Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ritt frygtede vælgernes dom

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 23, 2009

Comments icon

36 kommentarer

I dag blev det politisk interesserede Danmark endnu engang taget med bukserne nede. Denne gang da Ritt Bjerregaard bekendtgjorde, at hun ikke genopstiller til efterårets kommunalvalg.

Hvorfor? Og hvorfor nu? Det er det spørgsmål, som alle ventede på, at hun besvarede på sit hastigt indkaldte pressemøde mandag eftermiddag.

Ritt kom selv med to hovedforklaringer til sin afgang. Hendes alder og så Københavns styreform, som var aaaaaaaaaaaaalt for besværlig. Men som enkelte andre journalister fik påpeget (kun afbrudt af TVAs Anja Westphals veninde-poesibog-spørgsmål til Ritt), at overborgmesteren jo faktisk kendte vilkårene, før hun stillede op i 2005. Det gjorde imidlertid – og helt forventeligt – intet indtryk på Ritt Bjerregaard!

En anden analyse er, at stort set alle ønsker Ritts afgang. Både vælgerne, de københavnske socialdemokrater og samarbejdspartnerne er trætte af hende. At hun ikke er populær alle steder fremgår vist af denne skarpe kommentar fra den tidligere rival Karen Hækkerup, som også forsøgte at blive overborgmesterkandidat tilbage i 2005:

 »Man må da håbe, at den næste kandidat ikke er en, der render af pladsen, bare fordi det ser så skidt ud, som det gør nu «, siger Hækkerup til jp.dk og Politiken.

Det er ærlige udtalelser, der både kommer fra hjertet, og som “Karen Hæk” sikkert senere får internt hug for!

Vælgeranalyser '“ både offentliggjorte og interne '“ viser entydigt, at S vil tabe stort til SF til november. Rygter siger, at en hemmelig og for nyligt lavet intern undersøgelse viser, at S hvis valget bliver holdt nu, vil tabe halvdelen af partiets mandater. Dvs. Ritt styrer imod en uundgåelig katastrofe som har to primære årsager: Villy Søvndal-effekten, som slår hårdt igennem det røde København og Ritts tab af troværdighed mht. de urealiserede små 5000 boliger billig-boliger til 5000 kr. på fem år. Hendes manglende evne til at opfylde sin kontraktpolitiks løfter udhulede simpelthen hendes troværdighed.

Ritt Bjerregaard er desuden 67 år, så det var vel egentlig på tide, at hun går på pension. Og så slipper hendes pæne politiske karriere for at blive skrammet af et kæmpenederlag til november. Nu vil historiebøgerne tværtimod vise, at Ritts sidste møde med vælgerne i 2005 faktisk gav en historisk fremgang for S i København.

Ved at gå nu, så giver Ritt såmænd også en ny sosse en mulighed for at køre sig i stilling overfor Ritt-skeptiske S-vælgere. Det hjælper næppe det store, men vedkommende behøves ikke at slæbe rundt på den tunge arv med Ritts urealiserede valgløfter.

Hvem bliver ny spidskandidat? Det afgør en kommende urafstemning blandt S-medlemmerne. Det kunne blive en af tre fra den nuværende S-ledelse dvs. Integrations- og beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard, politisk ordfører Anne Vang eller gruppeformand Jesper Christensen.

Det kunne også blive en udefrakommende. For eksempel MF Christine Antorini. Eller måske den tidligere næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger.

Det er under alle omstændigheder et helt åbent felt. Lige nu synes jeg det ligger mest til enten en Jakob Hougaard eller en Anne Vang.

Samtidig er man også så småt begyndt at skrive Ritts politiske nekrolog. Her er en, der er meget kritisk, og som ligefrem må ty til Shakespeare for at finde hoved eller hale i socialdemokratens politiske eftermæle.

DeadlineDR 2 mandag aften kl 22.30 debatterede Jens Christiansen og min ringhed Ritts afgang fra dansk politik.

