Farvel til borgerlige borgmestre i København

Mon ikke regeringen også har tænkt på at man ved et eventuelt valgnederlag har nogen kanoner man kan bruge til at skyde med i de store byer og som har gode chancer mod navnlig Frank Jensen.

Der vil være mere attraktivt hvis magistratformen afskaffes

Nikolaj Wammen vil være mindre tilbøjlig til at forlade Ã…rhus til fordel for en ministerpost og han er sikkert den socialdemokrat som mange borgerlige frygter mest på den lange bane.

At han kunne slå en populær borgmester som Louise Gade må have skabt respekt hos Venstre.

2

Naturligvis gør regeringen det men skulle det mislykkedes har man nogen gode kort at spille med som borgmesteremner i de store byer.

Hvis jeg sad som strateg i V eller K ville jeg tænke lidt over hvem der på sigt skal afløse Thorning og her tror jeg hverken Bødskov eller Sass giver nogen søvnløse nætter medens Wammen sagtens kunne være et emne.
At holde ham i Ã…rhus kunne være en del af overvejelserne bag forslaget.

Han er for mig at se den bedste debattør hos S.

4

Det er muligt at du tilhører dem der mener at København aldrig kan få en borgerlig overborgmester men der er da vist også dem der mener at man bare skal have stjernen før det kan lade sig gøre.

Med den ændrede styreform bliver overborgmesterposten langt mere attraktiv og en Bertel Haarder eller en Søren Pind med mindre hvalpefedt og med ministererfaring vil kunne give Frank en god fight.

Der manglede “kun” 4 mandater i 2001 hvor de borgerlige vælgere blev mobiliseret pgra sammenfaldet med folketingsvalget.

@2: “Jeg synes ærligt talt også, at du overvurderer både Louise Gade og dermed også Nicolai Wammens vælgerappel…”

Vil lige erindre om at Louise Gade satte Ã…rhusrekord i personlige stemmer i 2005 (43.000) og løftede Venstre i Ã…rhus langt over landsgennemsnittet. Faktisk så meget at hun ene kvinde løftede Venstres landsgennemsnit med 2 procent. Louise var en sjælden stemmemagnet, og det er forståeligt at Venstres ledelse har været meget interesseret i at få hende genaktiveret.

Wammen er flink fyr og en glimrende debattør, kan snakke sort på 100 forskellige måder, og det er selvfølgeligt en styrke som prof. politiker. Men han har haft det nemt siden valget i 2005, og har ry blandt borgmesterkolleger for at være ganske doven og ofte uengageret, når det ikke lige nøjagtigt rammer hans domæne eller kan give positiv presse. Måske derfor at han ikke blev KL-formand?

Min vurdering er, at han vil få svært ved at komme i spil som S-formand, da han ikke er medlem af Folketinget.

Et borgerligt København er svært at forestille sig. Så vidt jeg husker 2001-valget så stod den 25 – 30 i mandater på Rådhuset i favør for A-F-Ø. Best case. For den fordeling forudsatte at både CD’s ene mandat og de radikales 5 eller 6 gik med den borgerlige blok. Nok var de radikales daværende leder Inger Marie Bruun Vierø tiltalt af tanken om et systemskifte, men med både Bondam og Sareen i gruppen, samt et par uerfarne nyvalgte i gruppen er det mildest talt usandsynligt om det kunne have båret igennem.Benhaddou fra CD havde så vidt jeg husker gode forbindelser til Kramer. Det var tilmed Venstres bedste valg i hovedstaden nogensinde og det er et godt spørgsmål om den succes vil kunne gentages. Hvis man ikke talte midterpartierne med var fordelingen 19 (CVO)- 30 (AFØ).

Det er efter min mening et borgerligt fatamorgana, at København i 2001 var tæt på et politisk systemskifte. Og siden er man kun kommet længere væk.

