Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Slut med syv års gavebod

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 11, 2008

Comments icon

11 kommentarer

Skal man sige noget positivt om finansloven, så må det være, at de seneste syv års gavebod for Dansk Folkeparti er lukket. I år var der kun rum for lidt midler til de nationale symboler som Jelling-stenen og Fregatten Jylland, og så er der kommet et loft over hvad de ældre skal betale for maden på plejehjem. Men i det store hele er det peanuts med indrømmelser til Pia Kjærsgaard og Co. DF har i sjælden grad vist sig ansvarlige, og alligevel har de formået at få symbolske sejre, som de nævnte, der er nemme at kommunikere til kernevælgerne.

Liberal Alliance har slået sig op på at være alternativ til VK. Hvad har det lille vælgermæssigt udryddelsestruede parti så fået ud af at gå med i finansloven? For at gå med i finansloven, må de vel i det mindste have fået en enkelt tilsvarende symbolsk indrømmelse? Altså et eller andet, der varsler, at samfundet bevæger sig i liberal retning. Men der er intet. INTET. Altså bortset fra en 'international ytringsfriheds-konference', der skal holdes i København til 220 millioner kr. (Midler som formentligt er fundet på kontoen for ulands-midler) Fint nok, men hvor i består det særligt liberale i denne konference? Det er tydeligt, at konferencen er en idé undfanget af Naser Khader og som til sin tid kan bringe ham i centrum for en dag eller to. Men er en sådan konference noget Liberal Alliances vælgere kan identificere sig med? Well, I dont think so…

Jeg gad vide om Anders Samuelsen og Naser Khader allerede har opgivet deres liberale projekt? Hvorfor tager de ansvar for en finanslov uden at få et par indrømmelser lidt i stil som DF? Alle forstår, at de ikke er i en position til at vælge frit valg på alle hylder, men LA må da få et eller andet, der ved næste folketingsvalg kan retfærdiggøre at vælgerne vælger frem for VK. Måske har finansminister Lars Løkke Rasmussen talt bukserne af LAs forhandler Anders Samuelsen i en grad, at han helt har glemt sin rolle i forhandlingerne. Flot af Løkke. Skuffende for alle os, der havde forventet mere af Samuelsen.

Skulle man alligevel være lidt flink ved LA, så må man håbe, at der er alligevel er aftalt en eller anden hemmelig klausul med Løkke, hvor det lille parti bliver tilgodeset på en eller anden måde, når skattereformen til sin tid bliver forhandlet i VKO-kredsen.

Denne finanslov bliver formentlig også erindret for, at det nu bliver muligt for kommunerne at renovere lidt flere uhumske toiletter rundt omkring i det ganske land. Men der er dog ikke tale om nye penge til kommunerne. Politikerne øremærker blot nogle af kommunernes egne penge til formålet. I København Kommune svarer tiltaget til, at hele tre skolers toiletter kan renoveres'¦ Det løser næppe problemet, så vi kan nok se frem til at skulle opleve flere uhumske lokummer på TV under næste valgkamp!

De konservative kan glæde sig over, at Lene Espersens pinlige problemer med politireformen nu er blevet lukket ned ved hjælp af flere folk og penge. Til gengæld blev der ikke penge til Brian Mikkelsens forslag om skattefrihed til medaljevinderne ved OL. Det er lidt pinligt, når man tænker på, hvor meget prestige, som han satte ind på det.

Og så skal VK-regeringen og deres forligspartnere nok også roses for at have taget sig sammen til at spare (lidt) på de offentlige udgifter, når blot man har for øje, at det snarere var nød og derfor næppe lyst, der drev dem til det.

STØT JARLS BLOG her.


Smid Sander ud af regeringen, Fogh!

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 11, 2008

Comments icon

39 kommentarer

Ekstra Bladet skriver i dag at videnskabsminister Helge Sander under vigtige finanslovforhandlinger om en såkaldt globaliseringsaftale har befølt socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini på bagen. Det fortæller hun tilsyneladende selv til Ekstra Bladets effektive sporhund og uofficielle redaktør af den trykte del af La Cronique Scandaleuse på Borgen, Jan Kjærgaard. Sander selv afviser “pikeret” anklagen samtidigt med, at han tilsyneladende ikke kan huske, hvad der er foregået.

