Henrik Sass Larsens rockerrelation præger igen mediebilledet i dag. Både i Weekendavisen og BT redegører og forklarer Socialdemokraternes tidl. politiske ordfører (i det omfang det nu er muligt), hvordan det kunne gå til, at han fra den ene dag stod til at blive finansminister i den nye 'Samarbejdsregering', og den næste dag må kæmpe for at redde sit politiske liv.
Det er på sin vis forunderligt, at vi igen skal høre om det famøse møde på Hugos Kælder (et pænt ølsted i Køge) mellem Sass, Sass’ ungdomskammerat og politiske mentor i DSU Tommy Kamp og Bandidos’ tidl. krigsminister 'Suzuki-Torben'.
Hvorfor vil Sass pludselig retfærdiggøre sig i en sag, som, hverken Helle Thorning-Schmidt eller ham selv har nogen glæde af, fortsætter i medierne?
Ja, der kan være hensynet sit gode navn og familien, som han selv påpeger i Weekendavisen. Men der kan jo også være andre motiver. Umiddelbart forekommer artiklen i Weekendavisen at være Sass’ forsøg på at komme en anden mediehistorie i forkøbet, som i går blev præsenteret af TV2 og i dag uddybet af alle Socialdemokraters hadeorgan nemlig BT. Her er historien, at Sass i en SMS til Suzuki-Torben '“ muligvis '“ godter sig over en forinden anden modtaget SMS fra rockeren om, at plageånderne fra Café Vanilla, der i sin tid fremsatte diverse påstande mod Kamp og Sass, nu er blevet sat ( eller rettere truet) på plads af Bandidos tidl. krigsminister. I dag afviser folkene fra Café Vanilla dog, at de skulle have været udsat for trusler fra rockeren. Til gengæld hævder Suzuki-Torben bl.a. i går på TV2, at Kamp satte i ham i stævne ved det famøse møde for bl.a. at snakke om trusler. Det afviser Sass, der samtidig bedyrer, at han aldrig har følt sig truet.
Forvirringen er total.
Når Sass kontakter Weekendavisens Arne Hardis, der tidligere har udtrykt en bekymring over de retssikkerhedsmæssige forhold i Sass-sagen, er det så for at rense sig selv ved at indirekte angribe PET? Eller er det et forsøg på at komme BT/TV2-historien om SMS-korrespondancen med Suzuki-Torben i forkøbet og vinde noget troværdighed ved at motivere sit interview med WA med, “at han ikke kan leve med rygterne”?
At Sass har opført sig tåbeligt ved at omgå et menneske, som han utallige gange af andre venner var blevet advaret imod at pleje omgang med, er selvindlysende. Sass siger, at han i dag selv kan se det og ingen kan påstå, at han ikke har betalt en stor politisk pris.
Men hvor står PET i denne dag?
Jeg undrer mig over, hvordan en SMS-korrespondence pludselig ender i BT? Og hvorfor nu?
Jeg undrer mig over, hvordan BT en måned inden valget kan vide, at Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes? Det er jo en oplysning som i sidste ende må komme fra PET.
Hvordan endte billedet af trioen Suzuki-Torben, Kamp og Sass på Hugos Kælder mon på forsiden af BT? Og hvem tog billedet?
I dagene efter at Sass – chokerende for alle – havde forladt forhandlingerne på Crownw Plaza, alle sine ledende poster og forsøgt at forklare sig i pressen, kunne man pludselig læse andre uddybende – ja afslørende – oplysninger om sagen i Ekstra Bladet. Her fik vi at vide, at det var rockerrelationen, der gjorde, at Sass ikke kunne blive minister. Ekstra Bladets kilde? Ja det giver næsten sig selv: Formodentlig PET.
Man kan kun rose pressen for at opdyrke sine kilder og gøre deres yderste for at vende enhver sten i sagen, men det kan samtidig undre, hvor de har deres oplysninger fra? Og hvor let strømmen med oplysninger tilflyder formiddagsbladene. De kan kun have deres oplysninger fra 'relevante embedsmænd' dvs. enten nøglefolk i centraladministrationen eller PET. Kan man forestille sig at oplysninger fra fx PET lækker til pressen, uden at PET-chef Jakob Scharf kender til sagen? Næppe.
Hvad betyder det? Jo, at PET ligger i spinkrig med et folketingsmedlem muligvis for både at retfærdiggøre sig selv, oplyse sagen eller mest kontroversielt: At slå Sass politisk helt ihjel.
Samtidig har PET en klemme på Sass. For der er helt åbenbart en helt masse ting, som han ikke må sige. Uanset om man mener, at Sass er en skurk eller ej, så er hele sagen ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv yderst betænkelig.
På Christiansborgs gange spekulerer man på, hvad PET-chefen evt. (politiske) motiv for at PETs fremturen i sagen via medierne kan være '“ udover naturligvis at retfærdiggøre, at man på sin vis medvirkede til en de facto fyring af Sass som ministeremne.
Scharf skulle ifølge nogle af disse spekulationer i begyndelsen af 90’erne have været DSUer og/eller have plejet omgang med DSUere blandt andet i et kollektiv, som han skulle have beboet. Herfra skulle bl.a. hans mulige animositet mod Sass stamme.
Det fortælles også, at Scharf indså, at Morten Bødskov ville blive justitsminister, og derfor gerne ville imponere den nye minister, som ifølge flere kilder de senere år har udviklet et anstrengt forhold til Sass. Ved at 'pille bukserne af Sass' ville Scharf – jfr. motivforskningen – kunne bringe sig i stilling til vigtigere stillinger i Politiet og centraladministration. Det er i hvert fald nogle af de spekulationer, som man kan støde på i og omkring Christiansborg-miljøet.
Jeg aner ikke, hvad der er op eller ned. Men en ting er sikkert. Helle Thorning-Schmidt bør nu gøre enten en ud af to ting: Enten blotlægger hun alle sagens detaljer for den undrende offentlighed eller også kan hun i det mindste standse PETs '“ sådan ser det ud '“ uværdige og stærkt bekymrende spinkrig mod en folkevalgt politiker. En politiker, som hun selv og systemet har givet mundkurv på og ikke er i stand til '“ på normal vis '“ at forsvare sig. Det ville i givet fald være et af de allerførste spæde forsøg hos den nye statsminister mht. at udvise en smule lederskab.