Læs også Informations artikel om spillet mht hvem der bliver Ritts efterfølger

Søren Pind har en besk kommentar til Ritts afgang. Snyd ikke jer selv for den!

Og så har Dr. Sperling også haft åben konsultation. Han uddeler karakterer til Ritts præstation i den ene valgperiode, hun når at få.

STØT JARLS BLOG her.


Berlingske endnu tættere på at få uret

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 21, 2009

Comments icon

46 kommentarer

Nu støtter også USA op om Anders Fogh Rasmussens Nato-generalsekretærjob. Det har den amerikanske regering først ladet sive til Washington Post, og nu bekræfter Nato-kilder det samme. Oppositionen herhjemme er frække nok til at lykønske Fogh med jobbet.

Hvornår Fogh officielt erklærer sig som kandidat aner ingen. Svend Auken gætter på onsdag, hvor Fogh pludselig har fået et besøg i stand til Finland. Men i realiteten ved ingen nogetsomhelst.

Men under alle omstændigheder, så har Berlingske Tidende aldrig været tættere på at have taget fejl i deres hysterisk-kategoriske afvisning af, at Fogh overhovdet havde nogle Nato-ambitioner. Han ville blive hjemme og stå i spidsen for klima-topmødet. Alt andet var kætteri eller ren spekulation havde man overbevist sig selv om nede hos redaktionen i Pilestræde. Den ser nu ud til at have taget fejl, hvor stort set alle andre så i stedet fik ret. Nu burde Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen og resten af avisen vel så snart gå til bekendelse herom.

Ekstra Bladets Hans Engell ser derfor ud til at få ret i sine forudsigelser, mens Ekstra Bladets uduelige chefredaktør Poul Madsen formentlig så tager fejl i sin hovedtese om at kommentatorerne er noget fanden har skabt. Nu får de alle – minus Thomas Larsen – formentlig ret om Foghs Nato-job. Får vi en kommentar eller forklaring af Poul Madsen? Næppe.

Aviserne er meget hurtige til at hænge andre ud for deres fejlagtige forudsigelser. Nu har Berlingske tabt troværdighed. Får det konsekvenser? Næh. Kan de så mene, hvad som helst i fremtiden og STADIGVÆK blive taget alvorligt af andre medier. SAGTENS. Sådan er det i Mediedanmark. Hvis man er chefredaktør på et af de store dagblade, så har man licens til at tage fejl i en uendelighed og mene alt muligt fjollet og uden at det får nogen konsekvenser. I sidste ende er det kun en sag, mellem Lisbeth Knudsen og avisens ejer David Montgomery. Og han er sgu nok ligeglad, hvad Fanden Fru Knudsen mener om Fogh. Bliver Knudsen udelukket for at kommentere politik? Næh. Enten har hun været ens arbejdsgiver, er ens arbejdsgiver eller også blive hun ens arbejdsgiver, tænker man på landets mediearbejdspladser.

Danske medier er mere indspiste end tilfældet er i nogen bananstat.

Dem, der ikke gider læse om Thomas Larsen. Stop her!

Jeg kan jo ikke skuffe de trofaste læsere på dette punkt: Ugebrevet A4 havde i mandags et noget surrealistisk interview med Thomas Larsen, hvor man foreholdt Berlingskes kommentator, at han pludselig havde ændret mening mht om Fogh gik efter Nato-jobbet. Ved læsning af interviewet kan man forvisse sig om, at det altså ikke kun er politikere, der forsøger sig med spin og manipulation for at få virkeligheden til at passe til ens verdensbillede.

