Skyggekabinettet

Forandring fryder, og det ser faktisk ikke helt tosset ud. Og så bliver globaliseringsangste Pia K kørt ud til højre hvor hun hører hjemme.

;-

Har Rasmus Prehn ikke en høj nok stjerne til at komme i regering? Eller bliver han holdt i kulissen som artilleri, som da bilagssagen skulle klæbe til Lars Løkke?

Ahem!
En skarp men underbelyst pointe er, at Jarl her foruddiskonterer, at det slet ikke bliver nødvendigt med en skatteminister i en S-SF-regering. Hvad skal vi lægge i det?
🙂

Mere seriøst: Mon ikke det bliver næstformand Hækkerup og så går Erhvervsministeriet til Jens Peter Vernersen?

Meget godt bud, men Lykketoft står til at blive formand for Folketinget. Så måske Jeppe Kofod på udenrigsministeriet?

@Jarl Cordua
Som en, der holder af denne slags politiske navnelege, er jeg glad for, at du har lavet indlægget. Jeg undrer mig dog over et par af navnene.

Yildiz Akdogan: Hun har absolut ingen fremtrædende ordførerskaber pt., og hvis man hos Socialdemokratiets ledelse gik og overvejede hendes navn i en eventuel ny regering, må man vel gå ud fra, at hun ville være blevet vist større tillid i form af ordførerskaber inden da?

Sophie Hæstorp: Det hører med til historien, at Hæstorp ikke blev genvalgt i 2005, selvom hun ved valget faktisk var Socialdemokratiets sundhedsordfører – en fremtrædende ordførerpost. Det synes jeg taler for, at hun ikke er ministeremne i første omgang. Særligt ikke på sundhedsressorten, der er både stor, tung og ét af de tre politiske områder Socialdemokratiet tilsyneladende vil prioritere frem mod næste valg.

Udover det så kan man blot håbe, at en eventuel ny regering i så høj grad som du gør, skæver til ministeremnernes erfaringer og evner indenfor de tiltænkte ressortområder. Det har ikke været tilfældet i regeringerne siden engang i 1994.

Det er også interessant, at ministrene fra SF, med undtagelse af Holger K. Nielsen, alle er at betegne som “højrefløjs-SF’ere”. Både Holmsgaard og Steen Gade har været det i årevis, og Pia Olsen Dyhr tabte ironisk nok formandsvalget til Villy Søvndal, fordi hun blev anset for at ville føre partiet for langt mod højre (!). Ole Sohns fortid til trods, så er hans store anpart i “fornyelsesprocessen” hos SF med til at placere ham blandt dem der trækker partiet væk fra sit folkesocialistiske udgangspunkt.

Har Sohn og Søvndal virkelig så godt styr på tropperne til den tid, at en intern “venstreopposition” ikke vil få flere ministerposter end det angivne?

Et tredje spørgsmål er de Radikale. Mon man kunne forestille sig, at de ville gå efter miljø- eller klima-energi-ressorten, og SF så fik den anden? De Radikale har fokuseret meget på “grøn politik” de senere år. En sådan post må i al fald umiddelbart være mere tiltrækkende end videnskabsressorten.

Tak for et tankevækkende indlæg. På en sær måde virker mange af kandidaterne mere oplagte end dem der nu sidder for de borgerlige (klasseeksemplet er vel Carina Christensen….). Ingen tvivl om de skræmmende perspektiver med Sohn som finansminister.

Udmærkede bud men Morten Østergaard bliver da stinkestjernetosset hvis han skal være videnskabsminister
Han har blikket stift rettet mod integrationsministeriet og Bødskov vil langt hellere være justitsminister

Sass som finansminister vil signalere en anden ansvarlighed end Sohn som passende kunne blive sundhedssminister

Kofod kunne blive udviklingsminister

@21

Morten Østergaard får aldrig nogensinde posten som integrationsminister. Lige præcis dette politikområde, er nok det hvor der er størst forskel på S og R. Morten Østergaard bliver altid fremstillet som en “pladder humanist” og som værende alt for blød og tolerant. Hans tiltrædelse som integrationsminister, ville betyde en sikker sejt til VKO ved næstkommende valg.

