Kategorier

Valgrapporten nr. 10. onsdag den 7. november 2007

Venstre:
Tendens: Uændret
Anders Fogh spiller nu sin sidste trumf. SR-udspillet på asylområdet '“ der er designet til at imødekomme Ny Alliance '“ bliver nu udlagt af statsministeren som et brud på den stramme flygtningepolitik. Spinnet fyer om ørerne, og personligt har jeg svært ved at gennemskue konsekvenserne. Alt andet lige har regeringen mere troværdighed, når det gælder stram flygtningepolitik. På den anden side viste en Gallup-måling i går, at et flertal i befolkningen er enige i synspunktet, at afviste asylansøgere skal have lov at bo og arbejde udenfor asylcentrene. Fogh mener, at Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager 'inviterer menneskesmuglerne' til at eksportere asylansøgere til Danmark. På Berlingske har det Radikale Venstre tilsyneladende fået lov at redigere dagens politiske stof omkring spørgsmålet om afviste asylansøgere. Det er Kaare R. Schou på tryk. Dvs. almindelig accept af, at det er “uanstændigt” at afviste asylsansøgere skal sidde i asylcentrene, og nu får DF, hvad de har godt af, når Naser Khader kommer ind. Til gengæld kan Fogh glæde sig over, at Thomas Larsen ikke svigter ham, for Thorning er med sit asyludspil på 'kamikaze-kurs'.
Fogh har dog mest grund til at glæde sig over, at Khader nu har droppet kravet om 'dronningerunde' dvs. i realiteten regeringens afgang, hvis Fogh i stedet opfylder en række politiske krav. 'Gårdejer Skov' '“ som ikke kan skjule, at han håber på en SR-regering med Khaders støtte '“ siger lettere forarget på, TV2 News, at Ny Alliance har 'skudt sig selv i foden' ved at opgive kravet. Khader stiller en række hårde krav, som Fogh får svært at opfylde, men bottomline er, at Khader nu endegyldigt lægger sit lod i Foghs kurv. Hvad vælgerne siger til det, det må de næste dage vise. Måske har Ny Alliance interne målinger, der viser, at deres vælgere forlader dem til fordel for VK. Ved at file på kravet om dronningerunde kan de måske stoppe blødningen mod højre. Til gengæld er risikoen, at de i stedet mister vælgere til SR.

Socialdemokraterne
Tendens: Uændret
Helle Thorning-Schmidt og resten af holdet bag hende har ført en langt bedre valgkamp end forventet. Ved at række ud til Ny Alliance på asylområdet spiller socialdemokraterne og de radikale deres sidste kort i forhold til Ny Alliance. Jeg tror ikke på, at socialdemokraterne kan miste mange flere vælgere til højrefløjen. De er smuttet for længst. Ved at lægge sig lige der, hvor et flertal i befolkningen og Berlingske Tidendes redaktion (minus Thomas Larsen) ligger i spørgsmålet om, hvad afviste asylansøgere må foretage sig, vil jeg ikke afvise, at de kan høste lidt gevinst på det.
Socialdemokraterne får god hjælp af den privatejede partiavis 'Pravda' der udgives af Politikens Hus på Rådhuspladsen, der i dag fortsætter kampagnen mod VK-regeringens sundhedspolitik. Patienterne ligger ude på hospitalsgangene, fordi der mangler arbejdskraft. Den socialdemokratiske regionsborgmester Vibeke Storms løsning på problemerne er ikke overraskende, at staten skal hælde flere penge i sundhedsvæsenet. Vibeke Storm fører valgkamp mod Lars Løkke, og Politiken holder mikrofonen,

Konservative
Tendens: Op
De konservative er inde i en stime af fremgang, og det ses i meningsmålingerne.
I Nordsjællands storkreds er ét af valgets mest spændende interne races i gang, hvor K ligger til et mandat – eller med lidt fremgang – to mandater. Her er MF Lars Barfoed udfordret af Pia Christmas-Møller og 1. viceborgmester i Region Hovedstaden Benedikte Kiær. Barfoeds personlige stemmetal var ikke imponerede i 2005, og han slog kun lige akkurat den – dengang – langt mindre kendte Kiær på målstregen. Med Barfoeds ikke ubetinget succesfulde virke og ydmygende afgang som fødevareminister i vælgernes bevidsthed, så kan han næppe håbe på et personligt kanonvalg. Pia Christmas er flyttet til Nordsjælland. Hun har i sit 20-årige virke som MF'er rykket teltpælene op, når genvalget var truet og har derfor i sagens natur ofte flyttet kreds, og er nu endt i Nordsjælland. Christmas er kendt, men de personlige stemmetal har aldrig imponeret nogen. På Jarls Blog toner vi rent flag og holder på vores veninde Benedikte Kiær, der har et stærkt hold af gode campaignere. Men det bliver et tæt og derfor spændende løb i Nordsjælland.