Hvis nu at Christine Antorini var alene om anklagen, så står påstand mod påstand, og så var der næppe så meget for Sanders boss Anders Fogh Rasmussen at komme efter. Men da der angiveligt er to vidner til episoden, så ville anklagen normalt kunne holde i en retssal, hvis det altså var en kriminel handling at rage kvinder på ballerne. (Hvad det gudskelov ikke er!)

Man kan mene meget om Helge Sanders smag udi damer, men det står krystalklart, at hans handling ikke er foreneligt med hans ministergerning. Anders Fogh Rasmussen har opkastet sig til en meget moralsk mand, som kræver høj standard af sine regeringsmedlemmer. Sander, der er valgt i Ikast-Brande dvs midt bibelbæltet i Midt- og vestjylland, må konstateres at være dumpet på de kriterier. At han også for længst er dumpet på politiske kriterier er anden sag. Det er jo en absurditet af den anden verden at sætte Helge Sanders navn i samme sætning som ordet 'videnskab'. Manden er aldeles inkompetent til jobbet. Alle og enhver på Christiansborg ved, at det alene er årtiers utrætteligt røvslikkeri for Fogh, der har bragt Sander til ministertaburetten.

Moralisten Fogh har kun et valg: at tage afsked med sin gamle ven Helge Sander med et farvel og tak. Hvad Helge Sander evt. måtte lave i sin fritid af eskapader med fremmede damer kan være os alle inderligt ligegyldigt, men det afgørende er, at han var på arbejde i situationen. Man kan ikke være ansvarlig minister under en forhandling og samtidigt rage på andre kvinder '“ og slet ikke på modparten under forhandlingerne. Det er jo det rene Sodoma og Gomorra i regeringskontorerne! Derfor mener jeg ikke, at der kan være nogen tvivl: Sander må sparkes ud af regeringen! Fogh bør statuere et eksempel og sætte standarden for, hvordan en minister bør opføre sig.

I 2001 stemte vælgerne for tid til forandring. Og det har de så sandelig fået. Nu skriver Helge Sander sig ind i rækken af Venstrefolk, der er kommet galt af sted med druk og damer (og drenge). Som venstrevælger i 2001, 2005 og 2007 er det skuffende at skulle være vidne til.

STØT JARLS BLOG her.


Usikkerheden om Foghs fremtid præger dansk politik

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 9, 2008

Comments icon

18 kommentarer

Spekulationerne om Anders Foghs fremtid præger dansk politik i stigende grad.

I denne uge gik Venstres kulturordfører Troels Christensen ud og kommenterede på spekulationerne om Foghs exit som statsminister. Anledningen var, at Christensen måske forsøgte sig at tegne en eller anden form for politisk livsforsikring ved at melde sig ind i Facebook-fangruppen: “Er Lars Løkke Rasmussen DIN kommende statsminister?

Om sine grunde til pludselig at have behov for at anbefale Løkke som statsminister baserer Christensen på den præmis, at Fogh forlader dansk politik uden dog at sige, hvornår:

– Vi kan ikke vide, om det bliver i morgen eller om mange år. Det kan vi ikke vide. Vi skal bare være godt forberedt og med rettidig omhu have sikret os, at vi har nogen, der kan tage over. Og det har vi, sagde Troels Christensen forleden til Ritzau.

Christensen er ikke blevet bedt om at trække sine ord i sin igen, hvilket også ville være absurd, da næsten alle venstrefolk åbent taler om Foghs exit. Men Christensens medlemskab af den nye Løkke-fanklub og hans udtalelser ophøjer de løse spekulationer til noget, der ligner politiske realiteter.

