Så er den kommende ABF-regerings ministerhold sat. Her er listen med mine kommentarer.
Helle Thorning-Schmidt, Statsminister
Thorning har ingen større erhvervs- eller ledererfaring bortset fra som leder af Socialdemokraterne på Christiansborg på 6.år Hun har dog bestået den ikke helt nemme opgave med at vinde et valg og samle en ny regering om en centrum-venstre politik, hvor S-SF dog har måttet rende fra store dele af deres valgløfter. Derudover er det småt med den parlamentariske erfaring herunder som politisk forhandler.
Villy Søvndal, udenrigsminister
Stærk retorisk minister som dog ikke har gjort det store væsen af sig på dette politikområde. Spørgsmålet mange stiller sig er, om SFs profil risikerer at blegne ved, at deres politiske leder vil være uden for medieloopet i perioder. På den anden side har flere forgængere opnået stor popularitet i embedet. Det var dog ikke tilfældet for den seneste forgænger. Jeg er meget skeptisk mht. Søvndals succesmuligheder. Jeg regner det for sandsynligt, at han, der synligt for alle er ældet stærkt de senere år, brænder ud i løbet af kort tid.
Margrethe Vestager, Økonomi og indenrigsminister.
Er sammen med Henrik Dam Kristensen den mest erfarne minister i regeringen og sidder nu med et stort og magtfuldt ressort-ministerium, hvor hun også bliver en slags kontrolminister af socialdemokraternes finansminsterium og vogter af den økonomiske politik. Oven i hatten har hun også alt bøvlet med at holde styr på kommunernes økonomi. Vestager bliver regeringens stærkeste minister efter Thorning. De kommende år bliver en fest for den radikale leder. Spørgsmålet er, om befolkningen kan holde Vestager ud om et par år, når de har fået tudet ørene for fulde af af hendes evindelige belæringer mv.
Bjarne Corydon, Finansminister
S-kometen går for at være analytisk stærk og stor politisk tænkende kraft. Men ingen kender noget til hans evner som forhandler eller billetsælger. Han har nul parlamentarisk erfaring, så det bliver spændende at se, hvad det ender med. Går det godt, så bliver han en ny politisk superstjerne. Går det skidt, så vil pilen pege på Thorning og hendes lederevner blive endnu mere omdiskuterede. Så Corydon har bare at levere varen. Jeg tror på ham som håndværker, men ikke som folkeforfører.
Thor Möger Pedersen, Skatteminister
Han bliver den yngste minister nogensinde. 'Lille Thor', som han kaldes, går dog i S-SF kredse for at være et wunderkind, men af en eller anden grund så er det ikke noget, der er gået op for hverken SFs menige medlemmer eller partiets vælgere. Han blev i hvert fald ikke ved valget valgt i Folketinget. Til gengæld er Möger blevet minister på bekostning af SFs ellers meget kompetente skatteordfører Jesper Petersen. Forklaringen er sikkert, at Villy Søvndal ser det store lys i ham og hans politisk-strategiske evner, og derfor giver Möger en stor del af æren for, at SF i det hele taget er kommet i regering. Hvad Möger duer til som billetsælger og som forhandler i en ny skattereform, det bliver uhyre interessant at se. Og skatteministerposten er ikke nogen let post for nogen. Jeg har svært ved at se, hvordan Thor Möger skulle kunne få sit folkelige gennembrud på denne post.
Ole Sohn, Vækst og erhvervsminister
Kamæleonen Sohn overlever hvad som helst. Så jeg spår ham faktisk stor succes i jobbet, hvor der er nul forventninger til den gamle kommunist ude i erhvervslivet. Han kan faktisk kun overraske positivt. Skulle Sohn komme i problemer har han flere gange bevist, at han er en mester i at tale sort eller udenom. Så det kan kun gå godt. Om han og navnlig hans politik kan skabe ny vækst i det private erhvervsliv er stærkt tvivlsomt, men han skal jo ikke leve op til ret meget set i lyset af, hvad hans forgængere har præsteret på den front.
Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister
Hun er klart et af regeringens stærkeste kort, og det er godt set, at man sætter Mette F ind på denne uriaspost. Der er ingen garanti for, at en ny regering kan ændre beskæftigelsen i positiv retning. Så hvis regeringens økonomiske politik ikke kan ses i arbejdsløshedsstatistikkerne fremover, så må man have en troværdig person i spidsen, der kan forklare det. Havde man i stedet sat en sortsnakkende Carsten Hansen til at forklare, hvorfor der ikke kommer flere i arbejde ville det sikkert have været en katastrofe for den nu regering. Så klogt af Thorning at bruge en af sine trumfkort her.
Nick Hækkerup, Forsvarsminister
Et fremragende og helt ukontroversielt valg. Hækkerup er særdeles spiselig for de borgerlige og vil kunne lave masser af forlig om forsvaret henover midten.
Astrid Krag, Sundhedsminister
Krag er gravid og må forventes at være ude af cirkulation i en periode, men det har man åbenbart set stort på hos SFs ledelse, da man fordelte ministerposter. Krag tilhører et parti, der i hele dets levetid kun har råbt på flere ressourcer. Nu skal de forsvare synspunktet, at ressourcerne er tilstrækkelige og forsvarlige. Det bliver spændende at se, om SF’erne kan falde ind i rollen. Krag tilhører dog de moderate i sit parti, så det er nok ikke helt umuligt, at hun kan løfte den pænt store opgave på et område, hvor de dårlige sager står i kø.
Nicolai Wammen, Europaminister
Den nye statssekretær for EU.. undskyld'¦Europaminister! Det er udmærket at udnævne en Europaminister, der kan aflaste udenrigsministeren for de møder i EU som ikke er så interessante og afhjælpe Villy Søvndal lidt under formandskabet. For Wammen må ministerposten være en stor skuffelse. Han har skiftet en borgmesterpost med mange tusind ansatte og et stort budget ud med et lille kontor i hjørnet af UM med en håndfuld ansatte og et lille rejsebudget. Hverken ministerposten eller Wammen får næppe større opmærksomhed. Det passer sikkert Thorning godt. Så får Wammen engang for alle at vide, hvem som bestemmer. Og da Wammen ligesom Thorning ikke går for at brænde lidenskabeligt for nogetsomhelst – bortset fra sin egen karriere – så skal han såmænd nok løse den opgave, som han er blevet stillet.
Jeg kommenterer de øvrige ministre senere i dag.
30 kommentarer til “Thornings ynglingehold I”
Er aldeles overrasket over valget af Hækkerup som forsvarsminister. Specielt efter Sass trak sig, syntes han at være favorit til en af de mindre tunge økonomiske ministerposter. Men som du påpeger er det nok en god idé at sætte en, for de borgerlige, spiselig socialdemokrat på netop den post.
Ellers synes jeg det er værd at bide mærke i, at SF har fået nogen overraskende “tunge” ministerier.
Den største overraskelse er for mig at se Wammens europaministerpost. NØJ, hvor må han være skuffet. Alle har nævnt ham som værende en kommende indenrigsminister (og sunhedsminister?), og så ender han som “minister uden portefølje, med henblik på Danmarks overtagelse af EU-formandskabet”?
En regering med 39% kvinder! De røde burde kræve den tvangsopløst.
Hvor blev John Dyrby Paulsen af – var han ellers ikke kørt i stilling som forsvarsminister?
3. Han havde formentlig det forkerte køn.
Køn går åbenbart forud for kompetencer når S-SF fordeler ministerposter.
“Spørgsmålet er, om befolkningen kan holde Vestager ud om et par år, når de har fået tudet ørene for fulde af af hendes evindelige belæringer mv.”
