Kategorier

Spin for galleriet

Den nye Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har længe afsværget og ikke mindst kritiseret 'spindoktoriets' indtog i dansk politik. Ved sin tiltrædelse forsikrede Rønn Hornbech, at hun ville takke nej til 'den særlige rådgiver':

– Det er et miskmask i et embedsmandshierarki, at de (spindoktorerne red.) går ind og sætter sig med ministeren bag lukkede døre. Det er slet ikke mig, sagde Rønn Hornbech forleden til Politiken.

Og videre:

– Jeg får så fabelagtig god rådgivning af embedsmændene, indtil de politiske valg skal træffes, og det klarer jeg selv, forsikrede den nye integrationsminister.

Birthe Rønn Hornbech bryder sig ikke om spindoktorer, men nøjes med sine embedsmænd, påstår hun. Det er noget vrøvl. Naturligvis har hun en spindoktor i egenskab af ministeriets pressechef i den tidligere politiske redaktør på Berlingske Tidende, Jesper Termansen.

For hvilke opgaver udfører han og andre embedsmænd, som de 'særlige rådgivere' i dag varetager i flere ministerier? Svar: Ingen.

Efter Rønn Hornbechs tiltræden overtager Termansen bare lidt flere af de anslåede 80-100 daglige pressehenvendelser, hvor af de politisk mest komplicerede formentlig tidligere blev behandlet af journalist Søren Møller Andersen, der frem til ministerskiftet var Rikke Hvilshøjs særlige rådgiver. Nu ender hele bunken med møgsagerne altså også på Termansens bord, så han kan rådgive ministeren. Held og lykke med det!

Hvis man forestillede sig, at Birthe Rønn Hornbech ikke modtog professionel presse og kommunikationsrådgivning, så vil hendes embedsførelse jo ende med at blive både inkompetent og ineffektiv. Og det må man for alle parter håbe ikke sker.

Birhte Rønn Hornbechs jomfrunalske holdning til spindoktorernes uvæsen er enten rent spin for galleriet, så hun kan fremstå som særlig 'hellig' – hvilket reelt betyder, at hun giver udtryk for hykleri – eller også abonnerer Rønn på en gammeltestamentlig opfattelse af, hvordan et ministerium skal fungere sådan rent kommunikationsmæssigt, som tiden – med al respekt – for længst er løbet fra.

Læs også Netavisen 180graders artikel om sagen.

Kategorier

Foghs forkærlighed for syltekrukker

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 29. november 2007.

Men kan ikke beskylde Anders Fogh for at ride samme dag, som han sadler. De sager, der fylder op på den politiske dagsorden, handler om reformer på områder som skat, afviste asylansøgere, afvikling af EU-forbehold m.v. skal enten granskes i kommissioner, ekspertudvalg eller er på anden vis udskudt på ubestemt tid. Fogh forsøger at vinde tid med den hensigt, at nå frem til et senere gunstigt tidspunkt, der kan sikre, at mest muligt af regeringens politik bliver gennemført.
Derfor forbereder statsministeren befolkningen på, at 'noget bør og vil ske'. Den skal tilvænnes reformer, og det er årsagen til, at Fogh i mellemtiden benytter sig af handlingsuvillige politikeres gamle kneb med at placere vanskelige eller ubehagelige sager i 'syltekrukker'.
I 1920'erne gik den såkaldte 'onde maler', Rasmus Larsen, rundt i Christiansborgs vandrehal og malede en frise, som han undervejs forsynede med små sarkastiske kommentarer. Netop under Folketingets udvalgstavle, hvor frisen løber, malede han derfor en syltekrukke.
Herom bemærkede min salig farfar: 'Og Fanden bestemte, at intet måtte ske, og nedsatte så den første komité!'
I BBC's legendariske TV-serie 'Yes, Minister' affærdigede departementschef Sir Humphrey den utålmodige og handlingsfikserede minister Jim Hacker med at visse sager først blev behandlet, 'når tiden er moden' eller 'når det rigtige tidspunkt indfinder sig'. I dag ynder kommentatorer at bruge fodboldmetaforen, hvor sager 'skydes til hjørnespark'!
2008 bliver syltekrukkens år.

