Kategorier

Røde Villy – nu med Dannebrog!

“Gør jer frit af selvbedraget og et liv, der længst er dødt – slet det grimme kors af flaget, gør det rødt!”

Sådan skrev den kommunistiske digter Otto Gelsted i 1936.

I 2010 gør de venstreorienterede i Danmark det omvendte af, hvad Otto Gelsted (1888-1968) opfordrede til. I vore dage må det røde revolutionsbanner nu vige for korsfanen. Partierne til venstre er – bortset fra Enhedslisten – ikke glade for, at alt for mange røde faner vajer på partiernes landsmøder og kongresser. Og den røde farve skal, når den dukker op i kampagnematerialer, helst holdes i afdæmpede nuancer, som ikke jager vælgere væk. Farven justerer man velsagtens efter, hvad moden dikterer og/eller efter fokusgruppernes svar.

Læs resten af min kommentar i Information om SFs pludselige trang til at omklamre Dannebrog.

Kategorier

Den uerklærede krig

For Information har jeg onsdag forsøgt at analysere hvorvidt Lene Espersen har et flertal bag sig, hvis/når det kommer til en tillidsafstemning i folketingsgruppen om hendes lederskab. Det tidspunkt er med Mads Lebechs seneste udtalelser til Politiken blevet rykket frem.

N.B. Bemærk i øvrigt i kommentarerne til artiklen at MF Rasmus Jarlov er meget ked af i min analyse, at være placeret blandt Lene Espersens sikre støtter. Jarlov mener, at analysen er gætværk og at der er 100 pct.s opbakning til Espersen. Troværdigheden i Jarlovs udsagn må læserne selv bedømme. Jeg synes det passer meget godt med, at Jarlov og Henriette Kjær i min analyse er placeret blandt Lene Espersens mest tro støtter. De to er i hvert fald dem, der forsvarer den pressede leder mest ihærdigt.

Læs også Niels Krause-Kjærs kommentar.

Kategorier

Magtkamp venter i Venstre

På opdrag fra Netavisen altinget.dk analyserer jeg, hvordan et Venstre i opposition efter folketingsvalget- til at begynde med – risikerer at geråde ud i interne magtkampe om positioner. Lars Løkke Rasmussen vil forsøge at fortsætte som oppositionsleder, men det sker ikke uden, at han skal igennem en periode med massiv kritik i partiet og i pressen for hans ledelse som statsminister mv. Og så overvejer regionsborgmester Carl Holst at stille op til Folketinget ved næste valg.

Læs omtale af analysen på altinget.dk (gratis)

Læs hele analysen på altinget.dk (kræver abonnement)

Update: TV2 Fyn har talt med V i Odense, der står klar med et folketingskandidatur til Holst. Der er i øvrigt opstillingsmøde i den ene af kredsene den 6.1.