Den største højredrejning i dansk politik har ikke fundet sted på højrefløj. Den foregår i disse år på venstrefløjen. Hos SF. Det er en gammel nyhed på den økonomiske politik og indvandrerpolitikken, men nu også på integrationsområdet.
Der er åbenbart ikke grænser for, hvad Villy Søvndal og hans unge talentfulde flok af SF-folketingsmedlemmer nu vil mene for at komme til magten. Det er på sin vis også nødvendigt, hvis Villy Søvndal skal nå at blive minister. Men på den anden side så virker det forbløffende så hurtigt at de gamle bløde hippie-holdninger bliver skiftet ud med den kontante politik, som man ser i S-SFs nys fremlagte Ghetto-plan med fokus på mere politi, konsekvens og hurtigere domme for kriminalitet. En plan som Københavns Politis chef Johan Reimann kritiserer og beskriver som en 'hård hånd'. . Bedre anbefaling fås vel ikke, hvis man vil fremstå hård og kontant overfor vælgerne. Der er ikke noget at sige til, at den gamle SF-retsordfører Leif Hermann studst konstaterede i går i en af nyhedsudsendelserne, at 'det kunne vi ikke have fundet på for 20 år siden'.
Men hvor skal de gamle hippier i øvrigt gå hen? Enhedslisten? De utilfredse vælgere vil jo i sidste ende alligevel stemme på rød blok. Til gengæld så kan knaldhårde holdninger på ghetto-fronten lokke nogle DF-vælgere tilbage henover midten. Det er den kolde kyniske kalkyle i SF-butikken. Når S-SF kommer til magten, så kan man finde de gamle bløde holdninger frem. NU gælder det magten über alles.
Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen var forbløffet på sit pressemøde i går over, at han og regeringen var blevet overhalet indenom. Nu bliver regeringen, som er internt uenige, nødt til at finde på noget endnu hårdere sammen med DF. Formentlig låner de et par af S-SFs forslag for at gøre regeringens plan mere spiselig, men det er dog svært at se, hvorfor S-SF skulle gå med i en aftale så tæt på et valg. De kan få langt mere indflydelse på den anden side af et valg, hvor de sidder i regeringskontorerne. Jeg gætter på at forhandlinger løber ud i sandet ved, at S-SF finder en eller anden undskyldning for ikke at gå med.
Under alle omstændigheder så er bare det faktum, at S-SF kommer med en ghettoplan, før regeringen er blevet enig med sig selv, endnu et glimrende signal til tvivlende vælgere om, at man er regeringsduelige med egen konkret og forholdsvist moderat politik på hylderne. Nu mangler vi bare at se, at det også sker på det økonomiske område, hvor S-SF stadig klamrer sig til hokuspokus-politik, som stort set ingen økonomer (bortset fra fagbevægelsens) tager alvorligt
Imens er de igangværende finanslovsforhandlingerne i gang med at tage fokus fra 'mailgate'-sagen, som stille og roligt for mindre og mindre omtale. Nu handler det politiske slagsmål på højreside af banehalvdelen, hvor meget tyder på, at DF i samarbejde med den tidl. konservative spritbilist nu genfødte kristendemokrat er i fuld gang med at udmanøvrere Liberal Alliance i finanslovsspillet.
Tilsyneladende har LAs Anders Samuelsen allerede erkendt nederlaget, da han til Politiken nedtonede forventningerne til LAs muligheder for at få store fingeraftryk på finansloven med henvisning til, at partiet ikke har de afgørende mandater.
Og de konservative? Ja det er frygteligt. En ulykke kommer jo sjældent alene. Først bliver udenrigsministeren taget i for en måneds tid siden i Berlingske for at have citeret den amerikanske general og øverstkommanderende for NATOs styrker i Afghanistan Petraeus for noget, som han aldrig har sagt. Lene Espersen sagde:
“Vi hører fra øverstkommanderende general Petraeus, at Taliban bliver mere og mere presset og derfor mere og mere desperat for som en sidste krampetrækning at forsøge at skabe mest mulig tab på den allierede side”.
Spørgsmålet, mange sikkert stiller sig selv, er: Var det mon Udenrigsministeriets topfolk og rådgivere, som har givet Lene Espersen forkerte oplysninger eller er det snarere noget, som hun selv har fundet på? Under alle omstændigheder er sagen særdeles pinlig. Både for Espersen, Udenrigsministeriet, regeringen – og ja landet. Man spørger sig selv, hvornår en udenrigsminister sidst er blevet taget i den slags? Jeg erindrer det ikke. Heller ikke at jeg skulle have læst om det i historiebøgerne. Eneste lyspunkt er vel at udtalelsen i det mindste ikke kom fra Folketingets talerstol under spørgetiden. Det havde jo været helt godnat. Jeg tror faktisk, at Espersen går over i historien som den ringeste udenrigsminister siden enevælden.
Spørgsmålet er derfor, om regeringens troværdighed ikke alt i alt ville få det bedre, hvis udenrigsministerposten inden valget blev besat med en kompetent person? Også selvom at det ville gå ud over Lene Espersens prestige. Hvad har hun snart sagt at miste på den front?
Og i mellemtiden bemærker andre konservative topfolk sig som partiets 1. næstformand Finn Poulsen fra tøjkoncernen Bestseller sig ved i en mindre sag at være blevet meldt af Finanstilsynet til bagmandspolitiet, mens gruppeformand og politisk ordfører Henriette Kjær endnu engang skal se sin mand – den tidl. konservative spindoktor Erik Skov Petersen – blive omtalt i forbindelse med hans omdiskuterede kuldsejlede forretningseventyr.
Rød blok kan holde en velfortjent efterårsferie. Det S-SF ikke kan ødelægge for regeringen, det klarer den såmænd fint selv.
Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.