Kategorier

God jul og godt nytår til læserne

Kære alle læsere af Jarls Blog.

Julefreden er så småt ved at sænke sig over dansk politik, så jeg tager mig en juleferie og er tilbage i januar for at kommentere statsministerens nytårstale.

Tak til alle læserne for et forrygende år her på bloggen med mange gode kommentarer og interessante iagttagelser.

Vi ses igen i 2008!

Glædelig jul og godt nytår

Jarl

Kategorier

Forundring er udemokratisk og usmageligt

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 21. december 2007.

Kan MF(K) Vivi Kier være sit partis sundhedsordfører samtidig med, at hun er medforpagter af en stribe McDonalds-restauranter og dermed har en økonomisk interesse i at flest mulige borgere forfalder til dårlig ernæring? Formelt er der absolut ingen problemer i det, men med hvilken vægt kan man tillægge Kiers synspunkter, når hun ytrer sig om fedme og andre plager, der følger af forkert ernæring? Det var baggrunden for, at ernæringseksperten Orla Zinck blev bedt om at kommentere den fynske burgerdronnings nye status som K's fremmeste sundhedspolitiker. Helt indlysende tillod Zinck sig at undre sig over, hvilken signalværdi, der mon lå i denne udnævnelse, og vi med en smule indsigt i politisk kommunikation undrede os med ham.
Som tak for at stille deres meninger til skue fik Zinck og hans kollega Arne Astrup ikke desto mindre hældt en verbal skidtspand ud over sig. D'herrer fik således at vide af de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær, at hun måtte tage klart og tydeligt afstand fra deres 'udemokratiske, fordomsfyldte og usmagelige angreb på et nyt medlem af Folketinget'.
Er det mon tilladt '“ uden at lide samme skæbne '“ stilfærdigt at påpege, at det faktisk er en ret og en opgave for indsigtsfulde borgere som for eksempel Zinck og Astrup offentligt at undre sig over, hver eneste gang, der kan spekuleres i en manglende sammenhæng mellem, hvad Christiansborg-politikere siger, og hvad de foretager sig privat. Det er egentlig ufatteligt, at Henriette Kjær ikke kan indse det.

Rigtig god jul!

Kategorier

Flere københavnske borgmestre står til udskiftning

Enhedslistens socialborgmester i København Mikkel Warming er gerådet udi politisk stormvejr på grund af sagen om plejeforholdene på bostedet “Tokanten”, men han sidder efter min vurdering indtil videre sikkert i sadlen.
Til gengæld er flere af de øvrige københavnske borgmestre i overhængende fare for at ryge af pinden i løbet af de næste år. Kommunalvalgkampen begynder så småt allerede til næste år, og i egenskab af Bryggebladets politiske kommentator kigger jeg i en analyse frem mod 2008. Læs analyse.