Ny Alliance
Tendens: Uændret
Ny Alliance bløder som før nævnt i målingerne. For at det ikke skal være løgn, så kommer der ifølge Ekstra Bladet nu en ny historie om sort arbejde i det Khader'ske hjem. Se og Hør '“ giver åbenbart aldrig op '“ og kan derfor i morgen fortælle, at der er blevet lavet – delvist sort – snedkerarbejde for Khader og hans samlever for 6000 kr. Taget i betragtning af historiens placering langt inde i avisen og udfaldet af forrige holmgang mellem Henrik Qvortrup og Naser Khader, så er det nok et tegn på, at medierne farer med lempe denne gang. Qvortrup, som er i overhængende fare for at blive stemplet som en 'mand med en sag' på fornyet hævntogt, kan ikke desto mindre nu stille med et vidne, der træder frem med navns nævnelse. Vidnet har denne gang ikke fået noget tiphonorar. Spørgsmålet er, om vælgerne gider hører mere om en sådan sag. Jeg tvivler. Khader reagerer klogt ved at undlade at kommentere sagen. På den anden side, så gavner det næppe Khader, at der nu for 3. gang bliver præsenteret en sag, der stiller spørgsmålstegn ved hans troværdighed og postulerer uorden i hans pengesager.
Khader melder sig dog nu klart i den borgerlige blok ved at påpege, at med den røde blok får vælgerne “Asmaa og alle imamerne” med i købet. Dermed spiller han endnu et kort af hænde. For kan han nu – efter disse udtalelser – støtte en SR-regering sammen med SF og Enhedslisten, hvis forhandlingerne med Fogh går op i hat og briller? I dont think so.

Dansk Folkeparti
Tendens: Op
Asylansøgerne spiller nu en rolle i valgkampen, og så er Pia Kjærsgaard i sit es. Der skal høstes vælgere på den konto, og DF-lederen tager stik efter stik hjem. DF kan profilere sig på sagen helt frem til valgdagen. Partiet kan næppe få den store fremgang, men når DF det samme resultat som sidst, så er Pia K. og Co. uden tvivl godt tilfredse.

SF
Tendens: Ned
Så gik den altså ikke længere. De offentligt ansattes foretrukne parti SF får nu lidt dårlig omtale. Partiets overbudspolitik er, af Nyhedsavisen afsløret til at koste 68 milliarder kr. eller en ekstra regning på 1400 kr. om måneden pr. dansker. En forarget Ole Sohn afviser rutinemæssigt beregningerne. Alle SF'ere lever med den naive forestilling, som de også har held med at foregøgle det mere naive vælgersegment, at man altid kan sende regningen videre til 'de rige' eller erhvervslivet. Enhver med minimal indsigt i nationaløkonomi ved, at det nødvendigvis må være middelklassen, der skal til lommerne, for at det virkelig 'batter noget', sådan at skatteindtægter svarer til udgifterne. Heri ligger formentlig forklaringen på, hvorfor gymnasieeleverne dropper SF, når de får en større indkomst end SU. Kaare R. Schou bagatelliserer rutinemæssigt Nyhedsavisens beregninger på TV2 News. Some things will never change!

De radikale
Tendens: Ned
'De radikale slingrefise' (udtrykket crediteres tidl. finansminister Knud Heinesen (S)) giver nye prøver på deres slingrekurs. Først var de radikale forlovet med dem selv. Så indgik de i alliance med Thorning. Så afviste de radikale ikke at indgå i en VK-regeringen med NA. Så flirtede de sammen med S med NA. Og siden udelukker de radikale et regeringssamarbejde med VK. Og nu skoser de NA for at ville et samarbejde med VK. Margrethe Vestager har haft alle '“ og ingen '“ synspunkter om mulige regeringskonsteallationer under valgkampen. Det kan da ikke undre nogen, at vælgerne er dybt forvirrede. At påstå, at de radikale har haft en strategi i valgkampen er en fornærmelse mod vælgernes intelligens. Nu skal det ikke være surt alt sammen. De ungradikale, som denne blogger altid har haft et svagt hjerte for, er det eneste lyspunkt, fordi de er stort set de eneste i det radikale parti, der tager deres ideologiske bagage en smule alvorligt ved at foreslå reformer med afskaffelse af efterløn og børnecheck for at få skatten på arbejde ned.

Enhedslisten
Tendens: Op
Rune Lund overnatter i en sovepose sammen med bumserne i Odense, så jeg på tv. Et ganske udmærket PR-stunt. Folketingsmedlemmer på tværs af partierne beder til, at Enhedslisten ikke får mere end fire mandater, sådan at de slipper for at høre Lunds endeløse selvretfærdige tirader fra tingets talestol. Slipper Christiansborg for kværulanten Lund, kan Tinget formentlig lukke ned et par timer tidligere på mødedagene. Det er der mange, der ser frem til. Enhedslistens målinger ligger nu næsten konsekvent over spærregrænsen.

