Det blev ikke overraskende Enhedslisten, der bærer ABF-regeringens første finanslov hjem. Dermed blev det klart demonstreret, hvem der står bag regeringens parlamentariske flertal. Den første finanslov blev ingen nedskæringsfinanslov. Der blev kradset fem mia. kr. ind gennem højere skatter og afgifter og så har forligspartierne delt pengene ud igen til de behov, som man nu blev enige om at dække. (Læs: Hvor Enhedslisten har haft størst behov for at synliggøre sin politiske indflydelse og sine forhandlingsresultater.)
Den 38-årige finansminister Bjarne Corydon optræder med sin stoiske facon i det store hele overbevisende som den ansvarlige, men lidt kedelige kassemester. Det er ikke til at se i dag, at den selvsamme mand, der nu udråbes som kompetent 'partykiller', selv var den, der foreslog alle mulige og umulige udgiftskrævende løfter og investeringer i S-SF's økonomiske masterplan, Fair Løsning, som dog alligevel på mirakuløs vis var nærmest selvfinansierende på rekordtid
Læs min analyse her
16 kommentarer til “Corydon – fra voodooøkonom til budgetansvarlig på rekordtid”
Opfatter du fair løsning som værende for voldsom på udbudssiden, eller hvordan skal man forstå din titel?
1. Ja. Fx. at ledige indvandrere og andre ledige kom i job nærmest ved et trylleslag via Fair Løsning.
Ud over de 12 minutter, som vel må opfattes som udbudspåvirkning, så troede jeg det meste i fair løsning var efterspørgselsstimulering. Men man må da sige at Corydon favner bredt hvis han samtidigt kan være “cheføkonomen” i soc.dem og tilhænger af Reaganomics…
3. Jeg mener at han overdriver efterspørgselsvirkningen. Derfor “voodooøkonom”. Men du har ret i at det er et begreb modstandere normalt bruger om udbudsøkonomer.
Bjarne Corydon blev allerede længe inden sin udnævnelse til minister udnævnt til et økonomisk geni af de store. Som nævnt hænger den betegnelse ikke rigtigt sammen med, at det var ham, der var hovedansvarlig for Fair Løsning, men lad nu det ligge.
Under alle omstændigheder er han en meget speciel person. I alle de 12-15 år, jeg indimellem har fulgt med i Folketingsdebatter, har jeg aldrig nogensinde set en minister som Corydon, der i sin første spørgetime i salen svarede ved at læse op fra en medbragt seddel, mens han havde den anden hånd placeret i sin bukselomme. Han var altså ikke ligefrem beklemt ved situationen – snarere tværtimod.
Det, der irriterer mig allermest ved Corydon og ikke mindst statsministeren, er imidlertid deres evindelige gentagelser om, at de er ved at “rydde op” i den elendige danske økonomi – Corydon kaldte den på et tidspunkt for “et håndværkertilbud”. Det er simpelthen noget af det mest morsomme, man kan sige fra den fløj, for der gik ikke en dag i de gode år – altså frem til 2008 – hvor Thorning-Schmidt og co. ikke jamrede over, at den daværende regering brugte alt for få penge, og man behøver ikke at være uddannet økonom endsige profet for at forudsige, at underskuddet på statsbudgettet ville have været langt, langt større med venstrefløjen ved magten de sidste 10 år, end det er i dag. Desværre er det en pointe, de danske medier ikke ser ud til at have forstået, og den nuværende opposition er også alt for dårlig til selv at gøre opmærksom på den.
@ 5
Hvad er forskellen på den finanslov som Hjort og VK(O) fremlagde inden valget, herunder 2020 planen og så det regeringsgrundlag som de radikale har været med til?
Uden at den nye regering har været konkret, så er de langt mere ambitiøse end VK(O) og man har endnu til gode at høre de tre partier forklare hvordan de vil håndtere de store underskud. Det eneste man hører er politiske afledningsmanøvre som Sohn sagen eller DF’s evindelige leflen for deres vælgere.
Det er ikke fordi erhvervslivet og økonomerne har været særligt imponerede over VK(O)’s præstationer og man har endnu til gode, at de tre partier erkender at de har svigtet.
Tror du virkeligt at Hjort og Thuelsen Dahl vil erkende det? Dine henvisninger til S’s dårligdomme de sidste 10 år, viser vel også at der ikke er meget, at være imponeret over når det gælder VK(O).