Når nu den delte adminístrative ledelse af byen, med mindretalsborgmestre afskaffes til fordel for flertalsstyre vil det formodentlig bliver endnu sværere at rekruttere dygtige borgerlige spidskandidater til ørkenvandringer i Københavnsk politik uden platform eller ordentlige arbejdsvilkår.

Jeg tror heller ikke på at forslag fra Ø om mindretalsbeskyttelse og lønnede gruppeformænd og pressemedarbejdere har nogen gang på jorden. Det er sjældent nogen vindersag at kræve flere lønnede poster til politikere. Det er sært, at en borgerlig regering selv underminerer sine muligheder for at positionere sig i de store byer. Jeg synes stadig ikke der er fundet nogen særligt god forklaring på dét.

Jeg synes Jarls analyse af Louise Gade er ganske god. Hun blev borgmester i et borgerligt lykketræf af en dygtig venstreleder og en exceptionelt inkompetent socialdemokratisk leder. Ironisk nok tror jeg ikke en borgerlig borgmester i ny og næ ville gøre den store forskel; det er mit indtryk at de fleste vigtige beslutninger alligevel træffes i bred enighed. Jeg håber at de fortsætter med det selv om styreformen skulle ændres.

Personligt synes jeg hun var en god borgmester, men desværre af den forkerte partifarve; Ã…rhus er nu engang en rød højborg. Selv har jeg et lidt ambivalent forhold til Vammen: på  den ene side gør han det okay, og på den anden side er der lidt for meget fløde-DJØF over ham'¦

Jeg er nu ikke sikker på  at Vammen har potentiale til at være socialdemokratisk leder; der er trods alt pokkers til forskel på at være borgmester i trygge Ã…rhus og så partileder på landsplan.

Jarl skriver: “Forklaringen er formentlig den, at især Dansk Folkeparti længe har haft et ønske om at skabe klarhed, desuagtet at det helt umuliggør, at DF i fremtiden får en mindretalsborgmester.”

Givet, at det ser lidt vanskeligt ud nu med den nuværende personsammensætning og at København har en anden landspolitisk synlighed end andre kommuner, men DF er jo allerede “støtteparti” til flere socialdemokratiske borgmestre rundt omkring i landet (Køge, Fredensborg og Odsherred) så det er vel ikke utænkeligt, at hvis en presset socialdemokratisk overborgmester en dag mangler et par mandater, at vedkommende er klar til at tage DF med i en aftale.

Så måske ikke en DF-borgmester om fire år, men længere ude i fremtiden er det da ikke umuligt?

Og så til Spekulanten:
“Min vurdering er, at han vil få svært ved at komme i spil som S-formand, da han ikke er medlem af Folketinget.”

Det mener du alligevel:-)

14. Nøh, overordnet set synes jeg Jersild styrede programmet på en fornuftig og lødig måde. Kritiske spørgsmål blev stillet (fx hvordan S-SF ville finde besparelser, når de ikke ville reformer på efterlønnen) af Jersild, og behændigt undveget af oppositionen. At det var lidt af en gang rød propaganda, kan vel næppe undre, når det er et program, der drejer sig om hvilke forskelle og ligheder der er oppositionspartierne imellem.

Angående påstanden om ufinansierede skattelettelser, tja de er jo under finansierede. Med 13 milliarder i 2010 og henholdsvis 9 milliarder 2011 og 8 milliarder i 12. Hvilket er i den samme periode som regeringen lægger op til ganske store besparelser på de offentlige budgetter. Det er jo en ret åbenlys angrebsflanke for en socialistisk opposition. Det kan man vel næppe fortænke dem i at gøre et stort nummer ud af. Det er vel trods alt deres rolle.

Hvem der er mest løgnagtig på emnet, må jo være op til smag og behag. Regeringspartierne påstår, at skattelettelserne er fuldt finansierede, nærmest fra dag et, mens oppositionen påstår de er underfinansierede til 2019. Begge dele er forkert.

