Kategorier

Det handler om penge

Dagens chokmelding i medie- og politisk interesserede kredse er, at Lisbeth Knudsen overtager chefredaktørstolen på Berlingske Tidende. Det sker på baggrund af, at den hidtidige chefredaktør Niels Lunde søger nye græsgange efter, at han “ikke følte sig motiveret” til igen at stå i spidsen for nye tocifrede millionbesparelser i koncernen. Det udlægger JP som at Lunde “går i protest” mod besparelserne. I al høflighed bør man sige held og lykke til dem begge to, og tillykke til “Fru Knudsen”, som nu er tilbage i den danske medieverdens A-kæde efter nogle måneders tilværelse som blogger sammen med alle os andre. Nu skal hun i gang med at fyre folk. Der skal ske besparelser på 175 millioner over to år, og netto skal der fyres ca. 250, men kun ca. 30 stillinger på selve avisen.

Det store spørgsmål bliver, hvad redaktørskiftet ellers betyder for den københavnske borgerligheds hoforgan Berlingske Tidendes udvikling og fremtid? Lisbeth Knudsen havde i 1970'erne og 1980'erne sin gang på avisen, som en i øvrigt meget respekteret og dygtig politisk journalist. Siden blev hun i starten af 1990'erne chefredaktør på A-pressens hedengange 'Det Fri '“ eller snarere prøveløsladte '“ Aktuelt'. De sidste år var Lisbeth Knudsen – som det er de fleste sikkert bekendt – nyhedsdirektør i Danmarks Radio. Der er ingen, der betvivler Lisbeth Knudsens glimrende kompetencer som erfaren journalist og leder af en stor mediekoncern, så selvfølgelig kan hun udfylde jobbet som chefredaktør. Men hvorfor skal det lige være på Berlingske Tidende?

Man kan sige meget om Niels Lunde, men hans synspunkter var indiskutabelt borgerlige, selvom han efter manges mening leflede lige lovligt meget for regeringen og holdt af at gnubbe skuldre med topministre. Lunde fulgte lidt i de samme fodspor som forgængeren Karsten Madsen lagde, selvom han trods alt ikke fandt på at sende sommerpostkort til statsministeren '“ som Madsen gjorde – med ordlyden, at han var 'regeringens defensor'. Lunde er trods alt mere begavet end som så. Til gengæld var Lunde ikke vild med journalister, der udstillede VK-regeringens manglende borgerlige profil. (Mit bud er, at Lunde nu bruger sin nyvundne frihed til at sætte sig ned og skrive en god politisk thriller, som han har gjort før)

Lisbeth Knudsen er ikke liberal-borgerlig af overbevisning. Det er centrum-venstre og efter alt at dømme socialdemokraterne, der står hendes hjerte nærmest. Der er ikke mange chefredaktørstole ledige i Danmark '“ og slet ikke på aviser med centrum-venstre synspunkter. Hvorfor er hun så blevet ansat på en borgerlig avis? Her er mit bud:

Berlingske Tidendes ejere med den britiske mediemogul David Montgomery i spidsen har stillet nogle meget høje indtjeningskrav. For at nå dem, har fokusgrupper sikkert vist, at avisen i stedet må appellere mere til det store midterfelt af aviskøbere. Det er alle de avislæsere, der stemmer på Socialdemokratiet, de radikale og såkaldte venstrefløjskonservative. For ikke at genere abonnenter med midtersynspunkter, så har man sat Lisbeth Knudsen ind som en garant, da hun netop ikke forbindes med højreorientering eller borgerlighed. Og hvor skal borgerlige københavnske avislæsere i øvrigt ellers gå hen? Jyllands-Posten har lukket deres ( i øvrigt katastrofalt ringe JP-København tillæg) og deres redaktionelle dækning ligner i øvrigt på mange måder både Berlingske Tidendes og Politikens. Det er formentligt det lukrative 'Connie Hedegaard-segment', som man slås med Politiken om. Her findes alle de veluddannede kulturradikale med god økonomi, som både læser avis og er interessante for annoncørerne. Det handler kort sagt om penge og mindre om holdninger. Berlingskes ejere har måske lavet lidt den samme analyse som Anders Fogh Rasmussen har gjort i politik. Avisens politiske profil skal være midterorienteret, så avisen dermed kan kæmpe med Politiken om læsere med midterholdninger.

