Kategorier

De fik ingenting

Rebellerne i Venstres Folketingsgruppe fik lov at tiltræde den aftale om beskatning af pensioner, som skatteminister Troels Lund Poulsen forhandlede på plads med DFs gruppeformand Kristian Thulesen Dahl tirsdag. Aftalen blev præsenteret for folketingsgruppen i går '“ og på trods af mødet i dag torsdag formiddag med de tre V-oprørere '“ så er der ikke ændret et komma i aftalen. Dvs. det er som så med indrømmelserne, som de tre venstrefolk ellers fremhæver, der skulle være givet dem.

Især det punkt, der omhandler at beskatningen skulle have været 'tilbagevirkende kraft' er noget sagnomspunden, idet det tidligere forslag heller ikke opererede med et sådant punkt.

På mødet blev det i øvrigt pointeret overfor de tre rebeller, at Venstre naturligvis vedstår sig de aftaler, som man har indgået med andre partier. Underforstået: Der var intet at forhandle om. Vil de tre ikke rette ind, så måtte de forlade gruppen.

I øvrigt er det det klare indtryk i V-folketingsgruppen, at Eyvind Vesselbo nu er løbet helt tør for gule kort. Næste gang han laver ballade, så er det ud af vagten.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

11 kommentarer til “De fik ingenting”

Jarl, maaske du kan komme med et opdateret bud paa forstaaelsen af sagen Vesselbo? Han var i vaelten mht. antallet af familiesammenfoerte (han er vist sociolog) for en 10 aar siden og brugte dette til at komme i FT for V. Herefter havde han en rimeligt hoej profil indtil han angiveligt overvejede at spring til NA, som du berettede. Men har du bud paa hvorfor det kom hertil? Hvad fik ham til at ville flytte/flygte til NA og saa springe i maalet?

2. Jeg kan ikke huske, hvad der stod i Politikens artikel, som beskrev Vesselbos påståede exit til NA.

NAs store slagnummer i sommeren 2007 var primært modstanden mod regeringens – i deres øjne – for stramme indvandrerlovgivning, og så at DF havde for megen indflydelse.

Jeg tænker, at det var de to ting, der har kunnet friste Vesselbo til at ville springe. Men det er kun et gæt.

Kunne dette være vendepunktet for V`s ledelse? (Løkke). Kommer der mere vrøvl i geledderne falder fars hammer omgående.

Man kunne håbe det.

Vesselbo er altså en lidt sjov fætter. I går i TV2-Nyhederne kl. 22 ville han f.eks. ikke tale om andet end, at hele miséren om den såkaldte udligningsskat var Dansk Folkepartis skyld: “Med sådan nogle venner, behøver man ingen fjender”. Nu kan man med rette eller urette give DF skylden for mange ting, men hvorfor han lige netop i denne her sag og netop i går gik så voldsomt til angreb på DF forbliver lidt en gåde for mig. Sikkert er det, at Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen og ikke mindst Lars Løkke ikke var begejstrede.
Mon ikke, Vesselbos ovennævnte citat om DF med endnu større rette kunne bruges om ham selv og Venstre?

Uanset om de har ret eller ej, så er det er sgu da dejligt at der endelig igen er nogle, der tør sige deres mening i venstres folketingsgruppe.

@ Ole# Ole skrev:
15. april 2010 kl. 22:23

Uanset om de har ret eller ej, så er det er sgu da dejligt at der endelig igen er nogle, der tør sige deres mening i venstres folketingsgruppe.

Hvad mener du ?

Hvornår er det lige nu, at Vesselbo sagde sin mening ?
Var det før eller efter deres lille tete á tete torsdag morgen ?

Hvad med at komme i hug, Jarl, du er snart mere ferieramt end udenrigsministeren

Lukket for kommentarer.