23

Hvis R skal i regering kan det kun ske på ryggen af et godt valgresultat dvs med vinden i ryggen

Vestager ville have brug at give sin næstkommanderende noget tungt og videnskabsminister bliver han aldrig

Hvis Thorning vurderer at Østergaard vil være gift som integrationsminister kan det være ensbetydende med at R ikke kan komme i regering

En S/SF/R regering hvor der skal være plads til Thorning,,Vestager,Søvndal,Lykketoft, Sohn,Sass,Bødskov og Hækkerup har for mig at se ikke nok tunge ministerier til at stille Østergaard tilfreds

Så skal Thorning ofre en Hækkerup som skatteminister og så tror jeg hun hellere vil have R udenfor

Det er rigtigt at der er den fare du omtaler men vær dog opmærksom på at Pia K formentlig stopper hvis VKO flertallet er væk og det vil give mindre fokus på værdipoliik alt andet lige

@ 25

Det er meget muligt at Østergaard skal have en tungere post end vindenskabsminister, det benægter jeg ikke. Jeg benægter at han bliver integrationsminister. Han kunne vel sagtens blive sunhedsminister, fødevarer og familieminister eller måske få et sammentrukket trafik og miljøministerium. Der er jo ikke meget gods tilbage i miljøministeriet, efter klima og energi har fået sit eget ministerium. Så den er måske ikke så meget værd for S og SF.

Tak for den i mere end én forstand realistiske liste. Et par bemærkninger: De radikale har mig bekendt altid været særdeles lune på undervisningsministerposten. I disse tider (hvor Tvindsagen er glemt og), hvor lærerkorpset formentlig udgør en betydelig procentdel af det radikale vælgerkorps, er den prioritering næppe ændret. Jeg tipper på, at Morten Østergård vil gå hårdt efter posten. Det må vel også tilægges en vis betydning, at Videnskabsministeriet har vist sig at være et vanskeligt sted at profilere sig, og de radikale er det mest profileringssultne parti i den kommende regering. Det hensyn må HTS iagttage, hvis hun skal have mere end en periode på posten. Det bringer mig på grådens rand at se Sass Larsen som en mulig justitsminister – primært fordi jeg frygter, at du kan få ret. SF har besluttet sig for at være aktivistisk på retspolitikken, og den borgerlige opposition (hvilket smukt begreb!) vil næppe heller holde sig tilbage. Det nødvendiggør, at S stiller med en stærk og fagligt stærk justitsminister. Sass Larsens mildest talt amatøragtige optræden i forbindelse med K’s grundlovsstridige burkaforslag tegner ikke godt i så henseende. Drømmen ville være Nick Hækkerup, der både er en god politiker og en god jurist; men han har jo desværre forelsket sig i skatteområdet.

Aaargghh!

Holger K. som forsvarsminister…?! Så skal jeg da love for at “sablen bliver knækket”. Den tror jeg også går til Dyrby Paulsen (S) – ikke at det er meget bedre…

Hvad med et egentligt Boligministerium? Her virker den unge SF’er Nanna Westerby oplagt. Hun sidder på området som ordfører i dag og har en vis stjerne i “boligkredse”, hvor man skriger efter genoprettelsen af netop dette ministerium.

Jeg vil også mene, at Wammen er en markant figur i partiet. Han blev ret tidligt en toneangivende figur i folketingsgruppen – og det kan han vel blive igen.

32. “Jeg er ikke overbevist om Wammens stemmemæssige kvaliteter” Han vil stå forrest i køen til en ministerpost. Han vandt trods alt over daværende borgmester Louise Gade i 2005 og ja tævede en svag venstre-kandidat i 2009, hvor både SF og socialdemokraterne begge gik pænt frem. Fremgang for både SF og socialdemokraterne i samme kommune i 2009 var ikke normalt i resten af landet. Jeg mener omvendt af Jarl at finansminister eller indenrigsminister er mere attraktivt end borgmester i Ã…rhus hvilket jeg heller ikke tror Nicolai Wammen vil være i tvivl om hvis han får buddet – men vi får se jeg er klar på et væddemål 🙂

36. Min sammenligning mellem Auken og Wammen, går bestemt ikke på det holdningsmæssige. Du har ganske ret i at Auken havde klare og markante holdninger, hvilket man bestemt ikke kan sige Wammen har. 🙂

Men dette forhold ændrer egentlig ikke på præmissen, han har vælgertække i det østjyske, og hvis han vil kan han blive en ny Thorkil Simonsen og sidde i en menneskealder på den post, og blive en indflydelsesrig aktør i KL. Men han vil også være et attraktivt valg for den socialdemokratiske ledelse landspolitisk, hvis de kan lokke ham tilbage – og her kunne Indenrigsministeriet sikkert være relevant.

Ole Sohn som finansminister, kommer det ikke til at skabe problemer i en eventuel valgkamp? Det må da være skrækscenariet for alle, der bare er svagt orienteret mod markedsøkonomi, at have en gammel-kommunist, der ikke vil tage afstand fra sin fortid, til at lede Finansministeriet?

