Kategorier

Radikalt kursskifte på vej

Marianne Jelved er '“ endelig '“ på vej ud af dansk politik. Det har taget noget tid at nå til den erkendelse med Naser Khaders soloridt, sniksnak om statsministerdrømme med efterfølgende styrtdyk i meningsmålinger, almindelig latterliggørelse i befolkningen samt hovedrysten blandt godtfolk på Christiansborg og omegn til følge. Med Khaders exit kan intet længere true den radikale arvefølge, og pilene peger kun i én retning: at Margrethe Vestager overtager gruppeformandsposten i løbet af sommeren.

I tirsdags skrev Berlingske, at Marianne Jelved formentlig går af som partileder til sommer, og avisen kunne citere et anonymt medlem af folketingsgruppen:

– Ingen vil stikke Marianne i ryggen, og hun går, når hun går, men jeg tror, at det bliver snart, og jeg ser to pejlemærker: Enten sommergruppemødet eller landsmødet.

– Jeg sidder stadig for bordenden, understregede Marianne Jelved, da pressen spurgte om, hvornår hun gik af, og den radikale leder afviste i øvrigt at kommentere sagen yderligere.

Det er en forståelig reaktion. I samme øjeblik Jelved pipper op om, hvornår hun går, så glider magten hende reelt af hænde. Jelved ville blive 'a lame duck' som de siger overthere dvs. hun frem til lederskiftet ville være leder af navn mere end af gavn, og magten ville stille og roligt sive over til efterfølgeren, som “indianerne” og samarbejdspartnerne dernæst vil flokkes om. Spørgsmålet er dog, om det ikke er ved at ske alligevel og med Jelveds stiltiende velsignelse.

Jelved udtalte klart sidste sommer, at hendes foretrukne kandidat er Margrethe Vestager, og alt tyder nu på, at hun bliver kørt i stilling som ny partileder.

Ritzau skriver i dag:

De Radikales kronprinsesse, Margrethe Vestager, sidder for bordenden, når De Radikale i de kommende måneder sætter turbo på arbejdet med en ny politisk strategi.

Dermed er Margrethe Vestager ankerkvinde i en proces, der atter skal få De Radikale i offensiven, efter at udbryderne Naser Khader og Anders Samuelsen har forladt partiet og stiftet Ny Alliance.

Margrethe Vestager forsøger klogt at komme ud af det hjørne, som Jelved har malet partiet op i. Det ser man klart ved, at Vestager ikke længere vil udelukke, at De Radikale kan samarbejde med Venstre:

– Det vi gør i øjeblikket er at diskutere med alle partier. Hvor står de, hvad vil de gøre, hvad vil de sige. Hvordan er vores muligheder for at få radikal politik igennem. Jeg samarbejder med Venstre på daglig basis – det gør alle radikale ordførere,” sagde Margrethe Vestager til TV2, tirsdag.

Der udestår også en eller anden form for magtdeling med den lille og decimerede Helveg-fløj i partiet de såkaldte “blåskjorter”, som formentlig vil kræve den ledige næstformandspost efter Vestager. Måske kan man forestille sig en historisk magtdeling i det radikale parti som i 1950'erne, hvor Frank Dahlgaards bedstefar Bertel Dahlgaard delte magten med Jørgen Jørgensen, Lejre. Vestager kan være interesseret i kompromiset, for Morten Helveg Petersen er en vigtig brik i spillet mht. til at dække de radikales fløj af i forhold til Naser Khaders Ny Alliance. Det er evident, at en kommende radikal strategi tager hensyn til dette, og det sættes i relief af dagens Megafon-måling, der viser, at 20 procent af NA's vælgere stemte radikalt i 2005.

De Radikale diskuterer partiets strategi sommeren over. Strategien vil blive fremlagt på et sommergruppemøde til august, hvor den også er vedtaget og “klappet af” i forhold til gruppen. Det vil give en ny radikal leder et politisk mandat, som cementerer et kursskifte, man derefter kan gå i byen og sælge overfor vælgerne:

Jelved går af, gruppen vælger Vestager til gruppeformand og dermed er faklen blevet overdraget. Vælgerne får et nyt ansigt i front og en fornemmelse af, at et nyt radikalt hold er sat, dog med nogenlunde den samme politik.

De radikales strategiplan vil skodde den fejlslagne“den anden vej”-strategi og søge et tættere samarbejde med Socialdemokraterne. Samtidig vil de radikale forsøge at få indflydelse på dansk politik ved at samarbejde med regeringen om det, man vil og kan. Strategien skal også skærpe appellen til Ny Alliances vælgere og gøre det lidt sværere for dem, at fravælge Det Radikale Venstre ved næste valg. Og det er ganske klogt.

