Under pressure

I sidste uge råbte mange kommentatorer af Socialdemokraterne '“ ja nærmest hånede dem '“ for ikke at indlede en kalkunjagt på Finansminister Lars Løkke Rasmussen og hans bilagscirkus. Nu har sosserne så taget fløjshandskerne af og er gået hårdt til Løkke, og så kan pressen næppe håne dem for ikke at være vakse ved havelågen, og udnytte at en minister er på glatis.

Overkalkunjægeren i sagen er MF Rasmus Prehn, og han gør bare sit arbejde. Det er hans opgave at få endevendt denne sag, og målt på, hvad man hidtil har hørt Prehn sige, så er hans kritik absolut “inden for skiven”. Kritikken kører alene på det substantielle i sagen '“ rodet i bilagene, så “håndværksmæssigt” er der tale om en udmærket præstation.

Selvfølgelig kan DF så omvendt beskylde socialdemokraterne for kun at udnytte Løkkes regnskabsvanskeligheder for derved, at få opmærksomheden væk fra partiets akutte og alvorlige problemer med Galluptal under krybekælderniveau.

Hvad gør Venstrefolkene? Jo de forsøger at køre på socialdemokraternes meritter i deres regeringstid. Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Nu er de fleste af S-topfolkene fra dengang væk, så Venstre-lejren forsøger nu at inddrage S-formanden Helle Thorning-Schmidts person ved at henvise til en oldgammel sag fra hendes tid som medlem af Europa-Parlamentet. I en pressemeddelelse her til aften skriver Venstres politiske ordfører Inger 'Støjsender”:

– Især må det også give Socialdemokraterne en grim smag i munden, at der ikke var mere at komme efter. Især når man husker, at Socialdemokraternes nuværende leder fløj privat for optjente bonuspoint fra tjenesterejser under sin tid i Bruxelles.

Spørgsmålet er om den slags gengældelsesaktioner hjælper Løkke ud af den suppedas, som han SELV har bragt sig i.

Der er jo lidt “øv-bøv det kan I selv være” over sådan et modangreb. I forvejen er Europa-Parlamentet et stort rejsecirkus, hvor ingen partier vist har noget at lade andre høre. Det virker i øvrigt lidt sølle, at Venstre ikke har mere at komme op med: En fem år gammel latterlig sag, som er på et petitesse-stadie. Det er jo at spille vælgernes tid.

Det slider på Lars Løkke Rasmussen at være skydeskive. Finansministeren ved at disse '“ små '“ private regninger vil følge ham resten af hans politiske karriere, selv om at han rutineret klarede ærterne ved samrådet i formiddag. Pressen kan næppe komme ret meget længere. Alligevel trækkes han igennem sølet og der stilles spørgsmålstegn ved hans personlige karakter. Her og nu er han dog reelt magtesløs, og så er det jo velgørende for ens sjælefred at kunne slå lidt tilbage igen på sine politiske modstandere!

Løkke og hans rådgivere burde dog lade være med at trække niveauet i dansk politik længere ned end det er i forvejen, som de gør med dette angreb på Thorning. Men det er nemt at sige, når man ikke som Løkke lever under belejring.

Alligevel burde Løkke tage det mere roligt, for fortets porte skal såmænd nok holde (medmindre at de altså finder flere belastende bilag)

Men indtil videre kan man konstatere, at Politiken i deres vinkling af Støjbergs pressemeddelelse skriver at 'Venstre Sviner Thorning til'. Støjberg rammer reelt mere Venstres troværdighed end Thornings '“ og det var vel ikke formålet med den pressemeddelelse?

Og så er der vel også de vælgere, der føler, at Venstre nu spilder deres tid med sådan noget pjat.

Det kan jo være at de i Finansministeriet i disse dage har skruet op for Queen-klassikeren featuring David Bowie “Under Pressure” for at komme i den helt rette stemning.

Update torsdag eftermiddag. Berlingskes Jonas Schrøder rapporterer fra den politiske slagmark, hvor han har interviewet nogle af hovedkombattanterne Rasmus Prehn og Inger Støjberg. Jeg vil mene, at Prehn står til forfremmelse i S-folketingsgruppen. Prøv at læs hvor elegant han får nævnt alle de gamle sager om Venstrepolitikere. Det er stor polemisk klasse.

Og så kan man jo også læse om Inger Støjbergs hastige tilbagetog fra sit angreb på Thorning. Støjsenderen fik da trukket flere veksler på sin egen troværdighed mere end hun egentlig fik nogle rene stød ind på socialdemokraterne, som i øvrigt klogeligt undlod at lade sig ned på V-ordførerens niveau.