Larsen sagde bl.a.:

-Mange tror fejlagtigt, at politik er statisk, men den politiske verden ændrer sig hele tiden, og politikere kan nå frem til nye positioner. Indtil det ugentlige pressemøde i tirsdags har Fogh afvist at være kandidat til posten. Lige pludselig ville han så ikke kommentere på spørgsmålet overhovedet, hvilket har overbevist hele VKO-blokken om hans kandidatur. Alle kilder tæt på ham '“ og dem snakker jeg jo med, fordi jeg arbejder journalistisk '“ siger det, og så beskriver jeg selvfølgelig den nye virkelighed

Forklaringen er nok den enkle. At Larsen lod sig besnakke af Foghs spindoktor Michael Ulveman og Anders Fogh Rasmussen. I Larsens optik er at 'arbejde journalistisk' at tro på kilderne, indtil det modsatte er bevist.

Vi er andre, der kalder den slags for: 'Himmelråbende naivt' tangende uprofessionalisme.

Og så puster Larsen sig atter engang op ved storskrydende at hævde, at han er bedre, klogere og mere professionel end alle andre i kloge-branchen.

Larsen holdt sig heller ikke for fin til at gøre gamle regnskaber op:

Det var angiveligt et kaffemøde mellem dig og Fogh, der i januar fik dig til at afvise alle påstande om Foghs exit. Har du været naiv og hjulpet Fogh med at mane politisk ufordelagtige rygter i jorden?

– Du fastslår altså, at Fogh har kørt mig rundt i manegen? Det er helt forkert. Det er en dødssyg, gammel historie, som Henrik Qvortrup (politisk redaktør på TV2, red.) har haft en kæmpe interesse i, og som er blevet skudt ned 117 gange. Det er besynderligt at blive beskyldt for at være statsministerens mand af en person, som har været på selvsamme statsministers lønningsliste

Nej, det er ikke en dødssyg gammel historie, som er blevet skudt ned 117 gange. Den er FORSØGT skudt ned af Larsens chef Lisbeth Knudsen ET PAR gange, men uden held, for den lever i bedste velgående i det politiske miljø. Henrik Qvortrup er bare én blandt flere, som har påpeget at Larsens skriverier ofte fremstiller verden som Anders Fogh gerne ser den. Andre er Netavisen Ole Birk Olesen, Michael Kristiansen, Peter Mogensen, Ralf Pittelkow min ringhed plus stort set alle andre i det politiske miljø. Larsen vælger helt usagligt at angribe Qvortrup fremfor at forholde sig til kritikken fra blot en af de andre. Det siger jo alt om, hvor presset manden er.
(Overalt på Berlingske florerer rygterne om hvor meget Larsen føler sig presset af Troels Mylenberg – avisens nyeste stjerneskribent).

Hvis Groft Sagt-spalten i Berlingske havde kunnet skrive, hvad de i virkeligheden mente, så havde Larsen været hængt til tørre, hver gang han havde begået en af sine 'analyser' og for sin evindelige selvretfærdige gøren sig bedre end alle andre.

Men når de andre ikke kan, må eller vil, ja så må vi andre jo gøre det'¦

P.s. Jeg har holdt lidt ferie i Nice i den sidste uges tid, men nu er jeg tilbage på bloggen.

STØT JARLS BLOG her.


Khader integrationsminister inden to år – eller whisky til Jarls Blog

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 15, 2009

Comments icon

45 kommentarer

Opdateret tirsdag eftermiddag

Naser Khader bliver konservativ, skriver BT. Nyheden bliver offentliggjort om et par dage skriver BTs politiske kommentator Helle Ib, som så igen har fået en gedigen solo-historie. (Første gang var Ny Alliances stiftelse '“ og tillykke med det, Helle!)

Min ringhed har tidligere spået, at Khader endte med at blive konservativ. Det var ikke en analyse, der tog udgangspunkt i at finde ud af Khaders ideologiske ståsted, men snarere den kolde og simple kalkyle, at K kunne tilbyde politikeren mere end V i form af ordførerskaber og platform. Og ganske rigtigt:

Ifølge B.T.s oplysninger er det planen, at Naser Khader skal indtage rollen som sit nye partis ordfører i værdipolitiske spørgsmål som eksempelvis integration, udenrigspolitik og den globale værdikamp om demokratiske værdier kontra islamisme', skriver Helle Ib.