Manden stod på den forkerte side i den kolde krig – han kommer da til at stå for skud så det halve kan være nok!

Spændende læsning Jarl, rigtig gode skriverier her efter Nytår. Fortsæt det gode arbejde!

Overordnet syntes jeg at listen ser rigtig sandsynlig ud, men omvendt har oppositionen heller ikke mange muligheder for udskiftninger på holdet, det er småt med egenede ministeremner.

Også har jeg lidt svært ved at se det store påstyr ved Ole Sohn som finansminister, rent fagligt. Bevares mandens fortid vidner måske om en manglende dømmekraft, men jeg tror trods alt ikke at det betyder noget for den overordnede økonomiske politik hvem der lige sidder i sadlen. Hvis jeg tager fejl så ret mig endelig, men mon ikke at der kommer til at ligge en rimelig stram linie som han kommer til at følge?

I den seneste udgave af “Krause på tværs” på P1 snakker Krause-Kjær med Anders Samuelsen om behovet for reformer i forhold til bla. dagpenge perioder og efterløn. Her nævner Samuelsen reformerne som Social Demokraterne gennemførte i halvfemserne med de Radikale som “undskyldning”. Det kunne da være interessant at se hvilken rolle de radikale evt. ville komme til at spille i forhold til de meget tiltrængte reformer hvis der skulle blive valgt en ny regering.

@Hans Kristian
“mandens fortid vidner måske om en manglende dømmekraft”

“Måske” ??

Du mener at det er et uafklaret spørgsmål. Måske havde han faktisk fat i den lange ende. Bevares det gik måske ikke helt som man havde drømt om, men så var det vel heller ikke værre.

Er det ikke både moralsk og intellektuelt kompromitterende at have indtaget de positioner som Ole Sohn har ??

Måske er og var han dum. Eller måske er/var hans synspunkter blot udtryk for at han er et ualmindeligt rædselfuldt menneske. Lad os dog høre hvad de radikale mener om det menneskesyn han repræsenterer såvel i dag som dengang.
Søren HC plejer jo at blogge med herinde. Lad os høre, I vil jo så gerne snakke om menneskesyn.

Men hvis vi køber præmissen om at det ikke betyder alverden hvem der sidder for enden af det bord, så lad dem da udvise den anstændighed ikke at give posten til en mand med så ubehagelig en baggrund.
Hvad er det dog for et ubehageligt signal man ønsker at sende ved at belønne forhenværende topkommunister med en ministerpost ??
Det er da bizart, og en grovkornet hån mod ofrene for de vrangforestillinger Ole Sohn så ihærdigt kæmpede for.

43. Ole Sohn er som en af de absolutte topfolk i SF nærmest garanteret en toppost i en evt. kommende S/SF regering. Så hvad er der at vælge mellem af topposter (udover statsministeriet)?

Udenrigsminister, Finansminister og Justitsminister – eller muligvis et eller andet nyt forkromet superministerium, a la det Erhvervs- og Økonomiministerium Bendt Bendtsen fik i sin tid. Hvilken af dem foretrækker du at se ham på? Fra et borgerligt synspunkt, kan det vist kun blive gyseligt.

Finansministeriet, eller et andet til lejligheden oprettet superministerium virker som de mest realistiske muligheder.

Angående hans fortid, så tvivler jeg på det har ret megen relevans i forhold til hans ministerpost. Det er næppe noget medierne vil rive ham i næsen – da han er jo åbenlyst ikke kommunist længere. Og ærlig talt tror jeg hovedparten af vælgerne er ligeglade. For dem drejer det sig primært om hvem de tror kan varetage velfærdssamfundet bedst, klare finanskrisen bedst og sikre samfundet fremadrettet. Ikke hvem der stemte på hvad tilbage i 80’erne.

@ 43: Jeg medgiver gerne, at der for mange radikale er dele af det her skyggekabinet, der ikke er godt for mavesåret, og Ole Sohn er en af dem. Men når den nuværende regering kunne slippe af sted med at placere en tidligere VS’er på en central ministerpost, så går det vel også i det her tilfælde. Men det bliver ikke let og det bliver skyggelister som denne, der bliver den helt store forhindring i en kommende valgkamp.

Jeg tror såmænd nok, at vi kan blive enige om en fornuftig politik, men når det går op for vælgerne, hvem der så skal sidde i ministerbilerne i en ny regering, så begynder de måske at få kolde fødder. “Holger K. og Ole Sohn på kampvognene og finanserne. Nej, så er det nok bedre med Kristian Jensen og Karsten Lauritzen. De pæne unge mænd har aldrig gjort nogen fortræd”. Den sætning vil mange vælgere sige til sig selv i stemmeboksen, og i en kommende valgkamp bliver dét den største forhindring for os der ønsker en ny regering. Men lad os håbe, at der går som Brian Nørskov spår i kommentar 45.

