Kategorier

Pia Kjærsgaard og Carsten Hansen i “Cordua & Steno” torsdag

Minister for by, bolig og landistrikter, socialdemokraten Carsten Hansen er gæst i første time af det politiske debatprogram “Cordua & Steno” torsdag kl 14 på Radio 24-Syv , der i denne anledning vil sende dele af programmet på dialekt (fynsk/bornholmsk). Hvad skal der ske med Udkantsdanmark, hvad med udligningsordningsreformen,  og hvad kan Carsten Hansen i det hele taget gøre for at vende udviklingen? Det er blandt de mange spørgsmål, som  ministeren  forhåbentlig kan  svare på.

I programmets anden time kl 15 er DFs formand Pia Kjærsgaard i studiet til en debat om, hvad partiet egentlig skal stille op med dets rolle som oppositionsparti.

Der er mulighed for at lytterne kan  ringe ind og stille spørgsmål på 20 247 247 eller skrive på csATradio24syv.dk eller via Facebook “Cordua og Steno”.

Hør 1. time med udkantsminister m.m. Carsten Hansen (S), hvor værterne også taler deres hjemstavns dialekt fynsk henholdsvis bornholmsk.

Stay tuned!


Kategorier

Spinkrigen om DONG

Opdateret.

Som det allerede fremgår af bl.a. TV2 så vil den advokatundersøgelse som DONGs formand Fritz Schur har fået iværksat omkring årsagen til fyringen af den adm. direktør Anders Eldrup vise, at det var de eksorbitant store lønforhold for nøglemedarbejdere, som aldrig blev forelagt bestyrelsen og ikke alt muligt andet.

Den ekstra undersøgelse som Statens advokat, Kammeradvokaten, har iværksat parallelt med advokatfirmaet Nordbom/Vinding vil i øvrigt vise præcist det samme, erfarer Jarls Blog. Det vil formentlig være kendsgerningerne, der vil overbevise regeringen og størstedelen af partierne i Folketinget.

Hvorfor kan medierne så svømme over med forskellige versioner af den samme historie, der i sin tid blev søsat af dagbladet Information om, at grunden til Eldrups fyring var uenighed omkring grønne investeringer?

Ã…rsagen er formentlig den, at medierne selvfølgelig gerne lægger spalteplads til andre versioner af dramaet uanset om det har noget som helst med fyringen at gøre. Bare der kan spekuleres i andre årsager. Og så skal medier jo udkomme med nyheder. DONG havde ikke flere nyheder mens advokaterne vendte bilagsbunkerne. Det gav så mulighed for, at Eldrup og hans venner har kunnet præsentere den samme 'afsløring' fire-fem gange med lidt forskellige vinkling på historien. Der er med andre ord tale om et meget flot og yderst vellykket spin eller kommunikationsarbejde om man vil.

Og der er selvfølgelig en klangbund i centrum-venstre-pressen (Mandag Morgen, Politiken og Information), men også blandt journalisterne på de øvrige medier(Tv2 Finans, Børsen, JP Erhverv og Berlingske Business. For det kan da ikke passe, at Anders Eldrup '“ det pæne og visionære menneske med alle de rigtige holdninger til grøn energi bliver fældet på så banal en sag? Der må da være en anden mere logisk forklaring som politisk uenighed. Indtil videre siger kendsgerningerne, at hverken  Schur eller hans bestyrelse er blevet præsenteret for, diskuteret eller har behandlet de projekter, som 'kilder' ellers har forklaret medierne, skulle være hældt ned af brættet af Venstres 'onde pengemand' Schur, fordi han var uenig i Eldrups visioner.

Hvem står mon bag historierne? Er det Eldrup selv, der ringer rundt til journalisterne og er kilden? Næppe. Man kan prøve at gætte. Det gør man også i kommunikationsbranchen, og her peger pilen indtil videre på DONGs tidligere kommunikationschef. En mand som kender spillet, dagsordenen og som Eldrup har tillid til. Og måske heller ikke har så meget at miste og vigtigt: har gode evner og masser af tid. Det er en herre ved navn Peter Arnfeldt. Yes. Thats who! Hovedpersonen i den sag, der ligger og bobler i undersøgelseskomissionen, der blandt andet skal få rede på om, hvorvidt Venstres tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen forsøgte at blande sig i sagsbehandlingen af Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteforhold/sag. Arnfeldt er af Ekstra Bladet beskyldt for at have forsøgt at have solgt dem dele af afgørelsen af den fortrolige skattesag. Hvis det er Arnfeldt, der spinner for Eldrup, så må man sige at det gamle ord om, at politik (og forretning) giver de forunderligste sengekammerater. De røde partier mener, at VK-regeringen  var bundrådden i Thorning-sagen, men i kredsen omkring Eldrup, der tilsyneladende tæller socialdemokrater som Poul Nilsson og Mogens Lykketoft  kan man '“ hvis formodningen holder stik '“ godt bruge den samme mand og hans kunster. Det er da i sandhed bizart.