Jeg vil gerne lykønske Naser Khader med sit nye partimedlemskab. Det er derfor også en passende lejlighed til hermed stilfærdigt at ihukomme ham om vores hurtige væddemål i Grand Biografen i februar efter premieren på Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm 'Dagbog fra Midten' om Ny Alliances storhed og fald.

Khader var øjensynligt blevet provokeret af, at jeg i P1- Debat kategorisk havde afvist, at han nogensinde kunne blive integrationsminister i Danmark. Vi havde også lige set en dokumentarfilm, der kraftigt bestyrkede mig i min opfattelse af, at manden ikke er i stand til at lede noget som helst. Helt og aldeles uopfordret foreslog Naser mig hin aften og til min store forbløffelse et væddemål, om hvorvidt at han bliver integrationsminister inden for de næste to år. På højkant er en flaske god Single Malt Whisky.

Jeg vædder yderst sjældent, men dette væddemål turde jeg godt tage. Khader opfordrede desuden af eget initiativ pludselig 'One Gentleman Of The Press', nemlig journalist Bjarne Steensbeck fra Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion, der tilfældigt overværede væddemålet, til at være vidne i sagen, hvilket han intet havde imod.

Khader er med dagens nyhed måske nok et lille skridt nærmere en ministerstol, men jeg føler mig stadig rimeligt sikker på at vinde den flaske whisky, selvom alt kan ske i det konservative folkeparti. Det er jo immervæk partiet, hvor folk som Bendt Bendtsen og Carina Christensen er blevet ministre.

Opdateret tirsdag eftermiddag

Naser Khader blev interviewet af journalist Michael Børsting fra Politiken blandt andet om vores væddemål:

Politiken skriver:

Naser Khader afviser, at væddemålet har fundet sted.

 »Jeg ved ikke, hvem han er «, sagde Khader, da han mødte pressen på Christiansborg i dag.

Men der sidder et vidne ved bordet. Der var nogen, der overværede væddemålet, Naser Khader.

 »Det var dansk humor, men det tror jeg ikke, han forstod «.

Vil det sige, at du ikke regner med at få integrationsministerposten?

 »Det er jo ikke det, jeg går efter. Jeg går efter at få fred og ro «, understregede Naser Khader, som heller ikke ønskede at svare på, om han sender en flaske single malt whisky til bloggeren, nu hvor han afviser at gå efter ministerposten

—————-

Der ramte Naser Khader vist endelig bunden i sin politiske karriere. Hårdt presset forsøger han sig – lidt sølle efter min mening – med en primitiv taktik, hvor han helt benægter, at væddemålet har fundet sted.

Konfronteret med det faktum, at Børsting ved, at et særdeles troværdigt vidne (Børstings kollega Steensbeck) har overværet væddemålet, siger den nyslåede konservative politiker så pludselig, “at det var dansk humor”.

Hrmmm. Enten har væddemålet fundet sted eller også har det ikke. Det er dansk logik, hvis man må være så fri. At væddemålet var udtryk for “dansk humor”, er der næppe tvivl om. Det er væddemål jo i sagens natur, så det er ikke den skarpeste iagttagelse fra Khaders side.

Jeg ser dog for mig, at jeg nok ikke skal regne med at få whisky fra Khader. Det går nok. Jeg kan i virkeligheden også bedre lide øl og rødvin. Men nu var det også Naser Khader, der foreslog at væddemålet netop skulle gælde en flaske whisky.

At Khader nu også pludselig har glemt, hvem min ringhed monstro er, ja det tager jeg heller ikke så tungt. Efter de mange spørgsmål fra pressen om vores væddemål, så forstår jeg faktisk godt, at han helst vil glemme det hele og have både ro og fred.

Så tilbage er kun, at ønske et stort tillykke til Det Konservative Folkeparti med deres nyeste gruppemedlem. Måtte det blive til fælles lykke og gavn! 😀

Se også Berlingskes historie.

STØT JARLS BLOG her.

Bottom border