Når det er sagt, så er det dog for de fleste radikale langt at foretrække, at der kommer et systemskifte, der ikke baserer sig på Dansk Folkeparti og reformangste såkaldte liberale. Men indrømmet; når man en sen nattetimme forestiller sig Ole Sohn i finansministeret, så er vi ude i noget, der minder om pest eller kolera.

I en helt anden boldgade, så tillad lige en hurtig kommentar til debatten om Wammen, set her fra Ã…rhus. Der skal en rigtig stor ministerpost til at trække ham til København, og sådan en størrelse får han ikke tilbudt efter et valg, hvis S kommer til magten. Han har så mange gange tilkendegivet, at han bliver her i byen, at han ikke vil kunne forsvare, at løbe af borgmesterposten til fordel for en socialminister eller sågar indenrigsministerposten. Jeg vil ikke vædde alt for meget på det, men fornemmelsen her i byen er, at han bliver som borgmester minimum perioden ud og måske laver en Thorkild Simonsen.

Desuden tror jeg, at Jarl har ret, når han vurderer, at hans landspolitiske gennemslagskraft er til at overse. Wammen er en talentfuld og dygtig borgmester, men med al respekt er han ikke nogen Auken. Men det kan jo selvfølgelig komme, hvis han begynder at arbejde på det, men den kollektive fornemmelse her i byen er altså, at han hellere vil være borgmester.

@Jarl

Tak, du fulgte min opfordring. Mht. din kommentar i #32, finder jeg det tankevækkende at diverse politikere skal tilgodese “venner og fløje” før der bliver delt ud til andre. Det lyder ligesom om det er praktikpladser vi snakker om. Det er jo nu engang ministerposter, og det er skræmmende så inkompetente på området de fleste emner og nuværende ministre egentlig er. En justitsminister burde være jurist, en forsvarsminister burde have militær baggrund (hvilket den nuværende har) osv. osv. Men Holger K??? Kan ikke se ham foran mig med en ak47, så den post må vel gå til Ole Sohn:-)

Tak for indlægget, Jarl..

@Henning Frandsen

Nogen gange kan det give problemer at have ministre der elsker deres område for meget. Da Schlüter kom til magten i 1982 gættede de fleste på obersten Knud Østergaard som ny forsvarsminister, men det blev i stedet den unge pressechef Hans Engell. Østergaard ville nok stå stejlt hvis der skulle ske noget grimt ved forsvaret, og dengang var de Radikale også en del af det parlamentariske grundlag.

Jeg tror den samme historie gentager sig nu med Helge Adam Møller. Flere har undret sig over han ikke blev forsvarsminister, i stedet for den mere ukendte Svend Aage Jensby, men jeg tror Møller ville stå mere stejlt overfor nedskæringer hvis det blev nødvendigt.

Jarl, vil du ikke være sød at skrive en advarsel næste gang du sådanne mareridtsfremkaldende indlæg?

Jeg er ikke så vild med gamle DKP’ere, men de er rimelig gode til organisation, og det får den her regering brug for. Lige meget hvad, så står de overfor at skulle gennemføre nedskæringer og strukturforandringer i den offentlige sektor.
Mod Sohn taler, at han aldrig helt har sagt ‘undskyld’, omvendt har han udgivet adskillige gode bøger, der er meget kritisk overfor stalin tiden.
Jeg vil gerne have frabedt mig Lykketoft, han er bare så meget den tidligere generation, og så er han næsten altid ‘muggen’, jeg tror Thorning forerækker en positiv og smilende stil.

Jarl, hvad med Dan Jørgensen? Han viste ved europavalget, at han er god til at debattere og kabre stemmer. Måske en ny fødevareminister eller miljøminister.

Mht. sundhedsminister så vil det være oplagt for Helle Thorning at pege på en minister fra det regionale niveau, og dermed markere at Socialdemokraterne bakker op om Regionerne. Bent Hansen ville derfor være oplagt – hvis han ønsker det. Alternativt kunne Thorning pege på Ulla Astman, som i dag er regionsformand i Region Nord, på den måde ville hun også gøre en evt. kommende regering mere spiselig for nordjyderne. Hun kunne også pege på Orla Hav, som er tidligere regionsformand og i dag sidder i Folketinget og ligeledes er nordjyde.