Kvalmegrænsen er sgu nået! Vestager cykler til Crown Plaza, tager fotos til facebook med sin iPhone, chatter på twitter, shopper ny kaffekande i Politiken Plus butikken etc. Ahr, det er bare så rigtigt og radicoolt det hele…
😉
Wammen skal også sælge opgøret med to af EU-forbeholdene, åbenbart. Hvad er det lige han har gjort Helle, siden han skal behandles sådan?
Det er også bemærkelsesværdigt, at man nu sætter fire ministre til at klare udlandet, mod to under VK – et signal om at Villy skal ha’ tid til at være partileder også, vel.
4.
Det må vel også være det, der ligger bag, at Steen Gade ikke er blevet miljøminister.
I øvrigt – hvem har fundet på den provokerende idiotiske ide at gøre Uffe Elbæk til kulturminister?
Er S ikke taberen i kabalen ?
SF har fået nogle ret tunge ministerier hvor der kan laves en del venstreorienteret politik.
At SF har fået sundhed og Skat er vel et signal om at det er områder hvor EL skal have lidt for stemmerne.
Og hvor SF kan pudse profilen af.
Hvad SF ikke har fået i regeringsgrundlaget har man forsøgt at tage tilbage ved fordelingen af poster.
Omkring Corydon er der vel også den omstændighed at det er lidt af en provokation overfor gruppen.
Sass Larsen giver måske alibiet men alligevel.
Det er muligt jeg har overset det men hvem indstiller den socialdemokratiske ledelse som politisk ordfører ?
Det kan godt være Nick Hækkerup er et udmærket valg men der er også lidt “the best of a rotten job” over udnævnelsen.
Der var hverken Skat eller indenrigs til ham og så får han et område som han ikke har erfaring med.
Der er stof nok til mange kloge og mindre kloge analyser i ministerlisten. Både om de bitre fravalgte (Pernille Vigsø), de oversete (Hersom) og de overraskende (Gjerskov, Elbæk…)
Og mht. finansministeriet, så har det vel aldrig været ‘folkeforførernes’ holdeplads 🙂
Corydon er vel for Helle Thorning, hvad Hjort Frederiksen var for Fogh, da han tiltrådte i 2001 – dog med den forskel, at Corydon blev valgt. Det gjorde Thor Møger til gengæld ikke, og jeg forstår, hvis der er muggen blandt de valgte i SFs gruppe. Jeg troede naivt, at det kun var VK, der brillerede med halvstuderede røvere på ministerposter, men det er åbenbart blevet en trend. I øvrigt enig med #5 om det latterlige i de radikales cykel/ellert stunt.
Et gæt på en medvirkende – udramatisk – faktor bag de sidste radikale ministerudnæavnelser: de radikale (mit parti) har ikke bare været i en luksussituation. Med så mange spritnye nyvalgte var der vel behov for at prioritere folk med en eller anden form for parlamentarisk erfaring, og/eller med et godt insiderkendskab til området. Set i det lys var udnævnelserne vel egentlig ganske naturlige. Og selv DrV kunne jo ikke få alle ministerposter.
Jeg skal ellers lige love for, at hr. Sohn har skruet ned for retorikken. Tidligere var det en “skandale” og lignende, med den “store” arbejdsløshed. “Alle de mennesker SKAL i arbejde.”
Nogle af de første ord fra hr. Sohn som minister var: ” Vi skal have taget TOPPEN af arbejdsløsheden.” Ak ja. Virkeligheden har meldt sig.
Også meget enig i, at det radikale cykelstunt nærmer sig det kvalmende.
Det bliver spændende at se om de radikale fortsætter cykelkulturen når de kommer på plads i ministerierne. Måske er tandemcykler vejen frem, med ministeren siddende bag chaufføren. Eller måske richshaw? 🙂
Søvndal og Thorning sidder bagerst og tramper, mens Vestager styrer. Respekt for at Søvndal giver en post til hans protegé Thor Möger Pedersen der der sikrede ministerpensionen. Mon han har brugt frikortet op?
SF har jo et veritabelt rædselskabinet og skal styre væsentlige dele af den økonomiske politik.
