Kategorier

Partiet der ændrede Qvortrups yndlingssnack

TV2s politiske redaktør Henrik Qvortrup dømte for noget tid siden Liberal Alliance helt ude mht. partiets overlevelseschancer i Folketinget efter næste valg. Faktisk ville han æde sin gamle hat, hvis det alligevel skete. Og Qvortrup var og er ikke alene. Ingen '“ bortset fra LA selv, partiets hoforgan Netavisen 180Grader herunder dets redaktør Ole Birk Olesen og skaren af frihedsorienterede eller ligefrem libertariansk-sindede læsere '“ troede længere på projektet.

Men måske ender vi alle med at have taget fejl i vores hidtidige vurderinger af LAs fremtidsmuligheder?

Den nye usikkerhed skyldes ikke mindst tre målinger inden for de sidste 2-3 uger '“ senest Megafon torsdag '“ der sender LA over spærregrænsen. Hos Megafon med 2,6 procent.

Indtil for 14 dage siden var Liberal Alliance et parti ingen gad skrive om. I flere omgange er partiets nekrologer blevet skrevet, men nu er LA åbenbart genopstået fra de døde ligesom Lazarus.

Hvorfor?

1. VK-regeringens selvskabte plager.

Hvis man studerer fx Megafon-målingen, så falder det især i øjnene, at de konservative taber næsten hver femte vælger i alt 2 procentpoint i forhold til seneste måling. Lene Espersens ferie kan have fået vælgere til at parkere deres stemme hos LA, når meningsmålingsinstitutterne ringer. Det går ikke meget bedre i Venstre, der også går tilbage.

2. LA har en klar strategi

Der er ingen tvivl om, at LA har prøvet lidt af hvert i partiets korte liv. Men nu satser partiet alene på 4 politikområder med særlig interesse for deres vælgersegment: Lav skat, mere personlig frihed, mere for skattekronerne hos det offentlige og så skal der gang i den økonomiske vækst.

Bevares. LA har andre synspunkter, men man forsøger udelukkende at bruge sit krudt på disse områder frem for at mene noget om alting. Og det er ganske klogt, når man kun er tre MF'ere til at sælge varen, og vigtigst: Det giver partiet en klarere politisk kommunikation. Så når de efterhånden ganske mange skuffede VK-vælgere ser sig om efter andre muligheder, så skulle LA gerne være det kendte lokkende alternativ.

3. LA evner at holde deres fastlagte strategi i lang tid

Et af de store problemer med Ny Alliance-projektet var, at det var et parti, hvor alle og ingen holdninger var repræsenteret. Alle så det, de hver især følte sig tiltrukket af. Så de politiske svar afhang af, hvem man spurgte. Sådan er det ikke i Liberal Alliance. De to frontfigurer partileder Anders Samuelsen og den politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll er ikke til at se forskel på. Det var mildt sagt ikke oplevelsen i Ny Alliance.

LA har i øvrigt brugt deres andel af statsstøtte-midlerne på en annonce-kampagne i primært Berlingske og JP målrettet potentielle VK-frafaldne vælgere. Kampagnen udvides i øvrigt i den kommende tid til at omfatte Børsen og andre medier. (Men alligevel påstår bla. Peter Mogensen i “Mugge og Krikke”, at det er Saxo Bank, der finansierer dem'¦)

LA har i øvrigt – efter egne oplysninger – opnået at få imponerende ca. 2500 medlemmer. Det er faktisk ikke så ilde taget i betragtning af, hvor lille et parti det stadigvæk er. (Enhedslisten har til sammenligning lidt over 4000 medlemmer.) Og medlemmerne strømmer '“ ifølge dem selv '“ stadig ind. Ikke mindst i disse dage, hvor mange har fået øjnene op for partiets overlevelseschancer.

Indtil for ganske få dage siden var flere danske medier højst usikre på, at det var umagen værd at bruge ressourcer på at dække LAs landsmøde. Den usikkerhed er forsvundet nu. De kommer! Alle sammen. Og det gør medierne, alene fordi LA – måske – kan blive Lars Løkke Rasmussens og resten af VK-regeringens redning.

Men hvordan ser man på partiet hos VKO? De mest positive er faktisk de konservative, som ser LA som en alliancepartner imod DF, når det gælder efterlønsreformer og modstand mod yderligere stramninger af udlændingelov mv. Hos Venstre er man naturligvis afventende. Hvis LA nærmer sig spærregrænsen, vil Venstrefolkene måske give dem plads med mulighed for at komme i Folketinget med mandater, der støtter Løkkes statsministertaburet. Bliver LA til gengæld for små, så vil VK omvendt advare borgerlige vælgere mod stemmespild.

Hvor ligger så smertegrænsen? Formentlig et sted omkring 1,5 procent. Ligger LA på dette niveau vil Venste hjælpe og måske endda uofficielt opfordre til at støtte partiet. Ligger partiet under niveauet, så sætter V maskinen ind, der advarer vælgerne mod at stemme på LA med henvisning til stemmespild.

