SF skal i kampvalg. Det står klart efter, at det fynske folketingsmedlem Annette Vilhelmsen melder sig som modkandidat mod ledelsens foretrukne kandidat og storfavorit Astrid Krag. Ingen regner med, at Vilhelmsen kan vinde, men der spekuleres i, om hun kan samle op til 30-40 pct. af stemmerne i den urafstemning, der, medmindre at flere kandidater når at melde sig, skal finde sted blandt SFs medlemmer. Og det er netop det, at der er tale om en urafstemning blandt ca. 15.000 medlemmer, der gør, at det måske alliegvel kan blive lidt spændende. For normalt er der godt styr på de delegerede i partierne, men sådan er det ikke helt, når det drejer sig om medlemmerne, der i alle partier regnes for at være mindre regerlige end tillidsfolkene.
SF er basalt set et protestparti, der i løbet af ganske få år, med held er forsøgt at blive drejet i retning af at blive et etableret magtparti. Det er som bekendt ikke alle, der bifalder udviklingen, men nu få vi at se, hvor mange af de gamle 'fodformede typer' med bondeskjorter, sandaler, skæg og sygekassebriller, der er tilbage eller om Thor Möger-fløjens mere strømlinede typer med jakke (og i blandt sågar slips) helt har fået overtaget. Reelt bliver kampvalget også en afstemning om, hvorvidt SF skal fortsætte i regeringen eller ej.
For hvad ville der ske, hvis Vilhelmsen vandt? Det kan kun læses som en underkendelse af Villy Søvndal og Thor Mögers linje og vel også ses som et rungende nej til det regeringsgrundlag, SF-toppen forhandlede på plads i Det Sorte Tårn på Amager for 1 år siden.
Hos Vilhelmsen-tilhængerne vil man sikkert fremhæve modkandidatens erfaring. Den er dog ikke imponerende set i forhold til Astrid Krags. Sidstnævnte har faktisk siddet i Folketinget i fire år mere end Annette Vilhelmsen. En byrådskarriere i Kerteminde er '“ med al respekt '“ ikke frygtindgydende stor politisk erfaring. Og Vilhelmsen er som 52-årig ikke en leder for de næste 10 år, som SF dermed vælger men måske snarere en leder for de næste 5-6 år. Med andre ord forekommer hun mere at være en overgangsfigur.
Det mest realistiske scenarie er nok en kampafstemning, hvor Krag vinder 70 pct. mod 30 pct. af stemmerne over Vilhelmsen. Det vil være en tilstrækkelig klar afgørelse til, at Krag kan kræve at den hidtidige linje bliver videreført. Alt under 30 pct. til Vilhelmsen vil være en stor sejr for Krag, mens alt over ligner en ydmygelse, der udstiller det nye formandskab og dets handlemuligheder i forhold til et kritisk og mere venstreorienteret bagland. Rædselsscenariet '“ hvis man ser bort fra, at det utænkelige skulle ske, at Krag går hen og taber '“ er en kneben sejr til Krag, hvor det står klart for alle, at hun i fremtiden må kæmpe med en stor intern opposition, og i øvrigt er låst i sine manøvremuligheder i forhold til regeringen. Det vil forstærke nedslidningsprocessen, som tydeligvis for alle allerede er godt i gang i SF, efter at Villy Søvndal ikke længere magter at være partiformand efter kun 11 måneder i regering. I sidste ende kan det tvinge SF til at gå i opposition.
Kan SF vinde på, at der nu kommer en kampafstemning? Det er ikke utænkeligt, hvis gemytterne bliver holdt i ro, og hvis der '“ ligesom i 2005 '“ bliver skabt en god intern stemning om denne demokratiske øvelse. Ryger proppen ført af flasken sådan at rundsavene og bagtaleriet kommer i sving, så kan det ende i en katastrofe, hvor regeringspartiet brænder helt sammen i intern ballade og frustration. Det er der selvfølgelig ingen SF'ere, der kan være interesseret i. Til gengæld kunne det blive en fest for partiets politiske modstandere og pressen. Men det bestemmer de jo helt selv. Alt hvad der bare kunne ligne takterne til et politisk værtshusslagsmål vil prompte få iagttagere til at finde både cola og popcorn frem for at følge slagets gang.
Spændingen består således om, hvor stor en margin som Krag vinder med, og hvor brutalt det hele bliver.
