Kategorier

NCCs sidste kort

(Opdateret mandag kl. 19.44)

NCC fastholder i en redegørelse til medarbejderne, at en navngiven venstrepolitiker har forsøgt at presse penge af entreprenørkoncernen.

NCC skriver i redegørelsen i følge Jyllands Posten:

'NCC fik af Jesper Schou Hansen den opfattelse, at han i Københavns Borgerrepræsentation ville stemme for en ny lokalplan, hvis NCC brugte kommunikationsfirmaet Waterfront hvor Jesper Schou Hansen er ansat og samtidig gennem foreningen Københavns Fremtid betalte penge til Venstres valgkamp i København.'

Videre skriver NCC i redegørelsen:

'Vi oplevede desuden, at Jesper Schou Hansen lod det hænge i luften, at andre virksomheder måske har succes med at opnå politisk tilslutning gennem lignende handlinger'.

NCC erkender, at de “har lært af sagen”:

'Men vi har nok lært noget af denne sag allerede. Vi har måske været for naive i kontakten med politikere, for vores folk mødes stort set kun med embedsmænd fra kommunerne. I fremtiden vil vi være meget mere direkte, hvis vi udsættes for noget lignende. Vi vil ikke leve med løse hentydninger, men gå lige til benet og spørge ind til, hvad meningen er, « siger NCCs kommunikationsdirektør Bo Dybkær til avisen.

Med redegørelsen spillede NCC '“ som tidligere forudset af Jarls Blog '“ sit sidste kort i sagen.

Det er forståeligt, at NCC har brug for at forklare sig overfor de undrende medarbejdere, der formentlig med vantro i vinterferien har oplevet deres ledelse gå planken ud med, hvad der indtil videre mest ligner stærkt injurierende beskyldninger. Beviserne har i hvert fald hidtil ikke imponeret hverken juridiske eksperter eller størstedelen af journalistkorpset. NCC-ledelsens hidtil seneste træk minder i det hele taget om terrænbordsmanøvrer i førerbunken i de sidste dage inden Berlins fald.

Bo Dybkær og Co's selverkendelse om, at man har været 'naive' kommer noget sent, og det må da være tvivlsomt om han og resten af NCCs inkompetente ledelse i det hele taget får lov til nogensinde igen at forhandle med politikere eller embedsmænd. Forsigtigt tipper jeg på en løbende, men tidlig pensionering til hele ledelsesholdet.

NCCs redegørelse kan måske bruges af venstrepolitikerens advokat som yderligere dokumentation til den sag om bagvaskelse, som han '“ måske – ender med at føre mod entreprenørkoncernen. I hvert fald siger han her til aften til TV2 Lorry, at han agter at føre en sådan sag mod NCC, hvis politiet ikke rejser tiltale imod ham.
NCC derimod imødeser en sådan sag med “sindsro”, siger Bo Dybkær.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718