Og DF? De vil formentlig undgå LA for enhver pris. Fjendskabet er ikke så udtalt, som i Ny Alliance, men hos LA-folkene ved man godt, at Pia Kjærsgaards tropper ikke er dem venligt stemt. Naturligvis vil DF foretrække det rene VKO-flertal. Men er VKO-LA det næstbedste alternativ? Ikke nødvendigvis set fra DF-partilederens stol.

LA har dog på én måde kopieret DFs organisering med en ekstrem topstyring af partiet. Faktisk har partiet ikke engang opstillet folketingskandidater. De bliver håndplukket af partitoppen og har opbakning dertil af partiets hovedbestyrelse. LA vil for enhver pris undgå lykkeriddere og landsby- samt storbytosser, så bla. derfor bliver der ingen lokalt valgte kandidater, men bliver i stedet centralt udpeget. Og i øvrigt så er der ligesom i DF ganske kort til døren. Det sørger partiformand Leif Mikkelsen i øvrigt for – med i enkelte konstaterede tilfælde – ret kontante telefonopkald til medlemmer, der gør sig uheldigt bemærkede. Præcis som det også foregår i DF.

Det er muligt, at man er liberale af sind hos Liberal Alliance, men altså ikke så liberale, at man tør risikere sine få landvindinger med folk i front, der pludselig markedsfører sig selv og partiet i medierne med skøre idéer i stil med 40 procents indkomstskat. På Fyn. Her skræmmer sporene trods alt for meget. Når valget kommer, vil ca. 10 i forvejen screenede kandidater blive opstillet i storkredsene landet over. Og man satser i øvrigt ikke på folk med “kendis-effekt”, som det var på lidt tragisk vis var tilfældet i dagene under Ny Alliances banner. LAs kandidater skal hellere fremstå som folk med tung politisk viden og evne til at begå sig i politiske debatter. Fx. evne til at forklare partiets skattepolitik. Her har man også taget ved lære af erfaringerne fra Ny Alliance!

Vil LA’erne få held med deres forehavende? Det er umuligt at afgøre, men sandsynligheden for succes har da aldrig været større end nu. I hvert fald undersøger Qvortrup mulighederne for at “forhåndsmarinere” sin gamle hat.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

20 kommentarer til “Partiet der ændrede Qvortrups yndlingssnack”

Tak for endnu en fin analyse.

Jeg er måske ikke helt enig i, at de mest positive i VKO for at få LA tilbage er de konservative. Jeg har fra flere steder hørt, at de konservatives top har været meget glade for LA’s totale forsvinden, og C’s valgstrategi bl.a. er lagt på baggrund heraf. Liste C vil gå bl.a. efter det segment som er reformindstillede borgerlige stemmer. Det forsvinder nu. Indhegnet af DF, V og nu også LA – så har C ikke meget bane at spille på.

Jeg forstår dog godt, analysen med at LA’s mandater kan bruges politisk bedst af de konservative i VKO, men positive over LA’s comeback er de konservatives top generelt ikke. De har så at sige ikke “overskud i meningsmålingerne” pt. til den luksus.

Uden for emne: I dag starter Venstre helside-side-3-annoncer i dagbladene. Kommer valget i sensommeren?

Spot on, Jarl.

Og når nu både Krause og Qvortrup har ædt deres hatte, åbner vi andre en flaske rødvin. LA er vel det bedste der er sket i nyere dansk politik.

Jeg var af den opfattelse, at partistøttemidlerne (de offentlige af slagsen) ikke måtte bruges til kampagneaktiviteter, men at fx 40% skal bruges på ansættelser?

Jeg er måske bare galt på den?

Hvis LA kan holde ro på bagsmækken, kommer de ind. Der må da trods alt være over 2% i det her land, der ønsker skatten ned og velfærden slanket – kun LA melder klart ud i den retning.

Der vil da også være en vis ironi i det, hvis LA ender med at blive indvalgt – samtidigt med at Naser Khader ikke kan blive valgt ind for det parti, som han endte med at vælge som sin “safe haven”.

Eller hvordan ligger det nu med Khaders opstilling?

I øvrigt kan man notere sig, at De Konservative pt. markerer sig med en reformorientering, som ikke umiddelbart stemmer alt for godt med Khaders begrundelse for at forlade Ny Alliance (nemlig den, at det foretagende var blevet for “liberalistisk”)

8 Nielsen
Jf LA regnskab donerede Lars Seier personligt 500.000 topskattede kroner til Liberal alliance 2009 – pengene blev ikke brugt til kampagne aktiviteter, som alle er finansieret af partistøtten og kontingentet.

At partiet har modtaget en halv million ud af 3,5 mio som bidrag er vel ikke odiøst sammelignet med fagbevægelsens enorme støtte til S-SF og DI og Dansk erhverv til V-K.

Jeg føler mig ganske sikker på at vi kommer fint over spærregrænsen, overalt hvor jeg kommer frem hører jeg sympati og folk som nu vil stemme på LA, grundet trætheden med VK socialdemokratiske projekt.