Mit bud er dog, at Lisbeth Knudsen generelt vil fastholde Berlingskes profil på store dele af det politiske stof. Det er faktisk lidt af en gratis omgang, for en Niels Lunde magtede jo ikke at give avisen nogen større borgerlig profil. (Hvis man lige undtager oasen 'Groft Sagt').Det er i hvert fald den tidligere Berlingske-journalist Ole Birk Olesens kritik og baggrunden for, at han i løbet af denne måned søsætter sit netavisprojekt, hvor borgerlige journalister skal producere nyheder for borgerlige læsere. Med dagens skifte på Berlingskes redaktionsgang, så har Pilestræde virkelig givet deres tidligere medarbejder et godt rygstød til hans netavis 180 grader. Hvis reaktionerne på Berlingskes website er udtryk for, hvad avisens læsere mener om redaktørskiftet, så er der da nu blevet skabt fornyet interesse for Ole Birks produkt.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

10 kommentarer til “Det handler om penge”

Penge er aldrig et dårligt gæt.

Men det handler vel også om at der kun er så mange kvalificerede mennesker i Danmark når en chefredaktørstol skal fyldes?

Med mindre, måske, man er interesserede i at give Karsten Madsen en chance mere.

Lisbeth Knudsen kommer bare ind til alle de andre venstreorienterede journalister.
Der vil hun garanteret føle sig hjemme.

falkeøje

I forbifarten ville jeg da gerne lige høre hvorfor du synes JP-København var så katastrofalt. Efter min opfattelse var JP paradoksalt nok den eneste avis der lavede egentlig lokalstof i København.
For mig handler lokalstof meget om referere fra Borgerrepræsentationen, gengive beslutninger fra udvalg og generelt fortælle om konsekvenserne af politiske beslutninger.
Berlingske og Politiken bringer kun lokalstof hvis det har landspolitisk potentiale (i NCC-sags størrelse), alternativt bliver det trykt under kultur.
At der ikke findes nogen presse som varetager den helt konkrete kortlægning af politikernes handlinger er efter min mening en afgørende årsag til at råddenskaben i den grad florerer i det Københavnske politiske liv.
Efter at JP-Kbh er reduceret til et par sider i hovedavisen er der igen frit slag for de små svinestreger på Rådhuset, fordi journalisterne ikke er til stede, og først opdager det når de får et tip.

/Nicolai

Jarls analyse af Jyllands Postens evne til at være en kritisk borgerlige liberal avis er bestemt ikke ramt ved siden af.
Nuvel, Nicolais forsvar for at Jyllands Posten, med deres Københavner indstik, var den eneste avis, der kunne trække tophistorier til TV2 Lorry, siger jo intet om kvaliteten eller for den sags skyld lødigheden af avisens indhold.
Gentagene gange er Jyllands Postens blevet taget i direkte løgnagtige historier, der kun havde et formål, nemlig at kompromitere og intimidere den daværende borgerlige bygge- & Teknikborgmester Søren Pind.
Når Kramers daværende spindoctor havde en sviner af en histore mod byens borgerlige førstemand var der altid et medie der lappede historien i sig uden, at foretage den mindste sandhedskontrol på historien – nemlig JP-København.
Hvis ikke det var for lederkollegiet på JP København skulle man tro at journalisterne helt fysisk sad på skødet af Kramers giftblandere, når avisen blev skrevet.
Således blev Søren Pind på et tidspunkt hængt ud i JP København som en gemen skatteål, der ikke betalte sin ejendomsskat. Hele historien var det rene opspind, akkurat som historien om ludere på kommunens kreditkort, som JP københavn også brugte meget energi på at sparke op, med stor hjælp fra Kramers giftblandere.
Såfremt Nicolais tese om, at JP København var det medie der dækkede de politiske skandaler rådhuset på bedste vis, kan jeg passende spørge, hvorfor det så ikke var JP, der afdækkede Hjemløsesagen, der førte til Kramers fald. JP Københavns eneste bidrag i den sag bestod i at lede med lys og lygte efter den eller de kilder, der lækkede historien til ekstra Bladet, og som altså var med til at afdække detsocialdemokratiske hykleri og magtfuldkommenhed.
Som borgerlig/liberal ligger jeg ikke sønløs over tabet af dette indstik, der tjente sig bedst som bundpapir i børnenes fuglebur.