Vestager er dog ikke pludselig blevet Fogh-fan. Hun har nogenlunde de samme holdninger som “gårdvagten” Jelved, men retorikken med at kalde Anders Fogh for en 'farlig mand' osv. er lagt på hylden, og hun vil formentig nedtone det skingre og pegepindagtige, som vælgerne husker Jelved for. Det billede kan de radikale dog nå at ødelægge ved at belønne Elsebeth Gerner Nielsen med næstformandsposten eller give hende en anden central rolle i gruppen. I så fald rykker de radikale nærmest tilbage til start.

Læs i øvrigt om Khaders og Eyvind Vesselbos hyggelige intermezzo på Christiansborgs gange i går. Hvem af de to, der slap bedst fra det, kan De – kære læser – selv bedømme!


Den politiske Oddsmaker slår til igen:

Marianne Jelved forlader posten som radikal partileder senest efter næste valg?

90 procent for et ja.

(Odds op med 20 procent fra 70 procent)

Hvem efterfølger Marianne Jelved som radikal partileder?

Margrethe Vestager 95 procent (Stærk favorit)

Morten Helveg Petersen eller en anden 5 procent (Longshot)

(Odds på Vestager op med 20 procent fra 75 procent.)

Ny: Jelved går som partileder senest på sommergruppemødet?

Jelved går før eller på mødet: 80 procent

Jelved går efter: 20 procent

Bliver de radikale halveret ved næste valg?

10 procent for et ja.

(Ned med 10 procent fra 20 procent)

Kategorier

Målet er Khaders troværdighed

Af alle former for hykleri, så er pressens dog det mest uudholdelige. Rundt omkring sidder der selvbestaltede meningsmennesker med fede lønninger på de store nyhedsmedier, som vender tommelfingeren op eller ned og dømmer om, hvorvidt de politiske gladiatorer på Christiansborg skal kanøfles eller stryges med hårene. Denne blog er også med i legen, men holder sig ikke tilbage med også at give pressens spinatfugle af samme mønt. Især når de gør sig til politiske aktører, som karaktermyrder folk efter smag og behag. Jarls Blog forbeholder sig derfor retten til at smagsbedømme smagsdommerne.

En håndfuld kommentatorer i dagspressen bruger stort set altid deres taletid til konsekvent at tale det christiansborgske establishments sag: Blandt dem er TV2s Kaare R. Skou og ikke mindst Anders Foghs favoritkommentator Berlingskes Tidendes Thomas Larsen. Disse to har grundlæggende en systembevarende holdning, hvor de helst bagatelliserer regeringens problemer og naturligvis bruger forholdsvis megen tid på at hakke på alt og alle, der udfordrer VKO-bloksystemet. For tiden er det især Naser Khader og Ny Alliance.

I går opstod den mildt sagt spegede sag med en Eyvind Vesselbo i hovedrollen, der kortvarigt omdannede Christiansborg til et mediecirkus af den anden verden. Ny Alliance havde på ingen måde en heldig hånd, da de formentlig oversolgte historien om Vesselbos exit til Politiken. Berlingske Tidende bragte derfor en nethistorie tirsdag omkring middag, hvor krisekommunikationsguruen Jess Myrthu opfordrer Naser Khader til at lægge kortene på bordet og fortælle, hvad det er er op og ned i sagen:

– For lægfolk, der ikke er fedtet ind i det politiske system, er det ganske enkelt: Enten har de forhandlet med ham, eller også har de ikke. Og det må én af de tre topfigurer fortælle os, sagde altså kommunikationsekspert Jess Myrthu fra kommunikationsbureauet JØP, Ove og Myrthu i går til Berlingske.

Jess Myrthu, som var TVA-journalist engang i det forrige årtusind, siden slog sig på medierådgivning og derfor har stor erfaring i at hæve kæmpehonorarer i erhvervslivet, erkender at dette skridt er lidt usædvanligt, men fortsætter med sine sikkert velmente og alfaderlige råd:

– Jeg kan sagtens se de politiske hensyn, der kan være at tage, og jeg forstår godt, at de prøver at sparke sagen til hjørne, for der kan være en frygteligt masse broer, som må brændes. Men når katten er af sækken er der kun én ting at gøre, og det er at fremlægge fakta. Myter bekæmpes bedst med kendsgerninger, siger Myrthu, der fremhæver ét af krisekommunikationens første bud: Tag styring.

Jeg aner ikke, om Myrthus råd blev læst eller hørt i NAs hovedkvarter, men Khader lagde faktisk kortene på bordet og indrømmede, at han havde talt længe med Vesselbo og derfor troede, at Ny Alliance havde en aftale om et skifte.