Kategorier

Analyse: De bliver MF’ere for Københavns Storkreds

Fra: Bryggebladet nr. 17/2007.

Sikkert valgte:
Helle Thorning Schmidt (S), Christine Antorini (S), Karen Hækkerup (S), Rikke Hvilshøj (V), Søren Pind (V), Per Stig Møller (K), Lone Dybkjær (R), Manu Sareen (R), Anne Grethe Holmsgaard (SF), Kamal H. Qureshi (SF), Peter Skaarup (DF), Martin Henriksen (DF) og Naser Khader (NA).

Gode chancer
Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Marion Pedersen (V), Charlotte Engell (NA), Helle Sjelle (K), Paula Larrain (K), Ida Auken (SF), Özlem Sara Cekic (SF) Asmaa Abdol-Hamid (Ø), Bo Sandberg (S), Jacob Bjerregaard (S), Charlotte Fischer (R) og Karen Storgaard (DF).

Boblere:
Poul F. Hansen (V), Morten Bay (NA), Trine Mach (SF), Mikkel Sarbo (R) og Jette Bergenholz-Bautrup (A) og Lone Yalcinkaya (V).

Internt i partierne er der nogle spændende derbyer mellem kandidaterne. Størst interesse samler sig nok om, hvorvidt den tidligere TVA-studievært Paula Larrain med det spritnye medlemskort til De Konservative kan slå det siddende folketingsmedlem Helle Sjelle.
Socialdemokraterne kæmper også en kamp for at få mellem fire og fem mandater, og her kan alt i princippet ske, fordi Helle Thorning-Schmidt løber med alle de personlige stemmer, hvilket gør resten af mandaterne  »billige « for de øvrige kandidater. Stemmer vælgerne på en anden socialdemokratisk kandidat end Thorning, tæller stemmen nærmest dobbelt, og det er kandidaterne godt klar over.
De kæmper lige nu en hård, men fair kamp om de personlige stemmer. Favoritpositionerne holder DSU-formanden Jakob Bjerregaard, der har en organisation af frivillige i ryggen, samt den tidligere formand for Socialdemokraterne i hovedstaden Bo Sandberg, der også er en garvet rotte udi kampagnekunsten plus har et godt netværk til de faglige organisationer.
Skulle Venstre få et tredje mandat i København, er det usikkert, hvem det går til. Det siddende folketingsmedlem fra Dragør, Marion Pedersen, er favorit, men måske kan hun trues af enten Lone Yalcinkaya eller den tidligere DR-journalist Poul F. Hansen.
Musikeren m.m. Morten Bay, kan måske også blande sig i striden om Ny Alliances eventuelle 13. mandat.
SF står til at få et kanonvalg denne gang. Ida Auken og Özlem Cekic synes næsten sikre, og så kan det alligevel forpurres af et godt personligt valg til Mellemfolkeligt Samvirkes formand Trine Mach.

Kategorier

Valgkampens tåge

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen onsdage den 7. november 2007.

I partiernes topledelser minder valgkamp nærmest om krig. Partiernes generalstabe aftaler, hvilke 'løjtnanter', der melder hvilke budskaber ud. Reklamekampagner er egne kanoner, mens skarpheden i de politiske budskaber gør det ud for ammunition. De uafhængige medier er en slags ekstra kanoner med særlig nøjagtighed, som spindoktorer – valgkampenes jægersoldater- dagligt forsøger at erobre. Når dagen så er omme, må kanonerne dog efterlades indtil slaget atter står, den næste dag. Politiske kampagner ligner militære operationer, hvor planlægning, ressourcer, taktik og lederevner hos partilederne er altafgørende. Som i rigtige krige sænker, der sig også 'en krigens tåge' over valgkampen, som krigsteoretikeren von Clausewitz formulerede det. Bevægelserne på slagmarken frem og tilbage er små, og alle 'de kloge' har tabt fornemmelsen for, hvad vej, det går. Under denne valgkamp har 'krigens tåge' faktisk været en permanent tilstand, og billedet ændrer sig næppe. Oppositionen har med deres udmeldinger skabt tvivl om asylsystemet, som Fogh nu forsøger at udnytte i valgkampen. På den anden side har socialdemokraterne fået sat fokus på, at patienter ligger på hospitalsgange. Partierne har erobret hver deres kanon, så nu flyver påstandene om ørerne. Tågen lægger sig da over den politiske slagmark , og undervejs opgør meningsmålinger og kommentatorer krigens 'tab' i troværdighed og mandater. 1-1