Så vidt jeg kan se, så har du ikke andre socialdemokratiske jyder end Mogens jensen i dit skyggekabinet? Det er for mig at se utænkeligt, at Socialdemokraterne ikke indtænker den geopolitiske fordeling i en evt. regering.

@C. Jørgensen

Glem Bent Hansen, han vil desværre ikke. Han er så magtfuld hvor han er nu, at han vil miste magt hvis han dropper regionerne til fordel for at et ministerie.

Spændende bud – men jeg har meget svært ved at tro, at Socialdemokraterne ville overlade Finansministeriet til andre end sig selv. Det ville være et virkelig stort nybrud.

Bortset fra Henning Christophersen, der havde en kort periode som finansminister i begyndelsen af Schlüter-tiden, er det vist ikke sket i nyere tid, at det store regeringsparti har givet afkald på posten?

Rædselskabinettet.

Jarl Cordua har opstillet en sandsynlig ministerliste for et eventuelt rødt kabinet, bestående af SF, Socialdemokraterne og de radikale. Jeg gengiver Jarl Cordua's liste, kommenteret.

Statsminister Helle Thorning Schmidt (S)
Hun kunne ikke slå Fogh. Hun har en fantastisk og nærmest misundelsesværdig evne til at fejre nederlag, som var det sejre. Tænk hvis hun vandt Statsministerposten: Hvordan ville festen ikke blive? Og hvem skal nu betale, synger de sikkert. Det plejer at være skatteborgerne, når socialdemokraterne regerer.

Finansminister Ole Sohn (SF)
Ifølge Cordua så må SF, som næststørste parti i koalitionen, få Finansministerposten. Finansministerposten ligger klart mere til Sohn end Søvndal, ifølge Cordua, bl.a. fordi Søvndal mildest talt ikke er noget talgeni. Sohn er arkitekten bag SF's omstilling fra at være et uansvarligt hippieparti, der gerne brugte nationalproduktet 2-3 gange i deres finanslovsforslag, til nu at fremstå langt mere troværdigt på det økonomiske område.

Jeg vil tilføje, at Sohn's fortid er belastende. Men han er vist en god købmand og driver et fint privat forlag. Derfra og til at blive kassemester er der dog et stykke vej og købmandskab gør det ikke alene. Han vil vise sig som en god forvalter af velfærdsstaten, med streg under stat. Der vil blive mere stat, mindre samfund og et mindre marked, som han sikkert gerne vil nationalisere. Han vil sikkert ikke kunne modstå fristelsen til at udarbejde 5 årsplaner.

Økonomiminister Margrethe Vestager (R).
En kvinde der har udseende som en bedemand og taler som en økonomisk vismand. Det kan kun blive en gevinst. Jeg tror på denne personifikation af en DJØF'er, som økonomiens minister. Hun argumenterer velovervejet og rationelt og det vil hun være ene om i rædselskabinettet. Ingen fagministre vil høre på hende og slet ikke forstå hende. Hun vil blive endnu mere gråhåret og ønske at hun ikke gik med på legen. Jeg tror ikke på de radikales deltagelse i regeringen, i mere end en valgperiode. Hun vil have efterlønnen afskaffet og afkortet dagpengeperioden. Ikke lige socialdemokratisk politik, endsige SF politik.

Indenrigsminister og vicestatsminister Villy Søvndal (SF).
Betydelig folkelig appel. Jeg har fulgt Christiansborg politik i over et kvart århundrede og han måler sig med, Auken og Ellemann-Jensen i folkelig appel.

En fantastisk politisk kommunikator, som ikke behøver nogen spindoktor, da hans ligemand ikke findes. Han er en tilpas mellemting mellem Pia Kjærsgaard og Per Stig Møller. Tilpas afbalanceret gadedreng, med et sofistikeret sprog til at have bred appel. Og så har han en fordel i forhold til befolkningen. Han er ikke akademiker.

Hans overmand findes ikke på Christiansborg udi politisk retorik. Da Fogh Rasmussen forlod dansk politik mistede Søvndal den eneste person på Christiansborg, der kunne matche ham i en politisk diskussion. Og Søren Krarup genopstiller ikke og Kristian Thulesen-Dahl er vel det eneste håb, der er tilbage, når der tales om noget der kan ligne eller blive en ligemand. Men han skal nok en tur på ørkenvandring.

Søvndals udfordring bliver, at fortsætte med at reformere SF uden at tabe halvdelen af stemmerne til Enhedslisten.

Søvndal vil sidde i ministerbilen og grine hele vejen rundt i Danmark og føle at han tog fusen på hele etablisementet, der troede at degnen skulle tilbringe hele sit politiske liv i hængekøjen.

Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).
En lang karriere i dansk politik rinder snart ud. Lykketoft har tidligere været en fornem Udenrigsminister. Det kan han blive igen. Han har den historiske vid, der skal til for at begribe området. Han skal efterfølge en sværvægter i embedet, Per Stig Møller, men vil kunne det og i øvrigt også fortsætte en klar dansk linie i internationale anliggender. Men han vil hurtigst muligt ud af Afghanistan. Naturligt om hans sidste bidrag til dansk politik bliver at trækker tropperne ud. Det kunne være hans eget personlige slutmål. Det vil terrorister i den islamiske verden være godt tilfredse med. Så kan de få deres træningslejre igen og træne i fred og ro, selvom fred og ro ikke er deres største ønske.

Forsvarsminister Holger K. Nielsen (SF).
Holger K. kender området '“ og får SF denne post, så bliver han svær at komme udenom. SF har gennemgået et hamskifte på forsvarsområdet, siden Kong Villy trådte til. Jeg tror i min naivitet ikke, at Holger K. kan gøre så meget skade på denne post, så længe Lykketoft er Udenrigsminister. Han har næppe selv tjent som soldat og kan af den grund få svært ved at vinde respekt. En post som Energiminister eller måske Miljøminister ville være mere oplagt.

Socialminister Mette Frederiksen (S).
Frederiksen skal naturligvis være minister og dette område ligger naturligt for hende. Det vil være underligt at bruge hende andre steder, ifølge Cordua. Hun er regeringens ideologiske islæt. Bl.a. havde hun modet til at opstille en række politiske teser i en tid, hvor det klogeste en politiker kan gøre, er ikke at mene noget. Men hun bliver en dyr dame for skatteyderne, da hun ikke vil være tilbageholdende med at uddele gaver. Ikke kun julegaver. Jeg tror hun vil blive regeringens gavebod. Hun er vores dårlige samvittighed, der gør brug af de svage i samfundet, til at skabe sig selv en politisk karriere. Men med en ministerpost skal hun til at udvise budgetansvarlighed, hvilket bliver noget af en prøvelse for denne overbudspolitiker. Hun holder ikke længe. Uddeling af statsbetalte julegaver eller rettere økonomisk bidrag til de fattigste vil betyde en ende på filantropi. Dermed flyttes frivilligt og samfundsmæssigt arbejde, udsprunget fra livsverdenen, til staten. For Mette Frederiksen er velfærd kun velfærd, hvis borgernes penge har været inde og vende de offentlige kasser og hele fordelingscirkusset.

Justitsminister Henrik Sass Larsen (S).
En vigtig post for S, som går til Sass, ifølge Cordua. Han er tilpas stram i betrækket til at den aktuelle skrappe politik med nul tolerance fortsættes. Han virker ikke så blødsøden, som socialdemokrater ofte beskyldes for at være.

Integrationsminister Morten Bødskov (S).
Denne anden post er ligeså vigtig en søjle for en ny centrum-venstre-regerings levedygtighed som justitsministerposten. Derfor bliver det en anden S-hardliner, der vil sidde på den. Alternativet kunne Karen Hækkerup sætte sig posten, ifølge Cordua.

Jeg har svært ved at forhåndsbedømme ham og tvivlen må komme ham til gode. Hans statur tyder på at han nyder magtens privilegier, måske vil han nu komme til at smage dens sødme, hvilket sjældent er sjovt. Jeg tvivler på hans rygrad er robust nok til at tage diskussioner med f.eks. Birthe Rønn-Hornbæk og Berthel Haarder. Han minder mig om en jeg kendte, der havde rygrad som kogt spagetti. Han holder ikke længe.

Miljøminister Steen Gade (SF).
Gade er en indlysende kapacitet på området. Det bliver derfor svært at komme udenom ham.
Igen en principfast fætter. Ikke til at bide skeer med. Stærkt vidende og overbevisende argumenterende. De særligt forurenende virksomheder, får det ikke let. Jeg tror på, at han kan føre Danmark i den rigtige retning, miljømæssigt, men tvivler på, at det sker til økonomisk gunst for samfundet. Det er ellers vigtigt at kombinere de to umiddelbart inkommensurable variable: Økonomi og miljø. Men det kan lade sig gøre. Danmark kan blive foregangslandet der viser hvordan. Personligt ser jeg gerne Horsens's Borgmester, Jan Trøjborg på posten.