Beslutningen om en ledelsesreform i de store byer skal vel ikke kun vurderes efter Løkkes mulighed for at fremme egne partifællers interesse. Det kunne jo også være der var et reelt ønske om at styrke beslutningsdygtigheden i storbyerne. For en genvalgt regering med velfærd på tapetet er det jo besværligt, at beslutningsstrukturerne blandt leverandørerne af velfærdsydelser til 850 – 900.000 mennesker er så håbløse.
Der er selvfølgelig rigtigt som Lasse Grosbøll skriver at der er et udvalgsstyre, hvor flertallet bestemmer uanset hvad man kalder det, men i praksis betyder de stående konflikter mellem udvalg og borgmester og der går en enorm inerti i forvaltningen.
Forvaltningen som indstiller sager til udvalget (medlemmer kan selvfølgelig også indstille, men skal der lidt fagligt kød på sagen skal de som regel alligevel en tur omkring forvaltningen) er styret af borgmesteren, og en mindretalsborgmesteren og hans/hendes forvaltning bruger uanede ressourcer på hele de politiske spil omkring sikring af flertal i udvalget. Det giver et lummert taktisk spil, hvor forvaltningens valg af emner til behandling på udvalgene fastsættes efter en masse overvejelser over hvordan tingene evt. kan lempes igennem i ly af større emner osv.osv. Det er for mig ikke en hensigtsmæssig måde at bruge forvaltningens tid.
En anden ting er at man som samarbejdspartner med fx Københavns Kommune vil opfatte den relevante fagborgmester som den primære kilde hvis man skal afklare Rådhusets holdning til en given sag. Lad os for eksemplets skyld nævne byggeprojektet på Krøyers Plads, hvor en Teknik- og Miljøborgmester lover et privat konsortium fast-lane behandling hvis man vælger borgmesteren og hans førende embedsmænds fremgangsmåde. Desværre var der tale om en mindretalsborgmester, så det private konsortium brugte 20 – 30 mio. kr. på et stykke projektudvikling, der faldt til jorden fordi forvaltningen og borgmesteren havde læst sagen forkert (eller ikke havde fået den pakket rigtigt ind i nogle andre kontroversielle sager). Havde det været en mindre kommune med et normalt styre havde man handlet tingene af med en borgmester, som sonderede sit bagland og fremsatte sine krav, i stedet for som i København hvor ingen ved hvad der sker før et udvalg vender fingeren op eller ned.
Den slags historier er der et utal af blandt alle som arbejder sammen med de store kommuner, så der er væsentlige faglige og saglige grunde til at kigge på styreformen. Jeg synes det er til Løkkes ære at han tør gå i gang med en styrereform, der skaber mere effektive kommunale administrationer, selvom det kan påvirke mulighederne for hans partifæller i de berørte kommuner negativt.

Jeg vil nu ikke sige at Bondam fungerede som en flertalsborgmester efter sammenstødet over Kløvermarken, men det er da rigtigt at der er en lang tradition for kaotiske beslutningsprocesser i TMF. De værste eksempler stammer dog fra tiden med Pind, hvor flertallet brugte Økonomiudvalget til at forringe mulighederne for effektive beslutninger i TMF.
Jeg tror ikke at udvalgsstyret er hele forklaringen på den elendige forvaltning i København, men den bærer en del af ansvaret. Som embedsmand mister man respekten for kommandoveje når man ser at ens øverste politiske chef ikke er herre i eget huse. For offentligheden gælder at det er absurd at skulle stille en fagborgmester ansvarlig for en forvaltning, hvor det i realiteten er hans politiske modstandere, som træffer beslutningerne. Det giver København landets måske ringeste nyheds- og analysedækning af lokalpolitikken (måske med Jarl og bryggebladet som en kærkommen afveksling).
Jeg synes der er masser af grunde til at få strømlinet styreform og beslutningsprocesser – også selvom det kan koste et par borgerlige borgmestre, så må vi jo bare stramme an og vinde storbyerne…