Kategorier

Jarls blog is over the world

På bloggen har jeg installeret et nyt webværktøj “FEEDJIT”, hvor jeg allerede efter mindre end 48 timer (ind imellem) rimeligt nøjagtigt kan se, hvor læserne af bloggen kommer fra herunder geografisk. Ikke overraskende er langt de fleste ca. 92 procent bosiddende i Danmark. Men en del af læserskaren og som udgør hele otte procent, kommer fra resten af verdenen. Jeg gætter på, at det er tale om danskere enten fast bosatte eller rejsende i udlandet.

Fra USA får jeg besøg fra en stribe læsere ca. 15-20 stykker inden for det sidste døgn blandt andet fra en læser nær 5. Avenue på Manhattan i New York (Anders). Dertil kommer læsere i Chicago (Illinois), San Francisco, Oakland, Berkely og Los Angeles (Californien) (Frederik Hj. og Richard N.),Philadelphia (Pennsylvania) (Mark G.) og Las Vegas (Nevada) (Jeppe C.). Dertil kommer to læsere i henholdvis Charlottesville og Alexandra i staten Virginia samt læsere i henholdvis Lawrence og Boston (Massachusetts) og endelig Hayden, Idaho. Dertil kommer Portland (Oregon), men her er dog noget usikkerhed for en læser (Erik) oplyser, at han opholder sig tæt på i Vancouver, Washington . Endelig sejler min egen far på den østcanadiske kyst (Resolution Island) er formentlig også registreret som læser et eller andet sted i USA.

Indtil videre har jeg registreret en enkelt læser (Lasse Birk Olesen) i Sydamerika nemlig i La Paz, Bolivia.

En læser opholder sig midt inde i Australien. Derudover læser Steffen Egelund med fra Singapore, der er en fast læser og yderligere i Fjernøsten har jeg indtil videre kunnet lokalisere en læser i Thailand.

I Mellemøsten har jeg bemærket besøg fra Alanya, Tyrkiet. Det kunne jo være en dansker på ferie? En enkelt læser er registreret i Tel Aviv, Israel (viste sig dog kun at være en israelsk IP-adresse, læseren – Frank Hellerup M.- opholder sig Danmark) samt i Iran. Fredag registrerede jeg en læser fra Riyad i Saudi-Arabien.

I Norden har jeg bemærket en fast læser (Jacob. C) fra Umeå, Västerbottens len i Sverige. Derudover har jeg noteret mig enkelte besøg fra læsere i Stockholm, Lund og Malmø samt i Norrköping, Östergötland. Der er desuden en fast læser (Jesper) fra Reykjavik, Island samt besøg fra Helsinki i Finland og torsdag fra Oslo, Norge. Fredag noterede jeg en læser fra Færøerne.

I England har der været besøg fra en læser i selve London, men også fra Colchester i grevskabet Essex (Malthe M.).

På fastlandet har jeg noteret mig besøg fra Bruxelles i Belgien, Ile-de-France, Paris samt Grenoble i Frankrig (Anders M.), samt enkelte besøg fra henholdsvis Schweiz og Bratislava, Slovakiet (Elers C.).

En læser oplyser, at han opholder sig i Ukraine, hvilket jeg faktisk kan se her torsdag morgen. Desuden har systemet torsdag registreret læsere i Kiel samt i Berlin i Tyskland. Fredag også en fast læser (Søren K.) i Utrecht/Rotterdam, Holland.

Og hvad der særligt glæder mig er, at jeg har bemærket en læser i min gamle hjemby Prag (Praha 3-distriktet) i Tjekkiet.

I Italien er der læsere blandt andet fra Rom, Latium og Tricate, Piemonte og i Spanien er der en trofast læser i Murcia (Mikkel A.) samt i Barcelona, Catalonien. Dertil kommer en fast læser på Malta (Jesper 0.)!

Hvem end I er, så er det en meget stor ære at have jer alle som læsere. Det er morsomt at vide, at man ligefrem har en verdensomspændende læserskare! 😉

Man har naturligvis til hver en tid lov til at forblive anonym som læser, men hvis I har lyst, så giv jer endelig til kende her på bloggen. Og lad os alle høre, hvorfor I bor udlandet og evt. hvad I foretager jer derude. Jeg er i hvert fald nysgerrig!

Opdateres!