Vi er sikkert rigtig mange der glæder os til lanceringen af netavisen 180 grader.

Min store frygt er imidlertid, at 180 grader vil dræne aviserne yderligere for dygtige borgerlige/liberale journalister, som efterhånden er blevet en mangelvare rundt om på redaktionerne, et forhold, som især har kunnet mærkes på Berlingske igennem de senere år.

@ mefisto

Det er vist ikke kun JP der har kørt løgnagtige og prætentiøse historier på borgerlige politikere i bl.a. København. Berlingske har bestemt heller ikke ligget på den lade side desangående.
Lisbeth Knudsens indtog i chefredaktørstolen er noget foruroligende, for nu at sige det mildt.

Nu mener jeg jo ikke at avisen kvalitetet skal vurderes på baggrund af den politiske linje, men jeg mener bare at det er en alvorlig mangel at København ikke har den service som er en selvfølge i de fleste provinsbyer, nemlig at der findes en lokalsprøjte, som faktisk bruger tid på at læse referater, overvære møder osv.
Hvis det handler om at sidde på Kramers lår tror jeg nok at Hanne Fall fra Politiken tager prisen.
Jeg er ikke ude på at påstå at JP-Kbh var et væsentligt bidrag til den danske avisverden, jeg syntes bare det var rart at der var en avis, som satte så mange ressourcer af til egt. lokalstof. Mit sammenligningsgrundlag er Østerbrobladet, Amagerbladet, Bryggebladet osv., som pt. er de eneste medier, som har denne type journalistik. På den baggrund var JP-Kbh væsentlige, fordi de trods alt gjorde det bedre.

/Nicolai

Viggo har ret i, at det naturligvis ikke kun er et problem på den “borgerlige/liberale” avis Jyllands Posten, med de manglende journalister med borgerlig baggrund. Ole Birk Olesens prisværdige initiativ med 180 grader viser at der i realiteten IKKE er en eneste borgerlige/liberal avis i kongeriget. Som det tidligere er blevet nævnt, kan man ikke producere en avis hen over hovedet på journalisterne. Det er dem der gennem deres vinkling, research, forargelse og interesse udvælger historierne. Og hvis du har kastet med sten på Nørrebro, røget hash på Christiania og forgudet det kollektive samfund gennem hele din opvækst, ja så er det ikke så underligt, at du ikke rigtig vinkler historierne efter hvad dine læsere vil ha. Det kan jo også ses i oplagstallene på dagbladene, som jo kun kender en vej – og det er ned af.

Forøvrigt er der flere af de studerende på Journalisthøjskolen i Ã…rhus, der stemmer på Enhedslisten end på Venstre, konservative, Dansk Folkeparti, CD og Kristelig Folkeparti tilsammen. Altså et lille sekterisk revolutionært og virkelighedsfjernt parti, bestående af gamle kommunister, maoister, millitante økologer og terrorist forherligenede celler, har større opbakning end hele det borgerlige Danmark blandt de spirende journalister. Skræmmende – men sandt.

Hvad angår Nicolais tårer over den manglende tryksværte på JP København, der har jeg kun at sige, mine øjne er tørre. Hvis JP ´s bidrag til lokaljournalistik i København var JPK ´s løgne og helt ude i hampen venstreorienterede journalistik – ja, så må den avis bare samme vej som Land & Folk. Jeg kan i øvrigt anbefale En skør skør verden, hvis du stadig savner JP København. Sandhedsværdien er på samme niveau, blot en smule mere underholdende.

Nu ved jeg ikke, hvad mefisto baserer sin analyse af JP Kbh.s forhold til Kramer på, men det hænger i hvert fald ikke sammen med virkeligheden.

Fakta er, at Kramer faktisk i en længere periode direkte boycottede JP København som medie. En strategi, som han også forsøgte at forfølge overfor Ekstra Bladet.

Tåbeligt, ja. Og “taktikken” virkede vist heller ikke så godt 🙂

Men at påstå, at JP Kbh. var “Kramer-venlig” kræver vist lidt mere dokumentation end påstande slynget ud i kommentarfeltet på en weblog.

Lukket for kommentarer.