Det er farligt at have dem på de poster.
De Radikale har blot fået de bløde områder og symbolske poster, langtfra hvad SF har fået.
Havde vi bare haft en ren SR regering ville det kunne have set fornuftigt ud, men det her ser farligt ud, og så alle de unge djøffere, lige fra politstudiet, uden erhvervserfaring og som i flere tilfælde er mænd som ikke engang er valgt ind, de er ikke lige den slags folk vi har brug for.
“Vestager bliver regeringens stærkeste minister efter Thorning. De kommende år bliver en fest for den radikale leder.”
Er enig i, at der er tale om en tung ministerpost, men i lyset af den økonomiske situation har jeg svært ved at se “festen” i posten. Der er nærliggende fare for at drukne i driften på et stort ressortområde. Kommunernes økonomi er vist heller ikke helt nogen fest endnu bl.a. pga den demografiske udvikling. Og så er der væksten og eventuelle bank-pakker. Jeg tror Vestager får travlt på trods af, at hun er kompetent og erfaren. Du slipper m.a.o måske helt for belæringerne.
Udviklingsministeren ankommer hos dronningen i sin Ellert:
http://www.bt.dk/politik/familie-til-ministerfar-vi-har-allerede-planlagt-efteraarsferien
😉
Pia Dyhr som eksportminister ?
Nå nu må vi se hvor meget salg der er i politisk korrekthed.
En udviklingsminister som ankommer i en ‘ellert’ – et køretøj fra 1985 som nu også er at finde på teknisk museum … man må sandelig håbe at ministerbilerne fås med jydekrog så den kan spændes bagpå.
Fortsat til de radikale:
det er en tanke værd, om den radikale minister som står til flest problemer, måske bliver chefen selv. Kombinationen af et udvidet Økonomiministerium med udstrakte beføjelser i makroøkonomien, + mange rejseaktiviteter (EU), + Indenrigsministeriet som heller ikke er et bagatelministerium – det kan blive overvældende, selv for Vestager.
Ups, havde overset, at pointen allerede var gjort, jf nr. 16
Thor Mögers udnævnelse til skatteminister anser jeg for at være en vennetjeneste af rang.
Villy Søvndal må vide, at han ikke sælger billetter, for han er ved alle de TV-debatter, han har deltaget i, blevet debatteret agterud. Han formår ikke at komme ud over rampen, og det har SFs vælgere med alt tydelig bemærket.
Thors situation kan jo sammenlignes med Corydons, der også er blevet hypet frem af den partitoppen, men Corydon fik reelt set et fint valg. Thor Möger havde mere tid til at planlægge sin kampagne end Corydon og alligevel falder han held igennem med under 700 personlige stemmer.
Det er dog tydeligt, at Villy gerne vil have Thor tæt på sig, idet Thor også er kommet i regeringens koordineringsudvalg.
Det er efter min vurdering ekstremt tvivlsomt, at han får succes som minister. Jeg forstår ikke, at man tager en 26 årig mand med lidt elevrådsarbejde i bagagen og sætter han i et kompliceret ministerium, hvor hans egne vælgere vil dræbe ham for at gennemføre topskattelettelser, når man kunne have givet ham et lille ministerium, hvor chancen for succes ville være større.
Men jeg fryder mig da, idet dette helt sikkert vil skabe røre i SF-andedammen, idet Thor har fået en ministerpost på bekostning af Pernille Vigsø Bagge, der viste sig at være en stemmesluger i Nordjylland (Uvidst af hvilke årsager 🙂
Villy Søvndal som Udenrigsminister giver mig associationer i retning af en 17 årig knægt der har “lånt” sin fars bil uden at spørge om lov. Man ved bare det går galt, spørgsmålet er kun hvor meget.
Hvad kommer Villy reelt til at lave? Stort set alle funktioner er jo hevet ud af ministeriet, er de ikke?