I øvrigt er det interessant, hvordan TV2 systemet håndterer, at både Eldrups  kone er stationens adm. direktør og Arnfeldts kone ansat på TV2 News?

Her til formiddag fortæller 'kilder tæt på Eldrup' flere medier, at han er utilfreds med den fratrædelsesgodtgørelse, som er blevet ham tilbud af DONG, og truer derfor med en retssag. Dermed kan DONG-dramaet trække ud i flere år og 'skade DONG'. Det er ellers netop hensynet til DONGs fremtid, som Eldrup og hans kilder de seneste dage ellers har brugt meget tid på forklare medierne, at Fritz Schurs fyring (eller hvad det nu var der fik Eldrup til selv at sige op'¦) har skabt usikkerhed om.

Man kan rolig konkludere, at der er tale om en opsigtsvækkende spinkrig i DONG.


Opdateret:
Det er tilsyneladende Ole Schmidt Pedersen fra kommunikationsfirmaet Firstline Communications, der styrer slagets gang for Eldrup.  Læs mere om ham her

En kilde fortæller dog, at Peter Arnfeldt også spiller en rolle i sagen,  i det han  arbejder for en tredje hovedperson i dramaet Jakob Baruël Poulsen – manden med den mere end flotte fratrædelsesaftale.

Ole Schmidt var for nogle år siden kommunikationschef for det daværende PostDanmark, men forlod selv  jobbet på grund af denne sag.  Bestyrelsesformanden dengang hed såmænd Fritz Schur, der i dag er formand for det fusionerede selskab Posten AB.

Kategorier

Looney Alliance

Der er ikke noget underligt i, at Liberal Alliance angriber Venstre for at have medvirket i en energiaftale med regeringen. Forbrugerne skal om 8 år betale 1300 kr. om året for at energiintensive industrier kan fortsætte nogenlunde, som de gør i dag. Der består også en klar uenighed, hvad angår fornuften i at investere i vindmøller i det omfang, der er lagt op til. Liberal Alliance afviser stort set hele idéen om at investere i vindmøller og grøn energi, men det er et synspunkt, som man står ret alene med i dansk politik. Det kan i hvert fald ikke undre nogen, at det er regeringens politik. Og  magthaverne skal vel også have politisk indflydelse i et forlig? Sådan plejer spillereglerne jo normalt at være i et folkestyre som det danske.

Venstre har længe været under et stort politisk pres fra energiindustrien, fra erhvervsorganisationerne, fra dele af baglandet og fra den politiske meningsdannelse mht. at 'komme ud af hængekøjen' og deltage i energiforliget. Erhvervslivet har krævet det, for at man kan foretage de langsigtede kostbare investeringer. I lang tid har Venstre trukket sagen ud, og man landede ikke så langt fra, hvad Venstre selv spillede ud med, da partiet sad i regering.

Liberal Alliance har naturligvis påpeget de svagheder, der kan være i aftalen. Det manglede da bare!  Men det virker ikke som om, at det er aftalen, der angribes, men snarere Venstre og ikke mindst Venstres formand, der er målet for kritikken. De annoncer, der er blevet indrykket i løbet i løbet af weekenden har mere haft et budskab om at Lars Løkke Rasmussen er 'løftebryder' på grund af at det om otte år bliver dyrere at være dansker og forklædt 'socialdemokrat', end at energiaftalen er noget bras af diverse grunde.

Når man ser på den retorik, der anvendes og personangrebet, så ser det mest af alt ud som om, at Liberal Alliances mål er at totalsmadre partiets statsministerkandidats troværdighed.

It walks like a duck, it talks like a duck'¦well it must be a'¦duck!

Formålet må velsagtens være at kapre skuffede vælgere fra Venstre. Det bliver meget spændende at se i de kommende meningsmålinger om vælgerne efter LA's annoncer nu i tusindtal valfarter fra Venstre og til LA

Men det afviser man hos Liberal Alliance, hvor man er begyndt at (selv)retfærdiggøre sig som et særligt 'rent' parti, og hvor man i modsætning til alle andre partier altid siger 'sandheden' og derfor ikke er optaget af spin, taktik, Fanden og hans pumpestok.

Og det er særligt svært at  tage alvorligt  taget i betragtning at flere af partiets topfolk tidligere har abonneret på alle mulige politiske synspunkter og er hoppet mellem blokkene, for nu at påstå, at de, de omvendte altså'¦og de alene'¦nu er de SANDE LIBERALE!

Det bliver efterhånden sværere og sværere at modsige den voksende skare, der mener, at Liberal Alliance med dens fatalistiske snak om at undergangen er nær, evindelige selvgodhed, Anders Samuelsens komisk- messianske fremtoning og voldsomme angreb på snart sagt enhver vantro, er ved at udvikle sig til en religiøs bevægelse frem for at være et politisk parti, hvor der skal indgås kompromiser.

Det har været et frygteligt halvt år for regeringen  ja for hele  rød blok. Men nu er der da atter håb, for ABF-regeringens hedeste drøm er blevet virkelighed: Fremskridtspartiet inkarneret som The Looney Alliance er nu tilbage!