig forberedt,skriver Berlingske Fredag.
Med andre ord: Alt, hvad der siden er gået galt i Det radikale Venstre, er derfor Naser Khaders skyld. Don’t blame me – blame him!

Ifølge Jelved havde hendes udtalelser til bogen været længe undervejs, men i går i et fremragende og på sin måde afslørende interview i Berlingske Tidende blev det klart for enhver, at Jelved og Khaders forhold efterhånden er mere end anstrengt. De taler end ikke med hinanden.

At partiets personstridigheder har mindsket vælgeropbakningen hos de radikale, er Margrethe Vestager helt på det rene med:

– Det bliver de (vælgerne) ligesom os meget hurtigt trætte af. Derfor har vi haft sværere ved at komme frem med vores politiske dagsorden, siger Margrethe Vestager, næstformand i den radikale folketingsgruppe i en kommentar til målingen i Jyllandsposten Søndag.

Jelveds plan må være at sidde så lang tid som muligt for at holde Naser Khader væk fra fadet. Når tiden er moden, skal Vestager overtage lederposten, men det bliver formentlig først efter næste valg. Hvad de gør med Naser Khader i mellemtiden, er et stort spørgsmål. Foreløbig har kræfter i partiet da forsøgt på at karaktermyrde ham i det små og 'inspirere' Jyllandsposten til at skrive, at han er doven osv. Det overrasker egentlig, for de radikale plejer ellers at være så pæne og holde sig for gode til den slags julelege. Det siger formentlig lidt om, hvor irriteret og bange partiets venstrefløj er for Khader.

Forpostfægtninger i Venstre

Venstre varmer op til partiets kommende landsmøde næste weekend, da partiets svar på Donald Rumsfeld – Claus Hjort Frederiksen a.k.a. “buldog’en” a.k.a “Clausescu” stod overfor Søren Pind i TVAvisen søndag aften. Det var 'Det Nye Venstre', der mødte 'Det klassiske Venstre', og begge parter opførte sig pænt med meget urbane udtalelser.

Virkeligheden dækker imidlertid over et reelt drama om Venstres sjæl, som vil blive udkæmpet i den kommende uge. TVAvisens indslag viste 'Det Nye Venstre' i skikkelse af Claus Hjort, der 'har justeret Venstres politik' og derfor omfavner velfærdsstaten, præcis som socialdemokratiet historisk har gjort det, hvorimod “det klassiske Venstre” var “skeptisk” mod velfærdsstaten.

Næste lørdag står slaget mellem de to retninger. Vinder Claus Hjort har Danmark '“ også på papiret '“ fået et nyt socialdemokratisk parti ved siden af de to, der eksisterer i forvejen, Socialdemokratiet classic og Dansk Folkeparti. Næste skridt i Hjorts strategi bliver formentlig en aflivning af skattestoppet '“ regeringens ideologiske figenblad. Men det tør Claus Hjort ikke sige på denne side af landsmødet. Det kommer først senere.

Fogh og Hjort (DSB – Dem Som Bestemmer) tror også, at sodavandsfabrikanternes gode lobbyarbejde, hvor de slipper med 30 øre mindre pr. liter eller 100 millioner kr om året, ældrecheck og andre forbedringer åbner øjnene hos vælgerne. Troels Lund gør sit arbejde og taler optimismen op:

– Der er da ingen tvivl om, at Venstre har været i modvind de seneste par måneder. Men nu har vi underskrevet en finanslovsaftale i denne uge, som effektivt punkterer de mange velfærdsmyter, som nogle partier i Folketinget er fremkommet med, siger Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.

Vi er da nogle, der husker, hvor glad og fro Nyrup og Lykketoft var for deres mange politiske resultater, finanslove m.v., men hvor befolkningen var knapt så imponerede.
Den fejl laver regeringen ikke! Tværtimod roser Troels Lund regeringen for, hvad den IKKE foretager sig på velfærdsområdet.

Venstre – Danmarks uambitiøse parti!

Fogh bifalder Rumsfelds afgang. Måske skulle han tage ved lære af George Bush og lade sin “egen” Donald Rumsfeld beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gå af og helt forlade regeringen. Bifaldet skal andre nok klare. I folketingsgruppen står de nærmest i kø for at slippe af med ham.

