Tidligere TV dramachef i DR Ingolf Gabold er i studiet hos Torben Steno og gæstevært Mads Holger. (Jeg er i New Hampshire. Gabold mener/indrømmer at DR i deres TV-serier har været politiske og især 1864 var vendt imod DFs “Neonationalisme”
Det er kl. 10.05 på Radio2syv.
Efter folkeafstemningen i december, der blev et stort nej til en afskaffelse af Danmarks EU-retsforbehold, så har roen sænket sig over temaet. Men hvordan ligger det nu lige med det klokkeklare løfte som nejsigerne gav om at Danmark kunne få en ligeså god aftale om EUROPOL, hvis vi stemte nej i stedet for ja? Vi for besøg af DFs Søren Espersen og ELs Søren Søndergaard.
Sanger og musiker, Peter Sommer, der i brede kredse er bedst kendt for hittet Valby Bakke. Det er nu også blevet navnet på hans restaurant i hjembyen Silkeborg. Modsat mange andre sangere er han ikke bare venstreorienteret, for Sommer har stemt på alt mulige partier – også borgerlige partier. Hvordan ser han på politik og samfundslivet? Cordua & Steno taler med ham i 2. time, der er optaget på forhånd.
Vietnam var 40 år ødelagt af mange års krig. Efter et par årtier med kommunisme indførte man liberale reformer og overgik til en form for kapitalisme efter singaporeansk forbillede, og er nu blandt de hurtigst voksende økonomier i verden. Vi taler med Politikens mangeårige Asien-kender Flemming Ytzen om Vietnam, hvor kommunistpartiet fastholder magten om landet, men hvor ledelsen '“ som det vil ske i foråret '“ med tiden bliver skiftet ud.
Hør hele 1. time med Mads Holger, Ingolf Gabold, Søren Espersen og Søren Søndergaard her
Hør hele 2. time med Peter Sommer og Flemming Ytzen her