Kategorier

Rådvild og provokerende finansminister spildte pressens tid

Det årlige finanslovscirkus blev sat i gang i denne uge, da finansminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag med sit præsentationsshow forgæves forsøgte at forklare Christiansborg-pressen, hvad retning regeringens økonomiske politik vil tage i disse år. Til gengæld har han ugens løb opnået at genere Christiansborg-pressen og regeringens mest sandsynlige finanslovspartner Dansk Folkeparti.

Løkke kan '“ når han vil '“ være den mest charmerende mand på Christiansborg, og der var bestemt også skruet op for charmen, da han bevæbnet med hovedmikrofon, talekort og spejderallegorier skulle forklare sin finanspolitik.

Man må sige, at Løkkes charme denne gang prellede fuldstændig af hos de fremmødte pressefolk. Finansministeren blev derfor efterfølgende i artikler fremstillet som på pressemødet optrædende løst snik-snakkede frem og tilbage uden at kunne give svar på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved de økonomiske udfordringer, der venter forude. Med andre ord var der tale om en gang politisk træden-vande, hvor det var en kollektiv følelse blandt journalisterne, at Løkke holdt dem hen med snak, og at de – noget usædvanligt ved en finanslovfremslæggelse – simpelthen spildte tiden i hans selskab.

I Berlingske Tidende fik det den konsekvens, at Løkke onsdag blev hængt til tørre af avisens Christiansborgredaktør, Bjarne Steensbeck. Det skete med en lidt usædvanlig sydende og sarkastisk reportage-artikel med overskriften 'En tur i skoven med finansministeren', hvor Steensbeck tydeligvis fik luft for sin frustration/irritation efter at han havde overværet en times pressemøde og stadigvæk ikke kunne afgøre, hvilken retning regeringens finanspolitik går:

'Og efter at have talt i cirka 50 minutter sad en bunke forvirrede mennesker tilbage med en lige så stor bunke spørgsmål. Især fordi Lars Løkke Rasmussen fortsatte med at beskrive sin finanslov med forskellige ord. Han nåede både at kalde den  »ekspansiv «, hvilket vil sige at den er offensiv og lukker flere penge ud til forbrug. Senere lød det, at den var  »neutral'.

Søndag skriver Hans Engell i Ekstra Bladet at “Løkkes gennemgang af hovedtallene var ligeså krøllet som hans skjorte”. Og videre at 'argumenterne strittede i alle retninger'.

En anden garvet Christiansborg-journalist, den altid nøgterne Erik Matzen fra Reuters Finans bemærkede til politik.tv2.dk:

'Også tallene i finanslovsforslaget så dårligere ud end de foregående år, og det prøvede finansministeren at skjule ved at kalde forslaget for ‘neutral finanspolitik’

og videre:

“Han prøver at skjule, at regeringen for 2009 agter at føre en ekspansiv finanspolitik ved at kalde den neutral. Men det er en meget ekspansiv finanspolitik, regeringen lægger op til, og det prøver han med forskellige fiksfakserier at gøre mindre, end det egentlig er.”

Irritationen hos journalisterne stod i lys lue efter finansministeriets pressechef Søs Marie Serup tilsyneladende har indført en ny og strammere praksis til afvikling af pressemøderne. Steensbeck skriver bittersødt i sin artikel:

'Men Lars Løkke Rasmussen fik aldrig svaret alle de inviterede. Til at holde styr på dem havde han to mikrofonvogtere, som gik rundt og holdt mikrofonen foran spørgeren. Normalt holder journalisterne selv mikrofonen og spørger så løs, til de er færdige. Sådan er det ikke længere hos Løkke Rasmussen. Knap var journalisten færdig, før mikrofonvogteren sagde vupti og væk var den.”

Matzen supplerer:

'Et andet tegn på at finansministeren var under pres, var de få spørgsmål, som journalisterne fik lov til at stille, og at han ikke gik i clinch med journalisterne'.

————————-

Det er tydeligt for enhver, at finansministeren har overordentlig svært ved at få enderne omkring finansloven til at mødes, når forholdet til Dansk Folkeparti lider under at der siden midten af juli har været usikkerhed om regeringens stramme udlændingepolitik er i strid med EU-reglerne. Samtidig er det et kapitel helt for sig selv, hvorfor Løkke ikke – ligesom hans forgænger Thor Pedersen havde for vane – forinden orienterede Kristian Thulesen Dahl om, hvad hans finanslovsforslag kunne ventes at indeholde.

