Kategorier

Bertel Haarder i 'Cordua & Steno' torsdag

Udlandets investeringer i Danmark er gået i stå. Produktiviteten er simpelthen for lav.   Det betyder mistede jobs. Vi får økonomen Martin Kyed fra Cepos i studiet kl. 10.00 på Radio 24Syv for at forklare os sagen.

Venstres Bertel Haarder har været undervisningsminister i halvdelen af de seneste 30 år. Han må da vide, hvad der er galt med folkeskolen, og han bærer vel selv et ansvar for problemerne. Vi taler med ham kl. 10.30.

Regeringens akutpakke, der skal få flere langtidsledige i jobs, er ren staffage, mener kritikere. Vi tager debatten med Enhedslistens Christian Juhl og Socialdemokraternes Magnus Heunicke kl. 11.00.

Sidst, men ikke mindst, skal vi dvæle ved ugens begivenheder og uddele Ugens Fidusbamse.

Husk at man allerede nu samt under udsendelsen kan stille spørgsmål til gæsterne via Facebook 'Cordua & Steno'.

Husk at dette og alle tidligere programmer kan podcastes allerede  kort tid efter, at de er blevet sendt.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her

Kategorier

En afklædt chefredaktør i totalt ophørsudsalg

Skattesagskommissionen kan allerede notere sig to ofre. Forleden måtte Ekstra Bladets chefredaktør sende avisens politiske redaktør på Christiansborg, Jan Kjærgaard, på ferie indtil skattesagskommissionen er færdig med sit arbejde. Dvs.  manden  skal trille tommelfingre  de næste to år, i det han ikke kan arbejde under de nugældende forhold, som det forlød i begrundelsen.

Skattesagskommissionens  afhøringer  af Jan Kjærgaard blotlagde  for alle,  det som længe har været kendt på Borgen, at  journalistens  troværdighed var skudt i smadder. For Ekstra Bladet har i mindst i et år ved et par lejligheder udleveret flere kilder, der kom  med “snavs” på politiske modstandere.  Ekstra Bladets brud på kildebeskyttelse og amatøragtige håndtering af deres beviser (eller hvad det var?) har stillet alvorlige spørgsmål  ved Kjærgaards og avisens troværdighed. Hvem i alverden vil have med Ekstra Bladet at gøre, hvis man har fortrolige oplysninger? Man risikerer i værste fald en tur i mediegyngen, sammen med Rådhuspladsens svar på Gøg og Gokke.

Det er nok muligt, at Kjærgaard kommer tilbage om nogle år, for at genoptage sin gamle metier med at gennemtrawle magthavernes gamle bilag for at skrive sine historier om, hvem der nu har fråset med skatteborgernes penge ved ikke strikt at holde sig til traktementer bestående af frugt, kaffe og kildevand. Måske gik det først galt, da Jan Kjærgaard troede, at han skulle være den nye 'Woodstein'?    Men der  gives næppe  meget håb  ved at  sende haglbyger af aktindsigtsansøgninger afsted i konkurrence med alle andre aviser. Det er ikke den journalistiske guldåre, som det engang var.

Kjærgaard var før sagen en original ja måske endda en  institution i dansk dagspresse, som der hos nogle af hans kolleger stod en hvis respekt om. Nu har han skandaliseret sig selv, sin avis, sin stand og sit håndværk ved ikke at kunne dokumentere sine påstande, at en spindoktor forsøgte at foretage sig noget kriminelt.

Det andet offer er naturligvis Poul Madsen, som må regne med at sidde så yderligt på planken i sit chefredaktørjob, at der ikke længere  kan være  plads til flere store  fejlbedømmelser fra hans side. Flabetheden, arrogancen  og kækheden er nu lagt på hylden, hvor Madsen meddeler via Børsen i dag, at han  er 'løbet tør for ord' og følgelig har taget “en mediepause”. Det er sikkert meget klogt, og man kan jo undre sig over, at det ikke er sket  før.

Erhervsjournalisten John Hansen spørger i dag i sin klumme i Politiken om ikke Poul Madsen kunne bruge en spindoktor, nu da man kan konstatere, at Madsen har begået stort set samtlige fejl, som man kan begå som leder stående  i en alvorlig krisesituation. Måske har Madsen fået en spindoktor, som har givet ham det ene råd: At holde sin kæft? Måske er det en spindoktor, som venligst er udlånt af bladhuset JP/Politikens Hus, der udgiver Ekstra Bladet? Måske havde Poul Madsen slet intet valg end '“ langt om længe – at holde sin mund? Vi er da nogle stykker, som længe – indrømmet ikke uden  hvis fryd  – har betragtet den ellers  i egne øjne normalt så  verdenskloge Poul Madsens mere og mere pinlige bortforklaringer og tænkt: 'When you are in a hole. Stop digging!'  

Der går nærmest ingen dag uden pinlige afsløringer.  Madsen har sideløbende lanceret sit store selvretfærdige korstog mod spindoktorerne og 'sammenspistheden ' i dansk dagspresse og politik. Men i går var sammenspistheden i pressen da til at få øje på, da  journalisten.dk skrev, at    Madsens kone mener sig i stand til at dække Skattesagen for avisen.dk.

