K finder sig i det

Det bliver en lang sommer for Det Konservative Folkeparti, hvis de fortsætter strategien med at kræve skattelettelser hos regeringspartneren Venstre. For det eneste Bendt Bendtsen høster hos Venstre er ydmygelse på ydmygelse. Desværre. I går blev de konservatives krav endnu engang afvist og hængt til tørre af Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen i Berlingske:

– Dansk Folkeparti har klart sagt, at de ikke støtter skattelettelser – ergo er der ingen grund til at diskutere skattelettelser. Derfor sender jeg det signal: Der kommer ikke skattelettelser inden valget.

I denne omgang var Dansk Folkeparti alibiet for, at regeringen ikke giver skattelettelser. Argumentet er til indvortes brug over for de liberale vælgere, der måske overvejer at stemme på Ny Alliance på grund af deres skatteforslag. ' Vi vil gerne '“ men vi kan ikke på grund af DF' – retorikken er det ingen, der længere tror på. Bortset fra ganske få V-MF'ere, så støtter ingen i Danmarks – såkaldt – liberale partis folketingsgruppe et krav om skattelettelser. Det viste debatten på gruppemødet i tirsdags. Man kan derfor nu kun håbe på, at vælgerne afviser at stemme på Claus Hjort Frederiksen og hans proselytter for i stedet massivt at bakke op om mere frihedsorienterede Venstre-kandidater.

Troels Lund nøjedes i øvrigt ikke med bare at afvise de konservatives krav. Han gned ekstra salt i såret:

– Der har været en, skal vi sige lidt anderledes, debat fra nogle i den konservative folketingsgruppe. Blandt andet har Henriette Kjær foreslået en ny bro over Kattegat til 40 mia. kr., og Christian Wedell-Neergaard har talt om tocifrede milliardinvesteringer i sundhedsvæsenet. Lægger man de to tal sammen, kommer man op på 100 mia. kr. Når man har så store velfærds ¬ønsker, kan man altså ikke både blæse og have mel i munden, for så meget kan man ikke forestille sig, at der er økonomisk råderum til.

I Venstre mener man grundlæggende, at konservative politikere er fantastisk ødsle med skatteborgernes penge, og det hedder sig, at de i denne sag blot er 'socialdemokrater plus kanoner'. Troels Lunds kommentar medvirker derfor til, at stemningsbarometeret falder yderligere et par grader i det i forvejen stærkt belastede samarbejdsklima mellem de to regeringspartier, hvor de konservatives frustration jo som før nævnt primært bunder i smerterne og ydmygelsen ved, at Bendt Bendtsen nærmest i en uendelighed løber panden imod muren med sine krav om skattelettelser.

Claus Hjorts analyse er den enkle, at giver regeringen efter for Ks krav om skattelettelser, så inviterer man atter Socialdemokraterne ind i varmen hos vælgerne. Hjort frygter slet ikke, at de konservative tager konsekvensen og forlader regeringen. Og det behøver han heller ikke, for Bendtsen er fanget i et tragikomisk dilemma:

I samme sekund Bendt Bendtsen trækker K ud af regeringen, vil han nemlig grave sin egen politiske grav. Det vil nemlig kort tid efter starte den latente diskussion om et tiltrængt lederskifte hos de konservative, hvilket vil betyde enden på Bendtsens liv som toppolitiker. Ingen forestiller sig, at han fortsætter fem eller ti år mere.

Den privilegerede ministertilværelse med lejlighedsvise hofballer, som den fynske politimand holder så meget af, ønsker han heller ikke at frasige sig. Bendtsen vil i øvrigt heller aldrig kunne hente støtte til sådan en beslutning, hvor han trækker stikket ud af regeringssamarbejdet fra nogle af de konservative top ministre, som støtter ham:

Kan man i ædru tilstand forestille sig, at udenrigsminister Per Stig Møller anbefaler Bendt Bendtsen, at de konservative træder ud af regeringen, fordi Venstre afviser de konservatives krav om skattelettelser? Skulle Per Stig Møller med hans ego pludselig sige farvel til ministerbil, FN og EU-topmøder og jævnlig optræden på den politiske verdenscene for i stedet at sidde hjemme på Christiansborgs oppositionsbænke og kukkelure? Forget-about-it! Kan man forestille sig Brian Mikkelsen anbefale det samme? Eller Lene Espersen? Svaret giver sig selv. Det sker ikke i dag, i morgen eller nogensinde.

Bendtsen kan hoppe og sprælle, men det er Fogh og Hjort, der suverænt bestemmer om der skal gives skattelettelser. De konservative får indflydelse her og der, men ikke på altafgørende poliitkområder som finans, skat og velfærd. Det bliver over Foghs og Hjorts lig.

De første valgrygter går rundt omkring på Christiansborg, men der spekuleres ikke i en konservativ udtræden af regeringen. Til gengæld hører man andre meget forskellige argumenter for et efterårsvalg:

For det første er partierne – siden Ny Alliances fremkomst på scenen – begyndt at agere i forhold til en situation efter et folketingsvalg, så hvorfor ikke rense luften og tage et valg på finansloven?

Det andet argument lyder sådan: Så snart regeringens velfærdsplan er gennemført, så kommer al kritikken fra borgerne og medarbejderne osv., og netop derfor er det en god idé at tage valget inden planen bliver sat i værk og begynder at virke.

For det tredje kunne det være rart for regeringen, at have taget valget inden overenskomstforhandlingerne med de offentligt ansatte til vinter, Tænk nu hvis de syntes, at de ved den lejlighed får for lidt ekstra i løn og dernæst straffer regeringen på valgdagen?

Det er alt sammen ren spekulation, men et valg i efteråret kan sagtens være en mulighed, som Fogh til den tid vil overveje. På den anden side, da kan tingene se meget anderledes ud, for det går som bekendt stærkt i dansk politik.

Læs Netavisen 180graders leder mandag “Venstres løgn”