Beskæftigelsesminister Carsten Hansen (S).
Jarl Cordua skriver: ''¦Han er ikke noget lys, men skal sidde et sted, hvor det giver en smule mening'. Jarl Cordua er for dannet til at bruge begrebet blålys, så det vil jeg også afstå fra. Et traditionelt vigtigt ministerium for socialdemokraterne. Socialdemokratiet bør overveje om de har den rette til posten, eller måske skulle lade de radikale tage sig af posten. Desværre '“ eller heldigvis '“ er Anders Samuelsen ikke til rådighed. Med heldigvis mener jeg, at han er kommet på bedre tanker, end at være radikal.

Sundhedsminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hun kender området og er ung og synlig kvinde, skriver Cordua. Og har evnen til at græde i kor med de syge. Men om hun kan fortsætte en linie med flere garantier for borgerne og deraf flere patientvandringer til det private marked, bliver spændende at se. Hun kan næppe stoppe trafikken den vej og dermed spærre for opfyldelsen af garantier, som borgerne opfatter som en selvfølge. Hun kan med andre ord ikke gennemføre en anden politik på området, end den der er lagt til rette af de borgerlige regeringer, særligt ved Lars Løkke Rasmussen. Hun bliver en forvalter af området og kan derfor sidder længe på posten.

Transportminister Magnus Heunicke (S).
Kender området. Er synlig. Og kører selv med tog hver dag, kan jeg se, da jeg ofte har mødt ham på banegården i Næstved. Han vil forsøge at gøre op med den jyske trafikmafia og prioritere østdanmarks infrastruktur. Det er ikke lykkedes for nogen opkomlinge endnu. Men det skal nok lykkes for Næstved Borgmesterens søn. Med mindre han vil hjem til Næstved og afløse sin far som bykonge.

Energi- og Klimaminister – Annegrethe Holmsgaard (SF).
SF'er, kvinde, erfaren, vidende og synlig, ifølge Cordua. Hun har som Sohn været ude på en vandring fra venstre mod midten. Altså en erkendelsesproces. Hun er blevet klogere og mere fornuftig med årene. Det er ikke alle der er blevet det.

Bistandsminister '“ Yildiz Akdogan (S).
Kvinde, ung, 'etnisk', synlig og talentfuld. Det vil være historisk. Så Akdogan kan godt bestille tid hos Go aften Danmark, Go morgen Danmark, damebladene og hvad de ellers hedder. Det bliver virkelig en ordentlig tur i mediekarussellen om 'œden første etniske minister'. Der bliver ikke et øje tørt, skriver Cordua.

Personligt vil det glæde mig om etniske danskere får succes i politik, på landsplan og endda på ministerplan. En politisk korrekt udnævnelse, som er nærliggende.

Undervisning og ligestillingsminister Christine Antorini (S).
Kender området '“ kendt og synlig, skriver Cordua. Fremtræder usikkert i medierne, efter min mening. Nu skal hun kende et sagsområde i detaljer, ellers kører Bertil Haarder rundt med hende. Hun risikerer at fortabe sig i detaljen i manglen på en politik, der kan godtages af både socialdemokratiet med vægt på lighed og enhedsskole og de radikale med vægt på et mere frit skolesystem, friskoler. En svær post, der vil udstille regeringens manglende fælleshed. Hun holder sikkert længe som minister, bare ikke på Undervisningsposten.

Skatteminister '“ Nick Hækkerup (S).
Trods sin unge alder stor politisk erfaring fra flere funktioner og politisk-administrative niveauer. Vil let kunne træde ind i rollen som minister, særligt som øverste administrative chef i et ministerium. Jeg er mere usikker på hans evner som politisk chef. Han skal gøre op med skattestoppet, eller i hvert fald tilpasse det. Han vil finde ud hvor svært det er at gradbøje et skattestop. Hans opgave bliver at flytte beskatning fra arbejde til eksempelvis fast ejendom og forbrug. Og så vil det ikke blive let for ham at hæve selskabsskatten fra 25 til 28 %, som foreslået af SF og socialdemokraterne. Det vil de radikale næppe være med til.

Videnskabsminister Morten Østergaard (R).
Østergaard skal præmieres for sin indsats og loyalitet for Vestager, ifølge Cordua. Jeg ser ham som et talent, der skal prøves af. Det skal så gå ud over forskningen.

Minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri '“ Pia Olsen Dyhr (SF).
Synlig. Kender området. Kvinde. Talentfuld, ifølge Cordua.

Hun kan godt blive en populær minister i befolkningen, men ikke blandt erhvervsorganisationerne, som hun kan blive en dyhr dame for.

Erhvervsminister Karen Hækkerup (S).
Det er Corduas gæt. Ingen af partierne har erhvervsfolk udefra de kan sætte på posten og så kan det ligesågodt blive det ene ubeskrevne blad, som det andet.