Det står efterhånden tydeligt for alle, at Madsen '“ ligesom spindoktorerne '“ hele tiden har benyttet sig af de samme kneb for at tale uden om og  forsøge at sætte sin egen dagsorden med så absurde selvmodsigelser, hvor man vantro må minde sig selv om, at de fremsættes af en chefredaktør på en stor  dansk frokostavis.  Mest absurd er naturligvis  den kendsgerning, at Ekstra Bladet har indgået aftaler med 'Magten' for at skade andre politiske aktører, hvor efter man så siden påstår, at ens egne (efter lang tid) erkendte forbrydelser også begås af resten af branchen!   Det er banalt at konstatere, at det kan Poul Madsen og hans politiske redaktør heller ikke dokumentere. Det er løse påstande, fremsagt af en rådvild chefredaktør i en desperat situation, hvor han står helt afklædt.

Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen opsummerer klart billedet af Poul Madsens indsats som chefredaktør på det engang så frygtede Ekstra Blad, der stadig synker som en sten i oplag:

'Tilbage står en chefredaktør uden styr på sin dokumentation, uden styr på sin etik og uden styr på sine journalister.'

Amen to that!

Hvor længe kan bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl i JP/Politikens Hus og formanden for udgiverselskabet Erik Hoffmeyer ignorere det faktum, at Ekstra Bladet er på randen af det totale ophørsudsalg med en  troværdighedsmæssigt og moralsk set  splitterragende nøgen  chefredaktør uden styr på nogen ting? Er tiden ikke at kommet til at give Poul Madsen nådestødet og sende ham på ferie på ubestemt tid, give medarbejderne en ny chef, en frisk start og en ny tro på fremtiden under en ny og troværdig ledelse? Hvis sagen havde omhandlet enhver anden virksomhed, så havde man i pressen efterspurgt handling, så der skete mærkbare forandringer? Hvorfor er det lige, at Ekstra Bladet og Poul Madsen skal have særbehandling? Send nu den fyreseddel, Ejbøl og Hoffmeyer, så alle kan komme videre.

Kategorier

De har endnu ikke ringet

Venstre kom i går med sit finanslovsforslag.   Når man ser igennem det pinlige faktum at partiet '“ i opposition nu kræver at få afviklet sin egen afgiftspolitik fra man for knapt et år siden sad i regering, så er det da til at få øje på et Venstre, der vil lette byrderne for erhvervslivet (og subsidiere håndværkerne).

Det er også den rolle, som erhvervslivets (i bredeste forstand) advokat, som vælgerne og regeringen forventer, at Venstre spiller, nu hvor de konservatives mandater er ligegyldige. Lars Løkke Rasmussen kan snakke sig ud af mange ting, blot så længe han og hans partifæller virker overbevisende på vælgerne i et forsøg på  at minimere Enhedslistens indflydelse. I Venstre har man selfølgelig skrevet sig erfaringerne fra skattereformforhandlinger bag øret, og derfor droppet spekulationerne om at vælte regeringen i utide, og siden rettet strategien ind derefter.

For regeringen '“ minus SF – er det også kærkomment, at Venstre melder sig på banen, sådan at Enhedslistens krav til finansloven modereres og bliver nogle, der befinder sig et sted i virkelighedens verden, og som regeringen vil kunne honorere uden at dens overordnede økonomiske målsætninger bringes i fare.

Regeringen påpeger med rette, at Venstres regnestykke er ukonkret, når det gælder, hvor man vil hente pengene til skattelettelser. Det kan derfor heller ikke undre, at Venstre i opposition benytter sig af hokus-pokus-politik, hvor man gerne tryller gaver frem uden at anvise troværdig finansiering. Det vil jo først vise sig,  hvis det '“ mod forventning '“ ender med reelle forhandlinger ovre hos finansminister Bjarne Corydon.

Selve finansloven bliver naturligvis en aftale alene med Enhedslisten. Det er tilsyneladende et krav, som SF har stillet til sine regeringspartnere. Det forlyder således fra Borgens gange, at Villy Søvndal dæmpede gemytterne hos SF, da han på partiets sommergruppemøde lovede, at regeringen ikke igen snyder Enhedslisten for en stor aftale ligesom det skete  med skattereformen.

Hos Venstre bemærker man sig også, at der ingen kontakt overhovedet har været til regeringen henover sommeren. Hvis regeringen havde været reelt interesseret i en aftale, så havde  den allerede  for længst  indkaldt til og afholdt små kaffemøder for at føle Venstre på tænderne og forhøre sig om partiets krav. Ikke engang de radikale, som ellers udadtil appellerer til det store oppositionsparti,  har hidtil følt sig kaldet til at holde forbindelserne til Venstre varme.

I Venstre – og på Christiansborg i al almindelighed – er der dog en forventning om, at regeringen ønsker at lave 'et stort kludetæppe', hvor man laver flere delaftaler med Venstre og formentlig også de konservative.

Så regeringen skal nok ringe til oppositionen, men det bliver først, når aftalen med Enhedslisten ligger nogenlunde klar. De ringer næppe inden, medmindre at  forhandlingerne med Liste Ø – mod forventning – er kørt helt af sporet.