Kategorier

Karsten Dybvad, E-valg, EU og Peter Skaarup i Cordua & Steno torsdag

Et nyt EU-topmøde står for døren. Vi får vores EU-ekspert Sine Nørholm Just fra CBS i studiet kl. 10.05 i “Cordua & Steno”Radio 24Syv.

Regeringens reformer, der skærer i SU’en og kontanthjælpen for at sænke skatten for erhvervslivet, er usympatisk politik, mener Dansk Folkeparti. Har DF meldt sig ind i rød blok eller hvordan? DFs gruppeformand Peter Skaarup er gæst kl. 10.30.

Alle taler om vækst og arbejdsplader, og regeringen foreslår en lettelse i selskabsskatten. Nu må de da være glade i erhvervslivets organisation, DI. Hør med når vi får besøg af DIs adm. direktør Karsten Dybvad kl. 11.05

Regeringen foreslår at vi skal kunne stemme til valg over nettet. Det såkaldte E-valg. Men er teknologien tilstrækkelig udviklet og sikker? Debat kl. 11.30 mellem Socialdemokraternes IT-ordfører Trine Bramsen og Venstres Michael Aastrup Jensen.

Husk at I kan skrive ind med spørgsmål og kommentarer før og under udsendelsen, og I må også gerne komme forslag til en værdig modtager af Ugens Fidusbamse via Cordua & Stenos Facebook-side.

Hør hele 1. time med Sine Nørholm Just om EU, Ugens Fidusbamse og DFs Peter Skaarup.

Hør hele 2. time med DIs adm. direktør Karsten Dybvad og siden debat om E-valg

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

En kommentar til “Karsten Dybvad, E-valg, EU og Peter Skaarup i Cordua & Steno torsdag”

Det er foruroligende at høre nogen politikere overhovedet vil tale om e-valg når man ser dels på præcedens, fx i USA, men især når man ser på hvad teknologieksperter siger om det: Det er politikerne der vil have det, ikke dem som har forstand på sagerne hvad man kan forvisse sig om ved at følge med i dækningen på fx Ingeniøren eller Version2, idet sikkerheds- og tillidsproblemerne er overvældende.

Lukket for kommentarer.