23 kommentarer til “Alt over 30 pct. bliver et problem”
Jarl,
Hvordan vurdere du rygterne i weekendavisen: Steen gade som udenrigshandels minister, Olsen dyhr sundhedsminiser og Krag som erhvervs og vækst ministeriet.
Peter Brüchmann opsummere mine egne tanker meget godt:
http://blogs.bt.dk/peterbruchmann/2012/09/16/det-ma-da-vaere-arets-joke-astrid/
1. Hans Mortensen har gode kilder i SF, så jeg vil hæfte mig meget ved dem.
Der er dog andre med gode kilder i SF, som ikke mener, at Olsen Dyhr bliver Sundhedsminister.
Jeg er ret spændt på at se, hvordan Annette Wilhelmsen vil forklare, at hun overhovedet stiller op?
Som Jarl Cordua så rigtigt påpeger, har den 29-årige Krag et bedre politisk CV end den dobbelt så gamle Wilhelmsen.
Hun kan så vælge at fremhæve sin alder, og dermed melde sig ind i foreningen af gamle bitre mænd (Som allerede tæller så prominente medlemmer som BT’s Peter Bruchmann).
Det er i min optik politisk selvmord. SF har rigtig mange medlemmer(og vælgere) i alderen 20-40 år, og de synes aldeles ikke om udtryk som “kun 29 år”, barnerumpe, uerfaren osv.
Så kan hun selvfølgelig også vælge at foreslå, at SF går ud af regeringen. Men så har hun også tabt valget med et brag.
SFs sidste landsmøde viste massiv opbakning til Søvndal-linjen, og jeg kan ikke se, hvad der kan have ændret sig siden.
Så kører Krag-kampagnen:
Pludselig kommer der et nyt udspil, hvor Krag tilbyder netværk og udvalg, der kan præge partiets politik.
http://www.b.dk/politiko/nu-raekker-astrid-krag-ud-til-baglandet
Regeringen bryder sammen, hvis de netværk og udvalg får nogensomhelst væsentlig indflydelse ud over at agere diskussionsklub.
Vilhelmsen-kampagnen skal tydeligvis steppe sit game op, når man tænker på hvor få kommentatorer som kan stave til hendes navn.. 😉
4. Tak Daniel. Der er strammet lidt op her.
Interessant at se hvordan Krag-kampagnen folder sig ud. Nu er det HB-medlem Kasper Bjering som på TV2 News forsøger at tegne et billede af at Vilhelmsen foregøgler SFerne at hun tegner en anden linje overfor regeringen end den hidtidige.
Fløjshandskerne er taget af.
Og fru Möger – surprise surprise – støtter Krags kandidatur. Taber hun, så får hun vel manden hjem igen og så er det slut med at hæve ministergage og gå til hofbal og tilbage til SU. Så det er bare med at komme ud at campaigne:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1828371.ece
6.
Man kunne også forestille sig, at hun simpelthen mener, at Krag bliver en bedre formand end Wilhelmsen.
Selv synes jeg i hvert fald, det er tankevækkende, at Wilhelmsen i en alder af 52 har drevet det til at blive 2. viceborgmester i en lille kommune, mens 29-årige Krag har været udlændingeordfører, SFU-formand, MF og minister.
Ligner dette her ikke mere og mere et generationsopgør? Hængekøje-SF mod de unge aktivister?
Foreløbig har ingen af dem da afsløret nogle politiske uenigheder..
aktivister?
Småborgerlige taburetklæbere er Krag & Co da!
😉
Hvordan det nu end falder ud, så håber jeg at SF får stabiliseret sig så meget, at de med tiden (og inden næste folketingsvalg) får reduceret Enhedslisten til noget, der ligner naturlig størrelse. Der er sgu stor forskel på hyggelige, demokratiske folkesocialister (uanset at jeg som radikal er ganske uenig med dem i den økonomiske politik) og så de revolutionære, politihadende ungdomhustropper.
@9, the ghost that i summoned – frit efter Dickens.
– Flertal af SFs lokalformænd peger på Wilhelmsen, skriver DR.
DR har spurgt 108 lokalformænd, hvoraf halvdelen afviste at svare.
Så siger min skolelærdom mig, at 3/4 af lokalformændende ikke peger på Wilhelmsen.
“Alt under 30 pct. til Vilhelmsen vil være en stor sejr for Krag, mens alt over ligner en ydmygelse, der udstiller det nye formandskab og dets handlemuligheder i forhold til et kritisk og mere venstreorienteret bagland.”