Kulturminister Mogens Jensen (S).
Jensen er p.t. den eneste kulturpolitiker i hele landet. Det er svært at se, hvem man ellers skulle sætte ind på den post, ifølge Cordua. Det er der noget om. Han er først og fremmest en god imitator af Poul Nyrup Rasmussen. Men ingen har været bedre til at spille figuren Poul Nyrup Rasmussen end Poul Nyrup Rasmussen. Det behøver han ikke hjælp til. Han er ganske underholdende i rollen '“ selv.

Mogens Jensen er vist harmløs, som alle Kulturministre har været det. Om han er ligeså pinlig som Jytte Hilden er svært at forestille sig. Og så ved vi jo ikke noget om Mogens Jensen er til sport på tv eller i virkeligheden..

Kirkeminister: ?
En eller anden radikal nulbon, som ingen nogensinde har hørt om, men som er gode venner med Vestager, ifølge Cordua.

Et ligegyldigt ministerium som søger en ditto minister. Det er næsten at komme i konflikt med injurielovgivningen blot at nævne seriøse politikere som mulige Kirkeministre. Det vil være en fornærmelse.

Nu kan jeg alligevel ikke lade være. På denne post kunne man udpege en homoseksuel. Det kunne blive Uffe Elbæk. Kedelig er han ikke og Stig Elling er jo Konservativ, så oplagt at tage Uffe Elbæk. Hvad han mener og om han mener noget om kirkelige anliggender er ligegyldigt. Ingen forstår alligevel hvad der bliver sagt fra prædikestolen og et par homoægteskaber ændrer ikke på kirkens rolle i samfundet. Den er under alle omstændigheder udspillet.

Boligminister:
Jarl Cordua nævner ikke det ministerium, som burde være overordentligt interessant for socialdemokratiet, der i høj grad er at parti af lejere fra almennyttige boliger. Hvis ikke de almennyttige boliger fandtes, ville der heller ikke være nogen bestyrelser for samme. Og dermed ville mange velnærede socialdemokrater miste et 'ben' de kan suge saft og kraft ud af og hæve ublu vederlag for bestyrelsesarbejde, der består i at mødes over en middag.

Selvfølgelig skal der være et Boligministerium, så der kan reguleres og markedet som selvregulerende kraft kan sættes ud af spillet og et bureaukrati i stedet kan florere. Helt i socialdemokratisk ånd.

Jeg foreslår rebellen Pernille Rosenkrantz-Theil. Jeg har tidligere forsøgt mig med at få Pernille Rosenkrantz-Theil til at respondere på denne historie, som bringes igen: Nyvalgte folketingsmedlemmer skal bekende sig til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 eller rettere seneste udgave fra 5. juni 1953. De skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven. Genindvalgte er selvsagt også omfattet af denne forpligtelse.

Det tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil stiller igen op til Folketinget. Hun støttede besættelsen af Socialdemokratiets hovedkvarter. Det kunne læses i Jyllands-Posten den 6. marts 2007. Det fremgår af artiklen, at det var en vellykket aktion, da en gruppe unge besatte Socialdemokratiets hovedkvarter. Hun citeres i avisen for følgende: “….De unge, der besatte Socialdemokraternes hovedkontor ramte spot on. De sendte et rigtigt godt signal. Fordi de stille og roligt går ind og siger, at hvis I tager vores ungdomshus, tager vi jeres hovedkvarter. Det ville have været den måde, som jeg selv ville have aktioneret på”.

Det var en på det tidspunkt højgravid Pernille Rosenkrantz-Theil forhindret i. Efterfølgende er det lykkedes Pernille Rosenkrantz-Theil at erobre en socialdemokratisk valgkreds (Odense Øst), så hun igen kan blive medlem af Folketinget. Om hun er en værdig repræsentant kan mildest talt diskuteres. Hun må håbe at hendes udtalelse er glemt. Det klæder ikke en folketingskandidat at bakke op om grundlovsstridige handlinger.

Socialdemokrater med parcelhus, campingvogn og kolonihavehus må have det lidt underligt med Pernille Rosenkrantz-Theil’s kandidatur til Folketinget og vil sikkert også have det med hende som minister. Mit forslag til Helle Thorning er, prøv hende af som minister og vi andre kan få lidt underholdning til aftenskaffen. Der er ellers ikke meget at grine af ved udsigten til rædselskabinettets indtog. Men en god gang gys er heller ikke at foragte.

Hej Jarl,

Tak for en kanon blog.

Skal vi ikke snart have en opdateret version af “(rædsels)skyggekabinettet” efter Wammens opstilling til folketinget.