@ nn

Det er jo fint, at ville forbedre beslutningsdygtigheden i de store byer. Et ædelt idealistisk formål. Men; erfaringerne fra mindre kommuner og byer med udvalgsstyre taler jo ikke ligefrem for at man nødvendigvis får gode, rationelle, gennemskuelige processer af den grund. Der foregår masser af spil, studehandler, rodede beslutningsgange, uindfriede løfter etc. i de mindre kommuner. Vi hører bare ikke så meget om dem. Demokrati, politik og beslutningsprocesser er besværlige og rodede, bl.a. fordi de involverede har så mange forskellige dagsordner, motiver etc.
Det er muligt at flertalsstyre vil løse nogle problemer i de store byer og gøre beslutningsgangen mere gennemskuelig. Til gengæld vil det formentlig også styrke ‘bykongerne’ i dé byer og svække oppositionen. Det kan blive et stort problem i socialdemokratisk indspiste kommuner. Da jeg sad i Borgerrepræsentationen i 1998-2002, i den første periode efter magistratsstyret var afskaffet, brugte vi helt utroligt meget tid på at rydde op i socialdemokratiske skandalesager og indspist socialdemokratisk forvaltningskultur: KUC, KI, Arbejdernes Ligkistemagasin etc. Jeg tror faktisk at det lod sig gøre fordi oppositionen til begge sider for socialdemokratiet havde en vis position og platform at tale fra. Jeg er ikke sikker på at det er en god ide at stække oppositionerne i de store byer, men det er da muligt, at jeg tager fejl.

Til gengæld synes jeg altså at det lyder mærkeligt, hvis det er ren og skær idealisme, som får regeringen til at stille forslaget, som en del af deres program. At man pludseligt skulle have indset, at Ritt Bjerregaard da havde ret i, at det var styreformen i København, der var årsagen til at hun måtte opgive at få gennemført sit politiske program og derefter ikke genopstillede. Jeg giver egentlig sjældent meget for idealistiske argumenter, når det kommer til reformer af det politiske system. Jeg tænker tilbage på diskussionerne om hovedstadsreform og bydelsstyre. Det var diskussioner, som på overfladen handlede om ‘den bedste styreform, den mest demokratiske styreform etc’, men reelt handlede den om hvem der troede man kunne få flertal i hvilke konstruktioner og om styrkeforhold.

Og derfor synes jeg stadig det er sært, at den borgerlige regering, fjerner sin mulighed for at få indflydelse på de store byer.

Kunne en del af forklaringen ikke også være mulighederne for en regering, for at tage klar afstand fra ledelsen i de større byer?

Når der er problemer i de større byer, når der skal skæres ned mv. er det altid regeringen der får skylden. Ofte kan den ikke skyde tilbage, fordi der er borgmestre/rådmænd fra V/K fedtet ind i problemerne.
Med rene linjer vil det være langt nemmere at skyde tilbage mod de store kommuner, der klager sig over regeringens politik.

Udover diverse rationelle og idealistiske argumenter, så tror jeg ovenstående kan spille ind.
Derudover tror jeg ikke det bliver sværere at vinde i de store byer, når man kan køre effektiv oppositionspolitik. Bortset fra KBH er det jo ikke komplet urealistisk at vinde en borgmesterpost el. 2 mere – når sol, måne og stjerner ellers står rigtigt.

“Jeg har svært ved at se, hvordan indførelsen af udvalgsstyret med ét slag skulle gøre det mere tydeligt, hvem der bestemmer og er ansvarlige og hvem der ikke er.”

Der ER udvalgsstyre i de større byer. Det blev indført i København i 1998.

Helt enig.

Og f.eks. sad “flertals”-borgmestrene (B-Ø-F)i 2009 med et budget vedtaget af S-V-K-O.

Så medmindre man indfører en enhedsforvaltning, så risikerer man stadig uklart ansvar.

@Henning er ven med ham på Facebook. Ferie ja. Ski nej.