Kategorier

Evaluering af folkeskolereform og truslen mod den nordiske samfundsmodel i Cordua & Steno torsdag

Alt tyder på 'ægte rødt' i årets finanslovsforhandlinger. Imens ligger justitsminister Mette Frederiksen i krig med sit embedsværk og departementschefen er forflyttet. Det er Erling Andersen i Skat også. Og nu er socialdemokraterne gået de borgerlige partier i bedene og har lavet deres egen pengeindsamlingsklub for erhvervslivet.

Vi evaluerer ugen i dansk politik og uddeler Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.
Det er i Cordua & Steno torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv.

Et fællesnordisk forskningsprojekt '“ bestilt af fagbevægelsen i de nordiske lande '“ blev offentliggjort tirsdag i Oslo. Her peger flere fremtrædende velfærds- og arbejdsmarkedspolitiske forskere på, at fundamentet under den ellers hyldede nordiske samfundsmodel risikerer at skride, hvis politikerne i de forskellige lande ikke understøtter grundpillerne. For få står i fagforening og er i beskæftigelse, og modellen er udfordret af øget indvandring, international konkurrence og flere ældre. Hvad kan man gøre ved det? Debat mellem Socialdemokraternes ordfører Ole Hækkerup og DFs Søren Espersen.

Hvad virker og hvad virker ikke i den netop i brugtagne folkeskolereform? Det diskuterer vi med folkeskolelærer Daisy Lykkeberg og Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann, der selv er uddannet folkeskolelærer.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718