Der er ikke langt fra succes til fiasko!
12. Men de peger så heller ikke på Krag.
13. Det tegner sig allerede til at blive en fiasko.
Spændingen består således om, hvor stor en margin som Krag vinder med, og hvor brutalt det hele bliver
—-
Mon ikke mere spændningen er hvor meget sådan nogen friske Kforum kommentator typer som Jarl Cordua kan tage fejl af den slags almindelige demokratiske handlinger.
15. Netop Henrik. Så spild derfor ikke tiden på sådan noget underlødigt pjat 😉
Jeg forstår ikke rigtigt den der 30 % grænse. Tror du virkelig det gør nogen forskel om Astrid Krag vinder 75-25 % eller om hun vinder med 50,1 – 49,9 %? Persongalleriet hun skal opererer med efterfølgende er jo det samme uanset udfaldet.
I et land hvor ca. halvdelen af vælgerne ikke kan nævne et eneste af deres lokale folketingsmedlemmer, hvor mange tror du så kan huske, end sige går op i, stemmetallene til et formandsvalg i SF?
Det virker lidt som om du bevidst sætter en linje op for at du efterfølgende kan pege finger og sige “loser”.
17. Det gør altid en forskel om man vinder klart eller knebent. Om grænsen er 30 pct. eller 25? Det er ikke så afgørende. Jeg 70-30 er en klar afgørelse. Men jo mere man nærmer sig 50 pct. i større omfang bør en leder nok tage hensyn til eller give indrømmelser til taberne. Man skal jo samle partiet bagefter.
Hvis Krag vinder – så er hun under alle omstændigheder en vinder. Men er hun så i udgangspunktet en stærk eller en svag leder? Det er det, der er spørgsmålet. Og det siger sig selv. Jo mindre sejr – jo mindre overbevisende er ens mandat
I øvrigt er det ligegyldigt hvad den almindelige vælger tænker i denne sammenhæng. Det afgørende er, hvordan Krag skal agere i forhold til den store del af folketingsgruppen, der IKKE stemte på hende. Hvis du er i tvivl så tjek de konservatives nyere historie ud. Eller evt. Socialdemokraternes.
@jarl nej det er da ikke som sådan underlødigt. Undre mig bare over, at gang på gang over at i siger det samme, har de samme vurderinger, kigger efter det samme ting og er optaget af det samme nemlig spillet i SF nuværende øverste ledelse.
Og i den ledelses er der kun en set fra en menig sf-er synsvinkel, vil jeg tror, som har legitimitet nemlig Villy Søvndahl.
Så i stedet for at grine af de fodformet, så skulle man ske bruge dem som kilder i stedet for, når nu formanden vælges efter en urafstemning ( noget som desværre er ukendt i de borgerlige partier og derfor kan det da være svært at forstå)
Men kan styre en proces med at få Meta Fuglsang væk fra en næstformandspost selvom hun får flest stemmer på et landsmøde men du kan ikke styre det direkte demokrati på samme måde.
Jeg siger ikke Annette Vilhelmsen vinder, men jeg kan da sagtens forestille mig det. Jeg troet fra start, at Touborg ville kunne vinde, men enten har nogen har sagt bøh til hende eller hun har bare opdaget hvor en behagelig tilværelse, det er at være borgmester i Lejre. Auken var en umulighed som kandidat, du kan ikke have 2 fra ministerholdet ( og hun er mindre egnet end Krag hvis du spørger mig) men det er da oplagt at en uden fra den kreds har rigtig mange medlemmer at gå efter.
“Men kan styre en proces med at få Meta Fuglsang væk fra en næstformandspost selvom hun får flest stemmer på et landsmøde men du kan ikke styre det direkte demokrati på samme måde.”
Den pointe tror jeg vist også at jeg fik understreget i ovenstående. 😉
Nu siger meningsmålingerne (dr. og berl.) VKO-flertal.
Mon det giver størst problemer i blå eller rød lejr?
21. Rød lejr selvfølgelig. Det er alt andet lige sjovest at være foran i målinger end bagud. 😉
22. Ja, det er rigtigt, men er der ikke en tendens til at LA angriber Venstre (og tidligere også K), når der er et VKO-flertal?
Hvis der kommer et VKO-flertal, hvilke partier vil så gå i regering? (V+?, evt. blot V)