Lazarus er tilbage

'Det går op og ned i dansk politik'. Sådan kan man parafrasere Gasolin-guitaristen Franz Beckerlees legendariske jordbundne og tørre bemærkning om de ofte omskiftelige konjunkturer i showbizz.

Mest i øjnefaldende et at bruge sætningen om socialdemokraten Henrik Sass Larsen, der i aften oplever et helt forrygende comeback, der vel ikke er set siden Lazarus. Det sker når Sass sætter sig i gruppeformandsstolen hos det største regeringsparti, Socialdemokraterne med alt hvad det indebærer af autoritet, ansvar og på sin vis også ære og værdighed.

Og netop her er det nok, at de fleste studser. For Sass har været under hård beskydning siden han under dramatiske omstændigheder '“ og på målstregen – blev strøget af ministerlisten, fordi han ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET. Formentlig, fordi Sass' navn blev nævnt i en PET-overvåget samtale som rockeren 'Suzuki-Torben' førte og på grund af politikerens livslange venskab med den mildest talt kontroversielle tidligere lokalpolitiker Tommy Kamp og påstand om involvering i Kamps tvivlsomme cirkus på Café Vanilla i Køge, hvor Kamp anklages for korruption m.v. Ingen anklager er dog nogensinde ført til, at der er blevet rejst tiltale mod Sass, som siden – forståeligt nok – har  droppet  venskabet til  Kamp.

Helle Thorning-Schmidt blev formentlig rådet af departementschefen i Statsministeriet og andre embedsmænd til at droppe Sass. Det var nok det eneste hun kunne gøre i situationen trods store frustrationer fra Sass, der aldrig er blevet præsenteret for en egentlig forklaring på, hvad han er anklaget for. Det brugte han så lidt tid på at få sat opmærksomhed på, hvilket dog samtidig undergravede Thornings troværdighed. Til sidst stak Sass piben ind, fandt sin plads i grebningen og slog sig til tåls med, at ganske mange iagttagere, politiske kolleger og partifæller fornemmede, at Sass' dage i toppolitik på ingen måde var talte. De færreste havde dog næppe regnet med, at tiden var inde til et comeback netop nu.

Ikke desto mindre så giver det mening, at Sass trækkes frem i lyset og bliver plantet i formandsstolen. Forgængeren Mogens Jensen har ikke rigtig slået igennem som stærk mand i gruppen. Han udstråler ikke just den store autoritet. Han, der ligesom Sass tilhører den gamle Nyrup-fløj, er dog særdeles loyal overfor Thorning, og er nu belønnet med den ene ledige S-næstformandspost. Den anden går til Københavns Overborgmester Frank Jensen, som tilhører partiets venstrefløj og det kommunale bagland, hvorved der på sin vis er sket en (symbolsk) magtdeling. Næstformandsposterne hverken har eller får nogen større betydning mht. arvefølge osv.

Men tilbage til Sass. Socialdemokraterne har savnet en egentlig daglig leder af butikken, som med et sikkert blik kunne lægge en strategi for partiets politiske linje, og som en hærfører sende ordførerne i angreb på Venstre. Det har flagret i en grad, som man sjældent har set fra et ledende  regeringsparti. Sass har både strategisk overblik og er også god til taktiske overvejelser i forhandlinger mv. Han har mere end 20 års erfaring i nærheden af toppolitik og kan alle tricks i bogen. Med i købet følger også en stor portion kynisme og brutalitet, som ofte er nødvendig for at holde styr på tropperne i et stort regeringsparti. Sass har på sin vis de samme egenskaber som Venstres Claus Hjort Frederiksen bortset fra, at Hjort er noget af et bløddyr i sammenligning.

Endelig skal man ikke forfalde til at tro, at Sass er uden politisk sjæl. Han er socialdemokrat om en hals, men er også pragmatiker, der lever i den virkelige verden på Christiansborg, hvor man i en forhandling både giver og tager.

Nu er Sass blevet nogle ubehagelige, men vigtige erfaringer rigere, hvor hans karriere  var millimeter fra at køre ud over kanten.  Han har fået så læsterlige klø i pressen og været i strid modvind i en grad, som de færreste nok ville have overlevet. Det er vel kun en lille håndfuld politikere så som Helle Thorning-Schmidt, Søren Pind, Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen, der har oplevet lignende ting – og overlevet dem. Det hærder folk på en måde, som man ikke skal underkende. De bliver mere forsigtigere, men også særdeles robuste i modgang. Man kunne ihukomme gamle Ninn-Hansens ord om, at man kun er rigtig politiker, når man tre gange har været på forsiden af Ekstra Bladet,  dog uden at ens puls stiger. På Christiansborg respekterer man i særdeleshed folk, der har overlevet så megen modgang som Sass, men som stadig står på benene.

For Sass udestår der også en opgave i at gøre sig fortjent til genvalg hos vælgerne. Der er noget tillid, der skal genopbygges. Hans held er, at vælgerne ofte med tiden tilgiver, hvis de bliver overbevist om, at Sass gør det godt. Det har han alle muligheder for at gøre i en situation, hvor Socialdemokraterne '“ og regeringen '“ er presset op mod en væg af både Venstre og Enhedslisten.

Sass er dog også en type, der husker som en elefant. Jeg er sikker på at han har en ret lang liste med navne i sit hoved, der  har tørret fødder af i ham,  som på et eller andet tidspunkt nok skal få kærligheden at føle. Thomas Larsen på Berlingske er nok en af dem. Larsen gør sig næppe heller nogen illusioner om at få lov at drikke kaffe hos Sass og få en eksklusiv intern briefing. Det er sikkert derfor kommentatoren er ude i dag for at kritisere Thorning for at satse på Sass.

Tværtimod er udnævnelsen af Sass det taktisk klogeste træk, som hun har fortaget sig siden regeringsudnævnelsen. Det er også et velvalgt tidspunkt. Der er gået noget tid, og stemningen i partiet er til, at sejlene nu skal rebes, og at regeringen står overfor en skæbnestund med vigende meningsmålinger ikke mindst for S og yderst svære forhandlinger, hvor det ikke er utænkeligt, at regeringen til sidst falder på finansloven. Vel er Sass ingen Jesus en frelser, selv om at visse kredse i partiet ser hans genkomst som noget, der minder lidt om det.  Hos Venstre er man helt sikkert lidt bekymret, for at Sass nu er tilbage ved roret hos S. For de kender Sass, og respekterer både ham, og det han kan.

Velkommen hjem, Sass!

P.s. Ombudsmanden har tilsyneladende givet Sass ret i hans klage mod PET. Måske er det også en del af baggrunden for, at Sass nu er tilbage i toppen af dansk politik.