I går belærte Berlingske Tidende altså pr. stedfortræder indirekte Khader om at gå til bekendelse, hvad han så gjorde. I dag kan den selv samme Berlinger så åle ham for netop det. Det er naturligvis de systembevarendes politiske kræfter i dette lands foretrukne analytiker Thomas Larsen, der i sin såkaldte 'analyse', i dag mener, at Khader bryder spillereglerne på Christiansborg. 'Khader laver fejl på fejl', lyder analysens overskrift:

'Tilbage står, at Naser Khader har røbet dybt sensitive oplysninger om en politisk kollega, og han har kikset forsøget på at lokke venstremanden over til sit eget parti.

Spørgsmålet er nu, hvordan andre potentielle kandidater til Ny Alliance vil have det med at føre fortrolige samtaler med Naser Khader. Skal de også frygte at ende på forsiden af en avis?'

Thomas Larsens mål er naturligvis at smadre Khaders troværdighed, så derfor skal ikke-historien fra et par uger siden om, hvor og hvornår Khader så Elsebeth Gerner optræde med tørklæde også rodes ind i denne sammenhæng.

Kaare R.Skou var her til morgen på TV2 News, hvor han sagde det samme som Thomas Larsen, at Khader bryder 'reglerne om fortrolighed'. Man kan jo ikke prøve noget af med sådan en mand i en forhandling, hvis han ikke engang kan holde tæt i 24 timer, mente oraklet.

Thomas Larsen og Kaare R. Skou håner dermed Khader, fordi han rent faktisk forsøgte at bidrage til opklaring af sagen. Hvordan hænger det sammen med, at de to skal forestille at være på læsernes og seernes side mht. at kaste lys over begivenhederne? Normalt går journalisters job ud på at udspørge politikere om, hvad de egentlig mener og foretager sig. Vi læsere forventer, at journalisterne faktisk udfører det arbejde, sådan at vi får mest muligt at vide. Men det synspunkt deler Kaare R Skou og Thomas Larsen åbenbart ikke. De to herrer går mest op i processpørgsmål, om hvorvidt 'spillereglerne' er fulgt. Som om, at man kan sammenligne gårsdagens bizarre løjer med et finanslovsforløb. Give me a break! De to såkaldte journalister er åbenbart smeltet fuldstændig sammen med Christiansborg-systemet.

Og så er der jo hele hykleriet i Berlingske Tidendes dækning, der er noget inkonsistent:
Først er journalisterne nysgerrige og render Khader på dørene for at få en forklaring. Man ringer til Jess Myrthu, der opfordrer Khader til at lægge kortene på bordet. Når han så gør det, ja så bebrejder man ham det. Franz Kafka har da ikke levet forgæves!

Jeg tror desværre, at Thomas Larsen og Kaare R. Skou lader sig påvirke alt for meget af det generelle spin, der kører på Christiansborg, og som for tiden har til formål at slide Naser Khaders troværdighed hos vælgerne ned for enhver pris. Det er da muligt, at de to herrer selv mener, at de bidrager til folkeoplysningen, men for mig at se viser denne sag endnu engang, hvor meget Thomas Larsen holder af, at sidde på skødet af Anders Fogh og alle de andre magthavere.

Selv om Politiken har en del at forklare efter gårsdagens kiks, så synes jeg egentlig at Peter Mogensens analyse holder vand.

Kategorier

Vesselbo dementerer Ny Alliance-skift

Seneste update tirsdag kl 18.33

Historien om, at Vesselboe går til Ny Alliance dementeres!

– Historien passer simpelthen ikke. Dagen i dag vil vise, at det er en løgnehistorie, siger Eyvind Vesselbo til berlingske.dk.

Vesselbo afviser også overfor Anders Krab TV2 News, at han nu eller senere skulle springe til Khaders tropper.

Hvordan man end vender og drejer det, så er det ved at udvikle sig til en lidt pinlig sag for Politiken.

Her til morgen skriver Politiken:

På trods af Vesselbos afvisning af et partiskifte, fastholder Politikens journalist Christine Cordsen, at politikeren har været på vej ud af partiet.

 »Vi er helt sikre på, at der har været kontakter mellem Vesselbo og Ny Alliance, og at der i går var en aftale om, at han skulle skifte «, siger Christine Cordsen til Radioavisen

Den oprindelige historie fra Politiken lød på, at yderligere en venstremand, MF Eyvind Vesselbo skulle være gået over til Ny Alliance. Den første var MF Leif Mikkelsen.

Yderligere vil en tredje Venstremand – ifølge avisen – følge med Vesselboe og Mikkelsen over i Naser Khaders parti. Dermed er VKO-flertallet nede på 90, og et snarligt valg rykket betydeligt nærmere.

