Denne uges absolutte nyhedsbombe i dansk politik var da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen bekendtgjorde, at han efter blot en enkelt valgperiode på fem år siger farvel og tak til EU-parlamentet, når valgperioden udløber i august næste år.
Nyrups begrundelse for at takke af i dansk politik lyder troværdig. Manden har knoklet hele sit voksne liv og med henvisning til dåbsattesten, der siger 1943, så vil han nu bruge tiden til at være mere sammen med familien. Derfor ligger det lige for at slutte, at også viven Lone Dybkjærs tid i folketinget formentlig også rinder ud, når denne valgperiode slutter, sådan at hun ikke genopstiller i København. (Hvilket gør Manu Sareen stensikker på at få de radikales mandat i hovedstaden efter næste folketingsvalg)
Anyway, Nyrup trak over 400.000 vælgere sidste gang, hvilket gav S et kanonvalg, der trak fem mandater herunder et par nobodies til elefantkirkegården i Bruxelles. Problemet for sosserne er at ikke engang de resterende ronkedorer gider være spidskandidat til næste års Europa-parlamentsvalg. Efter sigende er både 'geden' a.k.a. Mogens Lykketoft og Svend Auken blevet bedt om at kandidere, men begge har betakket sig. De vil hellere slutte karrieren hjemme, hvor slutscenen bliver det danske folketing frem for glemslen i Bruxelles.
Med udsigt til at få røvfuld ved næste års EP-valg er Helle Thorning-Schmidt formentlig begyndt at tænke i alternative baner. Det kunne give et comeback til Bingo-frank dvs. Thornings besejrede rival fra formandsvalget Frank ' Frankie-boy' Jensen.
På rygtebørsen siger man, at Frankieboy keder sig i sit nye job som direktør i et selskab, der sælger IP-telefoni. Til gengæld hygger evig unge Jensen sig som medlem af TV2 bestyrelse og navnlig som formand for sit gamle universitet AUC i Aalborg.
Der er en række spørgsmål, som er interessante i forhold til spekulationerne om Frank Jensen står i spidsen for socialdemokraterne ved EP-valget næste år. Ser Frank Jensen en udfordring for sig selv i at tage til Bruxelles? Uanset hvordan det går ham under EP-valget, så vil S gå tilbage, og han vil uvilkårligt få skylden for det. Hvorfor dog udsætte sig selv for det? Og hvad skylder han Helle Thorning? Svar: Absolut ingenting. Hvis Frank Jensen har mod på at komme tilbage til dansk politik, så kan han alternativt vente en valgperiode eller to dvs. indtil, at Helle Thorning evt. taber næste folketingsvalg til Venstres sandsynlige statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men hvorfor skulle han dog det? Hvad skulle Frank Jensen dog opnå ved det? Nej, jeg tror ikke på, at Frank Jensen stiller op til Europa-Parlamentet eller folketinget for den sags skyld.
Det bliver efter alt at dømme i stedet den siddende MEP unge Dan Jørgensen, der får chancen. Han er ret ukendt i den brede befolkning og vil næppe blive bebrejdet internt, at S formentlig mister mindst to af sine fem mandater ved valget. Til gengæld er det uundgåeligt, at Helle Thorning står med et nederlag næste år, medmindre at en af de gamle ronkedorer ofrer sig.
Så nu er opgaven for Venstre at finde en billetsælger, der vil kunne sikre regeringspartiet fremgang og udstille Helle Thorning og socialdemokraternes næste uundgåelige nederlag. Jens Rohde tror jeg ikke på længere. Var han interesseret så havde vi hørt om det, og for et par søndage siden kunne Ekstra Bladets Bent Falbert i sin avis berette, at Rohde havde andre planer med sit liv, hvor Falbert i sin artikel henviste til detaljer, som han kun kunne have fået fra Rohde selv. Jeg ville derfor ikke satse penge på, at Rohde bliver Venstres spidskandidat, netop fordi at han tilsyneladende ikke er interesseret.
Skulle jeg give et bud, så kunne det blive en af de siddende ministre. Hvis ingen andre vil, så står de tidligere MF'ere Jens Hald Madsen og Charlotte Antonsen klar. Det vil omvendt være godt nyt for Thorning og Dan Jørgensen. Løkke bør kunne vride armen om på en eller anden, der vil kunne tilføje Thorning et nederlag. Chancen er simpelthen for god til, at Venstre kan lade den passere.