Spindoktorer gavner demokratiet. Det mener den netop afgåede særlige rådgiver i justitsministeriet, Peter Goll. Kl.10.05 har vi ham i studiet i 'Cordua & Steno' på Radio 24Syv, hvor han uddyber synspunktet.
Syv skattereformer siden 80'erne har ikke sænket skattetrykket grundlæggende. Hvorfor? Vi taler ca. 10.30 med professor i Økonomi ved Ã…rhus Universitet, der er tidl. medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen.
'Succes på Borgen' er en ny bog af Berlingske-redaktør Bent Winther, der leverer en sønderlemmende kritik af tingenes tilstand i dansk politik anno 2012. Mød ham kl. 11.05.
Der er brug for en kraftig oprustning blandt de EU-positive kræfter i dansk politik. Det mener tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Han er i studiet kl. 11.30.
Vi skal også have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Har man forslag, spørgsmål eller kommentarer, så send os venligst et par linjer via Cordua & Stenos Facebook-side.
Hør hele 1. time bl.a. med Peter Goll her
Hør hele 2. time med Bent Winther og Per Stig Møller her.