Politiken Online skrev mandag aften:

På Christiansborg blev det bemærket, at Eyvind Vesselbo mødte op på det pressemøde, hvor Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg præsenterede deres nye parti. Vesselbos partiskifte har da også været i støbeskeen i flere uger.

Ifølge Politikens oplysninger var det oprindelig meningen, at Eyvind Vesselbo ville tage springet umiddelbart efter Leif Mikkelsen. Men da Anders Fogh efter Mikkelsens exit udtrykte sig på en måde, der kunne opfattes som en trussel om valg, blev det besluttet at vente lidt.

Vesselbo benægter ikke, at han har haft samtaler med Naser Khader. Han vil dog ikke sige noget om, hvad de har talt om. Kommentator Peter Mogensen og resten af holdet på Politiken fastholder, at historien holdt vand, men at Vesselboe fik kolde fødder henover natten og sprang i målet.

Vesselbo kalder efter Venstres gruppemøde hele historien for det “pure opspind”. Oven i siger han, at han i går dementerede historien overfor Politiken, da en journalist ringede til ham for en kommentar til nyheden. Det er ret pinligt for Politiken, hvis Vesselbos oplysning er korrekt. Han har nummeret og tidspunktet for samtalen på sin mobiltelefon, siger han.

Politiken skylder sine læsere en forklaring, men det kan godt blive svært uden at afsløre kilderne, som jeg gætter på, skal findes i Ny Alliance.

Tirsdag eftermiddag bekræfter Naser Khader i hvert fald dele af historien:

– Normalt kommenterer vi i Ny Alliance ikke, hvem vi er i dialog med. For det er vi med en del. Men i denne sag er vi nødt til at sige, at vi har været i dialog med Eyvind Vesselbo, og vi har haft en forståelse af, at han var interesseret i at skifte til Ny Alliance. Hvis han har ombestemt sig i sidste øjeblik, så har vi fuld forståelse for det, siger Naser Khader til politiken.dk

Til det siger Vesselbo, at Khader og Co. har “overfortolket” hans interesse:

– Jeg har snakket med Naser Khader – også om Ny Alliance – og hvis han har opfattet mine udtalelser om, at det er fint med Ny Alliance, som at jeg vil melde mig ind, så har han overfortolket det, som jeg har sagt. Hvis han har haft det klare indtryk, at jeg ville skifte, så har han haft et forkert udgangspunkt, siger Eyvind Vesselbo til Ritzau.

Det er efter min mening dog hinsides enhver tvivl, at Vesselbo som minimum har sonderet terrænet for et evt. skifte til Ny Alliance.

Det øger yderligere Politikens troværdighed, at Vesselbo underligt nok ikke kræver en såkaldt “berigtigelse” af avisen:

– Det er historien ikke vigtig nok til, siger han.

Her knækker filmen lidt for Vesselbo. Det er jo en gratis omgang at kræve en berigtigelse, medmindre at han altså ikke er interesseret i, at der kommer ting frem, som helst skal blive i skabet.

Kan man forestille sig, at Vesselbo på et senere tidspunkt alligevel går til Ny Alliance? Sagtens, men hvis Vesselbo vil bevare sin høje troværdighed, så var det i dag, at han skulle gå. På den anden side, så løj Naser Khader også helt frem til snorene for sit soloridt med statements som “Ich bin ein radikaler”. For i politik må man godt lyve om partiskift. Det er op til vælgerne at straffe den slags.

Jeg er ikke i tvivl om, at Fogh og Hjort forlængst har gennemskuet hele situationen omkring Vesselbo og i øvrigt længe har holdt et vågent øje med alle tegn på faneflugt i Venstres folketingsgruppe.

Politikens kommentator Peter Mogensen – som jo et eller andet sted er part i denne sag – strammer skruen en anelse ved at fastslå i sin kommentar tirsdag eftermiddag, at Vesselbo “kæmper for sit politiske liv”. Begrundelsen er, at Vesselsbos troværdighed internt i Venstre er tyndslidt efter dagens ikke specielt heldige forløb. Mogensen har helt sikkert en pointe i, at vægelsind omkring partitilhørsforhold ikke ligefrem er en dyd i politik, og der er slet ingen tvivl om, at der i fremtiden vil blive kigget skævt i Venstres folketingsgruppe til Vesselbo.

Et andet spørgsmål er dog, om V-toppen har været inde over for at forhindre Vesselbos afhopning med en eller anden form for tilbud. De har en klar interesse i at “sætte prop i hullet”. Claus Hjort har tidligere benyttet “stokkeslag” som drivmiddel, måske – og det er ren spekulation – har han denne gang benyttet sig af “gulerod” for at få Vesselbo til at blive?
Måske har Claus Hjort endda givet ham et bedre tilbud i løbet af aftenen. Det kan jo være, at han figurerer på en ny ministerliste lige efter sommerferien?