Havde håbet på Dyrby Poulsen som forsvarsminister. Synes han har været god til ikke at piske forskelle op og være pragmatisk. Det lyder godt at du siger at Nick er spiselig for de borgerlige, for jeg er lidt usikker på ham.
24, Thomas: Han skal sikre, at det arktiske territorium og al dens olie ender hos Danmark. I sådan et tilfælde er der meget på spil og meget, der forlanges af en forhandlingsrepræsentant for Danmark.
Ellers er det nok småt med, hvor meget han blamerer sig, såfremt vi ikke får noget á la Mohammedkrisen.
Jarl: Helles erfaring fra Europa-Parlamentet er vel også – trods alt – en positiv ting. Vi fik kun syn for LLRs internationale kompetencer ved C20, og det var vel trods alt ikke noget kønt syn. 😛
26. Så du mener at man kan sammenligne 10 års ministererfaring med et hav af forhandlinger i EU mv. med at have siddet som menigt medlem af EP?
Undskyld mig. Det giver ingen mening. Hvorfor er der ingen der fremhæver Morten Messerschmidt og Bendt Bendtsens store internationale erfaring? Det er kun Thornings 5 år i EP som tæller som noget helt ekstraordinært. Det er sørme godt spin.
Thorning er dygtig. Det er derfor hun er statsminister i dag. Ikke fordi hun har siddet fem år i EP for 10 år siden.
27
“Thorning er dygtig. Det er derfor hun er statsminister i dag. ”
Det var pokkers. Noget af en overraskelse (positiv), for jeg synes, at alle borgerlige kommentatorer ellers har kaldt hende en letvægter. Mange – dog vist ikke overtegnede – var ret sikre på, at hun ville snuble i forsøg på at få enderne til at mødes mellem R og SF.
Jeg er ikke nogen stor fan af Thorning, men jeg har i ret lang tid haft en fornemmelse af, at hun har mere råstyrke og politisk tæft, end mange har villet give hende credit for. Hun er blevet udsat for mere end de fleste og har stået stormene igennem. Men regeringsgrundlaget, som er hendes (foreløbige) svendestykke har faktisk regulært imponeret mig, efter jeg har læst det igennem. Det er faktisk ret imponerende arbejde at gennemføre på 16 dage, og det virker absolut som om hun har autoritet som regeringsleder. Så derfor er jeg helt enig i din betegnelse her: hun er dygtig.
Mht. Vestagers ministerium syntes jeg det overdrives lidt i kommentarene, hvor tungt det bliver – fra ØEM bliver jo kun overført Danmarks Statistik, DØR og den smule makroøkonomi, som findes i departementet. Alle styrelserne inkl. finanstilsynet bliver i Erhvervsministeriet, herunder bankpakker formoder jeg..
Jeg nærer nu et håb om, at denne samling af kommuner og makroøkonomi i ét ministerium betyder, at styringen af den samlede offentlige økonomi (=kommunernes) vil være i fokus.
jf: http://www.stm.dk/multimedia/Kgl._resolution_af_3._oktober_2011.pdf
, ved dog ikke om man kan stole på resolutionen, for iht. den er Thor Möger skam medlem af folketinget 🙂
27, 28: Hun er og bliver en serieusandhedsfortæller og ditto løftebryder. Det er helt vildt, hvad hun har brudt af valgløfter. Jeg har ikke helt styr på, om det er 10, 12 eller 15, men tallet ligger inden for det interval, og man må give hende, at det kræver et ganske særligt talent at slippe afsted med den bedrift, og det talent har hun ubestridt. M.h.t. regeringsgrundlaget er det vel Margrethe Vestager, der har været hovedarkitekten.
Michael Kristiansen har også nærmest været i ekstase over Thorning-Schmidt de seneste dage. Han ser ud som om, han svæver på en lyserød sky, og man begynder at forstå, hvorfor han først søgte en stilling som rådgiver for Poul Nyrup – “Venstre har masser af svagheder, man kan udnytte” (ordlyden var omtrent sådan) – inden han endte som spindoktor for Anders Fogh.