Det er, når en politik har spillet fallit, at folket kræver politikeres afgang. Det ser man i USA for tiden, hvor den netop afgående forsvarsminister Donald Rumsfeld igennem seks lange år demonstrerede enestående egenrådighed og stivnakkethed. Fx ville han ikke lytte til sine generaler og andre der prøvede at forklare ham, at hans strategi var forkert og skulle ændres.

Den danske udgave af Donald Rumsfeld er stort set ligeså stivnakket, og Claus Hjorts strategi med 'Det Nye Venstre' har spillet ideologisk fallit, sådan som Rumsfelds strategi har gjort det i Irak. Dertil kommer, at Hjort har brugt størstedelen af sin energi som folkevalgt politiker på systematisk at dræbe al gejst og nytænkning i Venstre. Det er ikke altid sket alene ved hjælp af argumenter, men også ved brug af trusler og tvang. Det er ikke en fremgangsmåde, hvor man samler sig mange venner.

Derfor bør Fogh følge Bush eksempel og snarest muligt bede Claus Hjort gå af som beskæftigelsesminister, samt at han trækker sig fra samtlige tillidsposter i gruppen. Det vil ikke ske i morgen, men det bør ske. Snart.

Tiden er løbet fra Claus Hjort. Dag for dag falder hans støtter fra i Venstres folketingsgruppe. Alle ved det og alle kan se det. Hans opbakning i gruppen er hastigt på retur – især siden Jens Rohde forlod posten som politisk ordfører, og efter regeringen '“ godt nok ufortjent – tabte troværdighed i velfærdsdebatten. Folketingsgruppen ved, at selveste Lars Løkke har været på vej væk. Selv næstformanden gider åbenbart ikke videreføre Claus Hjorts projekt. I hvert fald ikke uden at blive lovet posten som formand for Venstre. Gruppens medlemmer er heller ikke længere bange for Claus Hjort.Han kan trods alt ikke fyre hele banden, og han har med tiden slagtet tilstrækkeligt mange af gruppemedlemmerne til, at de bare automatisk bakker op, når han truer med udrensning af folk, som han mener er illoyale. Venstres gruppemedlemmer længes efter at dagene under “Clausescus regime” er til ende, og ordet atter kan blive frit. Derfor skal de efterhånden færre og færre Claus Hjort-støtter snart til at overveje hvorvidt de holder på den forkerte og udtjente hest.

Claus Hjorts problemer er formentlig ikke gået op for Anders Fogh. Hvem skulle fortælle ham det, når han praktisk talt kun lytter til Claus Hjort?

Fogh skal inden så længe stille det nye hold, der skal holde frem mod næste valg. For Venstres skyld '“ og Claus Hjorts egen '“ bør Fogh sige tak til veteranen for indsatsen og stille et nyt ministerhold med mange nye ansigter. Partiet tørster efter nyt frisk blod og ikke mindst gejst. Det nytter ikke, at Venstre kører videre, som partiet gør nu. Det kan alle se. Finanslovsresultatet viste jo, at Venstre slet ikke har nogen visioner længere. VK-regeringens ideologiske vacuum er jo endnu mere tomt end det var under Nyrup. Man er blevet en ren administration. Det vinder ingen valg.

De nye ansigter i en ny regering skal hentes udefra, og en række veteraner bør sættes fra bestillingen. Først og fremmest bør Hovmand afgå som gruppeformand. Sæt i stedet en ny ideologisk sindet person ind på posten, der har erfaring, der reelt set har opbakning og nyder bred respekt i gruppen. Den nuværende er en omvandrende vittighed, der på ingen måde i kraft af sig selv nyder nogen særlig respekt. Dertil kommer, at Thor P., Claus Hjort, Ulla Tørnæs og Hans Christian Schmidt enten er udslidte eller ligefrem kompromitterede. De har haft deres tid. Det er nu tid til helt nye folk. Fx Carl Holst eller andre talenter helt udefra, som kan bibringe regeringen nyt blod og fornyet energi.