Det er mig en gåde hvordan Corydon kan snakke om en uansvarlig VK regering samtidigt med at de i deres eget regerinsgrundlag (s. 9) skriver:
“Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”
Så helt utilfreds kan de vel ikke have været…
'œUdgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand'
Så helt utilfreds kan de vel ikke have været'¦
Et sted skal de starte fra, og de ændrer ikke tilbagetrækningsreformen. Tværtimod lægges der op til yderligere reformer.
“Et sted skal de starte fra, og de ændrer ikke tilbagetrækningsreformen. Tværtimod lægges der op til yderligere reformer.”
Fallitboet er åbenbart ikke værre end man i sit regeringsgrundlag tilføjer at man vil bygge sit udgangspunkt på den økonomiske politik som har ført landet i uføre.
Pudsigt, hvis man virkelig mente det, så er det noget spøjst noget at tilføre ens regeringsgrundlag.
Fallitboet er åbenbart ikke værre end man i sit regeringsgrundlag tilføjer at man vil bygge sit udgangspunkt på den økonomiske politik som har ført landet i uføre.
Ser man bort fra det retoriske, er det vel en konstatering, at man må fortsætte de reformer der blev indledt sent i Fogh/Løkke perioden, i erkendelse at budgetterne var skredet for længe siden, og at disse reformer ikke er tilstrækkelige.
Er du uenig i det? Mig bekendt er der stort set konsensus blandt nationaløkonomer om, at Løkkes efterlønsreform ikke er tilstrækkelig og i øvrigt burde være gennemført langt tidligere.
Der er blandt økonomer enighed om, at finanspolitikken under VK var (konjunktur-) passende, undtagen i 2006 og 2007, hvor den var for ekspansiv. S+SF argumenterede i 2006 og 2007 for en endnu mere ekspansiv finanspolitik.
S+SF ville altså have betydet en konjunkturmæssigt dårligere finanspolitik.
Og så kunne S-folkene lige læse Nationalbankens seneste kvartalsoversigt igennem. Ledigheden var kunstig lav. Den højkonjunktur vi havde var uholdbar, og vi skal ikke søge at genskabe en uholdbar situation…
Det er vist primært et lokalt dansk indtryk, at Corydon er en stor finansminister.
I dagens Financial Times, der indeholder bladets årlige ranking af 19 europæiske finansministre, kommer Anders Borg ind som nr. 1, og Corydon som nr.: 16… (ret skal være ret, bladet medgiver at han er spritny på posten, men hæfter sig samtidigt ved den ikke direkte sparefundamentalistiske linje, som den ny regering lægger for dagen i en alvorlig budgetkrise)
@ 12 Det er så primært på baggrund af resultaterne af Hjort. Avisen opgør en række nøgletal med baggrund i det sidste år og vurderer dertil politisk indflydelse.
@ 11 Der er de manglende reformer, som hænger ved Fogh/Løkke.
@13 Manglende reformer er knyttet til strukturelle forhold frem for til konjunkturmæssige forhold.
Hvis vi således konkluderer, at VK var konjunkturmæssigt bedre end S+SF til at føre finanspolitik, og går videre til at se på de strukturelle forhold, hvad ser vi så?
Jeg ser en efterlønsreform hos VK, og mangler en efterlønsreform hos S+SF. Derfor vil jeg mene, at VK var mere ansvarlige end S+SF. Det er dog stadig utilstrækkeligt.
Hm, nu siger beskæftigelsesministeren, at regeringen slet ikke har lovet noget idet regeringen jo først blev dannet efter valget, hvorfor “løfter” givet før valget, da regeringen ikke fandtes, så ikkke gælder.
Er det bare mig, eller er det hun siger ikke, at “æv bæv, nu har I stemt på os, bordet fanger og vi gør hvad der passer os” ?
Med andre ord, “det nytter ikke noget at bruge sin stemmeret, for vi gør alligevel ikke det vi har sagt vi vil gøre, når vi har fået magten” ?
Jeg læser altså hendes ord som en opfordring til at blive på sofaen på næste valgdag.
On topic, så giver hun da hermed Bjarne Corydon fuld og hel syndsforladelse for at løbe fra sit hovedværk Fair Løsning.
@ 14
Hvad S og SF ville eller sagde er ikke sagen relevant.
Den finanspolitiske holdbarhed blev ikke styrket og frem for alt var der ikke nævneværdig vækst i BNP i perioden 2001 til og med 2010. Dette kan skyldes flere forhold.
En del muligvis pga, de manglende arbejdsmarkedsreformer, dertil manglende skattereform. Den gennemførte efterlønsreform er videre næppe mere end under halvdelen af hvad der skal til, for at bibringe holdbarhed.
Videre kan den manglende danske vækst henføres til dårlig produktivitetsudvikling og erhvervsstrukturen.