Det er meget længe siden, at Løkke var decideret populær i pressekorpset, men noget respekt står der da om manden. I denne uge har han dog trukket hårdt på goodwill-kontoen hos the gentlemen and women of the press, der ellers er vant til lidt af hvert. Det kan i det hele taget undre, at Lars Løkke stiller op på et pressemøde uden noget egentligt klart budskab og at hans pressechef forsøger at lægge pressen hindringer i vejen, sådan at journalisterne ikke får mulighed for at spørge ind til en finanspolitik, hvis effekt man i øvrigt forsøger at sløre. Det tegner et billede af en både presset '“ men også ret så arrogant '“ finansminister, der nok ikke skal regne med at få en hjælpende hånd af et tirret pressekorps. Løkke gør det i alle fald ikke nemt for sig selv.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Et politisk Fugl Fønix-projekt

Torsdags fik danskerne endelig et klart alternativ til VK-regeringen at stemme på. Indtil videre så tyder intet i meningsmålingerne på, at Liberal Alliance har nogen stor folkelig opbakning. Aviserne og kloge-ågerne dømmer kollektivt og entydigt 'LA' ude. Der peges især på, at partiets frontfigurer Naser Khaders og Anders Samuelsens personlige troværdighed er så tyndslidt, at vælgerbefolkningen formentlig ikke tør binde an med det nye projekt.

Jeg køber forklaringen så langt, at LA det næste års tid skal overkomme '“ for engang skyld – at bevise at de vitterligt er et seriøst politisk projekt med bare en lille smule langtidsholdbarhed. At Ny Alliance var død '“ det var evident. Men jeg er ikke så skråsikker, som den øvrige klogebranche, så jeg automatisk tør vende tommelfingeren nedad.

Jeg ser LA som et politisk Fugl-Fønix-projekt, der på den lange bane godt kan komme op at flyve. Det kræver dog at en række indlysende forudsætninger bliver opfyldt, men også at LA har muligheden for at lukrere på utilfredsheden i Venstre og blandt partiets støtter, medlemmer og vælgere.

De sidste par dage har vist, at LA nu er et fuldblods-liberalt parti, hvor der tilsyneladende ikke længere er nogen vaklen i geledderne mht. det ideologiske fundament. Den klare ideologiske profil bliver rygraden i LA og partiets raison d’être. Netop de ideologiske markeringer skal skærpes og have al fokus i de kommende måneder '“ ikke mindst i forhold til de kommende finanslovsforhandlinger.

Venstre har længe været på hælene rent ideologisk og idémæssigt, og det er også gået hårdt ud over den interne begejstring i partiets organisation og blandt Venstres græsrødder. LA kunne godt blive det sted, hvor borgerlige idéer ville få lov at leve '“ uden at blive pandet ned af realpolitikkens nødvendighed.

Med tilstrækkelig flid og målrettethed, så bør partiets tre frontfigurer derfor kunne skabe et ideologisk spejderparti med 2-4 procents opbakning, især hvis partiet foruden ny tiltrængt troværdighed også formår at have kant i den daglige politiske debat.

Fremgang/overlevelse for LA forudsætter dog, at vi nu engang for alle slipper for kulørte personhistorier a la Jørgen Poulsen med åbenlys uenighed om linjen. Der er heller ikke behov for at sætte yderligere gang i svingdøren så partiet bliver opsamlingsplads for politiske renegater fra VK-partierne, lykkeriddere, fantaster og karrieremagere.

I den perfekte verden ville partiets overlevelseschancer blive forbedret betydeligt, hvis Anders Samuelsen også formelt blev partiets leder.

I dag vil jeg sætte odds til 10 procent chance/risiko for at LA kommer i Folketinget ved næste valg.

Hvis LA kan bevise at de kan holde en politisk strategi i bare et halvt år – så rejser jeg odds til 20 procent.

Bonusinfo: læs Anders Samuelsens kommentar herunder!

Ups – ser nu at de første skribenter begynder at give LA en chance for overlevelse i en grad at det (igen) kan ændre dansk politik. Læs den unge studerende Frederik Hjorts analyse i det fortrinlige politiske magasin Ræson.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Venstres værste år

Hermed den ottende og sidste klumme i sommer-serien om de politiske partiers dagsform, som jeg skriver for dagbladet Information. Denne gang om Venstre.

Statsministeren undgik dog næppe at bemærke sin integrationsministers demonstrative illoyalitet over for den udlændingepolitik, som hun ellers var sat til at forsvare. Fogh havde også svært ved at skjule sin irritation over at følge sin finansminister, Lars Løkke Rasmussens kvaler med at redegøre for bilag for taxikørsel, hotelfilm, fadbamser og casinobesøg både fra V-kronprinsens tid som amtsborgmester og som sundheds- og indenrigsminister.

Pressen og oppositionen fik dermed pr. stedfortræder hævn over en statsminister, som i hele sin tid som toppolitiker ikke er gået af vejen for at optræde som højtravende moralist over for sine politiske modstandere i SR-regeringen, som han beskyldte for pamperi og for at bruge statskassen som deres egen pengepung. Foghs trang til at spille hellig har derfor haft den omkostning, at Lars Løkke i en meget stor del af vælgernes øjne er for belastet til at blive Foghs efterfølger.

Læs mere her.

STØT JARLS BLOG her.