Foghs fremtid har dog hængt sammen med EUs krise og en evt. afskaffelse af Danmarks EU-forbehold.
Den pludseligt opståede store renteforskel mellem Danmark og udlandet har dog nu revitaliseret debatten om en hurtig folkeafstemning om Euroen. Den debat har ellers ligget død siden det irske nej til Lissabon-traktaten tidligere på året. Før denne afstemning mente flere iagttagere, at Foghs chancer for at få et topjob fx som præsident eller udenrigsminister i EU ville stige markant, såfremt at Danmark forinden kom med i Euroen. Der skulle endda være skrevet en drejebog for, hvordan Fogh kunne vinde et Euro-valg mv., men som altså røg ned i skuffen med irernes nej.

Nu rører Fogh så på sig igen i Euro-debatten, og forsøger at 'prime' denne dagsorden (dvs. politisk gøde jorden for denne dagsorden) igen, hvor nye målinger endda viser et smalt flertal i befolkningen for et ja til Euroen. Statsministeren forfægter naturligvis Venstres kendte politik vedr. en tiltræden til Euro-samarbejdet, men den nys opståede interesse hos Fogh om at få en hurtig afstemning herom bliver naturligvis også tolket som et forsøg fra hans side med henblik på at bringe sig i stilling til et af disse topjob i EU, der dog først bliver ledige, når irerne på et tidspunkt (om nogensinde) stemmer ja til Lissabon-traktaten.

Spekulationerne om Foghs fravær præger tilsyneladende også hele forhandlingklimaet på Christiansborg. Socialdemokraterne satser derfor stærkt på, at finansministeren og ikke Fogh bliver Helle Thorning-Schmidts hovedmodstander ved det næste folketingsvalg. Blandt andet derfor vil – eller kan – partiet tilsyneladende ikke lægge stemmer til, at Lars Løkke kan forhandle brede politiske resultater hjem for regeringen.

Alle ved, at Thorning efter tre år som oppositionsleder reelt er presset helt i bund. Får hun ikke partiet i regering efter næste valg, så er hun formentlig færdig som partileder og måske helt ude af politik. Thorning er i så svag en forhandlingsposition, at der ikke er råd til at give VK-regeringen indrømmelser fx ved at medvirke i en arbejdsmarkedsreform. Havde de gået med i skære med på dagpengeperioden var endnu flere S-vælgere gået til SF. Kun en stærk S-leder kan medvirke til dybtliggende reformer af det danske samfund, og sådan en leder er Helle Thorning-Schmidt tydeligvis ikke.

I stedet satser S '“ ikke særlig overraskende – på det sikre. Man går hverken med i arbejdsmarkedsreform, finanslov eller til sin tid i en skattereform af den simple årsag, at man ingen interesse har i at medvirke til det. Der er oven i købet en bonus ved at udstille Lars Løkke Rasmussen, som en dårlig politiker uden forhandlingsevner mv. og lade regeringen og deres støtteparti DF fremstå som handlingslammet. Indtil videre har medier, som Berlingske reageret på det dårlige forhandlingsklima med at udstille en hel generation af politikere som alt for mediefokuserede og overtaktiske og uden tanke for det almenvælde, de er sat til at tjene.

Den vurdering er jeg for så vidt enig i, men Lars Løkkes mange fejl ufortalt, så har han immervæk leveret flere af denne regerings politiske reformer blandt andet kommunalreformen. Det vidner trods alt om et vist politisk forhandlingstalent. Det savner vi helt demonstreret hos Helle Thorning-Schmidt, som ingen beskylder for at være den store samfundssnedker. Tre år efter sin tiltræden som formand har hun stadig vært ved at vaske sit image af som amatør udi det politiske spil. Tro mig. Det vil effektivt blive udnyttet af Venstre ved næste valg! Men allerede søndag eftermiddag blev et heftigt mod(person)angreb sat ind!

Og hvis Thorning i virkeligheden er en slags Obama med en bredt appellerende retorik og evne for at skabe en atmosfære af politisk fornyelse, så havde vi nok for længst set prøver på det. Det er i hvert fald ikke noget, man ser af meningsmålingerne '“ og respekten for Thorning som politiker må siges at være kraftigt nedadgående, når hun ikke engang kan udnytte finanskrisen til sin fordel.

STØT JARLS BLOG her.

Bottom border