At partiet screen kandidater lidt tættere end andre tror jeg der er en meget god historisk grund til og samtidigt har vi ikke en ældgammmel partiorganisation hvor man i lang tid har kunnet se kandidaterne an inden man prikkede dem på skulderen.

@ Jarl
jeg synes det er forkert at sætte det op som en modsætning at partiet er liberalt – og holder meget stram snor i, hvem der reprænsenterer partiet ud ad til.

Jeg finder topstyrede partier meget tiltalende og har aldrig fattet, hvad godt der skulle komme af udstrakt medlemsdemokrati – især ikke nu, hvor kun et fåtal af vælgerne er medlemmer.

Som potentiel “kunde” finder jeg det betryggende at ledelsen står inde for produktets kvalitet; og at der ikke er en lille skare af lokale “kernekunder”, der har udvalgt varerne på hylderne

– bræstrup

@ 12

Det er måske lige netop den holdning som er et af de grundlæggende problemer ved vores velfærdssamfund. At folk ser sig selv som kunder der skal serviceres af samfundet.
Istedet burde det vel være klart for alle at de er en del af et samfund hvor det enkelte individ er nød til at tage ansvar for sig selv og samfundet.

@ 13

Misforstår du mig bevidst? Havde du noget, du gerne ville af med?

Når jeg sætter mit kryds ved et valg, så er det fordi jeg efterspørger en bestemt politik. Jeg er politisk “kunde”.

Det er i den situation, jeg finder det betryggende, at vide, at de kandidater, de enkelte partier har opstillet (og som primært vil blive valgt på partistemmer), er godkendt af partiets top, således at partiets top også står inde for dem (og i mine øjne til ansvar for dem).

Jeg kan slet ikke se, hvad din bemærkning havde med det at gøre?

Hvis du har et budskab, du gerne vil af med, tror jeg ikke at Jarl kræver, at du partout hænger det op på et tidligere indlæg. Det virker i hvert fald underligt påtaget, hvis det tidligere indlæg ikke har noget at gøre med det, du skriver ;o)

– bræstrup

De er udelukkende over spærregrænsen i undersøgelser, som de selv har købt og betalt, er det ikke korrekt?

Jeg synes at Udviklingen omkring Fælleslisten er meget mere markant og interessant. De har potentiale til at halvere Venstre (igen) og smadre VKs chance for at føre politik i mange år frem, med mindre deres oprør bliver neutraliseret, så måske var det umagen værd at bruge et indlæg på dem?!

15. Nej LA betaler hverken Megafons undersøgelser eller Capacents. Hvor har du dog alt det sludder fra?

Fælleslisten halvere Venstre? Ærligt talt. Den skal du vist – bogstaveligt talt – længere ud på landet med….

Nej jeg ser Fælleslisten som en omgang nogle og- tresårige gakkelakker og amatøragtige kværulanter primært lavt eller ikkeuddannede førtidspensionister/efterlønnere fra udkantsområdet, som er blevet nægtet optagelse og/eller opstilling hos DF og andre partier. Nu forsøger de så at få personlig oprejsning efter alle ydmygelserne gennem dette projekt, som jeg ikke spår nogen særlig glorvfærdig eller lang fremtid. Det er meget morsomt at iagttage, hvordan alle disse narrehatte bliver udleveret af TV nydende deres 15 minutters fame. I gamle dage ville du formentlig have fundet de samme mennesker i Fremskridtspartiet. 🙂

Så det bliver nok til, hvad jeg agter at skrive om Fælleslisten.

Det er muligt, du har ret, men krisen kradser altså i den rådne banan, der er et stort potentiale for at mobilisere i de egne som føler sig forsømt. Desuden: Nu om dage skal der jo ikke meget til at halvere Venstre, de er vel allerede under 20%

@thomas jensen

Jeg stemte på Fælleslisten ved regionsvalget, fordi regionerne bliver kaldt sygehusregionerne, og det nærmeste sygehus rykker en del fra mit område. Derfor anså jeg holdninger til alt andet end det som irrellevant.

Det gør jeg ikke til Folketinget, der er problemer i udkants-Danmark men det alene er for lidt at lave et folketingsparti på. Måske en organisation der kan anbefale og stemple kandidater i de etablerede partier og kan lave undersøgelser. Et parti udelukkende for den sag er useriøst.

Tror du har ret i at Venstre skal kæmpe for at holde på udkants-Danmarks vælgere. Jeg kender ældre mennesker fra Vestjylland hvor jeg er fra, som hele sit liv aldrig har stemt andet end Venstre men nu pludselig snakker om SF. Faktisk en chokerende oplevelse. Tror DF vil tage en del af dem også. Men at halvdelen af Venstres vælgere går til Fælleslisten, må du længere ud på landet med – meget længere ud end Vestjylland.

Pointen var også snarere, at i forhold til 2001 _er_ Venstre snart halveret, og Fælleslisten kan være med til at fremme den udvikling.

Lukket for kommentarer.