EU-Rohderi med Jens

Så sad man ellers der til Venstres landsmøde og hyggede sig i godt selskab med god rødvin og dejlig mad. Men det blev pludselig forstyrret af journalister, der kunne melde om stor dramatik, i det MEP Jens Rohde var gerådet ud i store problemer med partiledelsen. Ã…rsagen var, at Rohde sammen med Europabevægelsens formand socialdemokraten  Erik Boel havde forfattet en kronik, som Berlingske bringer søndag og i den foreslår de to bl.a., at Danmark dropper sit eget forsvar og i stedet går sammen med andre lande på EU-plan. Under alle omstændigheder var synspunkterne for meget for stort set alle de andre politikere i Venstre, der tegner partiets EU-politik.

I går midt under Venstres aftenfest sad Rohde så sammen med bl.a. partisekretær Claus Richter og en række andre af Venstres øvrige EU-politikere i et lokale og forsøgte at rede trådene ud, mens journalisterne ventede udenfor på svar på de mange spørgsmål. Løsningen blev, at Venstre ca. kl. 22 udsendte en pressemeddelelse om at  man  droppede den planlagte 'kåring' af partiets EU-spidskandidat, der ellers skulle finde sted søndag formiddag på landsmødet.    Kort efter kunne et af partiets absolutte topfolk forklare de undrende journalister situationen med, at 'man da ikke kan vælge en EU-spidskandidat, når der er tvivl om, hvorvidt han står for Venstres EU-politik. Det siger da sig selv'. Lars Løkke Rasmussen  selv beskrives som edderspændt rasende og grænseløst irriteret over at være blevet bragt i denne situation.

Stand-upperen Carsten Bang var hyret ind til at sørge for underholdningen. Om han løste opgave gik nok kun op for de færreste, for halvdelen af salen sad undervejs og kiggede på deres smartphones for at følge med i dramaet.   Pressens folk gned sig i hænderne og smilede for første gang stort på landsmødet. Endelig kom der gang i festen. Nu var der da endelig noget drama at skrive hjem om. Og under resten af festen gik snakken i baren og krogene ellers kun om Rohde, og hvad manden dog tænkte på, da han skrev kronikken.

Her til morgen kunne man på News se en stadigt rystet Rohde rode sig ud i underlige bortforklaringer på miseren, hvorfor han skød skylden på alt muligt. Først pointerede Rohde, at det  var lang tid siden, at han skrev kronikken (fem uger) (og at han  først havde sendt den til Politiken, der dog ikke ville trykke den…) Så var det ikke hans skyld, at Berlingske valgte at bringe den netop søndag.   Så skød han skylden på medkronikør Erik Boel, for at have skrevet noget i begges navne, som Rohde nu ikke længere mener. Og endelig trak Rohde det sidste (nød)argument op af skuffen, ved at bedyre, at han kun har skrevet et “debatoplæg”, og at han ikke hævder, at dette er Venstres politik. Så var alle helt klar over, at Rohde har lagt sig fladt ned.

Undervejs påkaldte Rohde sig desuden “Venstres DNA” og alle partiets koryfæer af store europæiske tænkere (eller noget i den retning) Uffe Ellemann-Jensen, Henning Christophersen (Der  på ingen måde  tilhører Rohdes fans!) og Anders Fogh (som mente noget helt andet om EU end de to førstnævnte) i sit forsvar for at have skrevet kronikken.   Det var en sjældent set pinlig og usammenhængende forklaring.

Man må konstatere, at Rohde er lykkedes med at kapre landsmødet. Og det irriterer partiledelsen grænseløst, da det skygger for øvrige budskaber, som det ellers er svært nok for Venstre at få ud over rampen.

Personen Rohde har lidt endnu et prestigetab.   I forvejen regnes han både af iagttagere og venstrefolk for at være en løs kanon på dækket, beskrives som lunefuld og uberegnelig og ret vanskelig at samarbejde med. En omvandrende tidsindstillet bombe, hvor uret dog er gået i stykker.

Hans popularitet  i partiet vurderes  også, som for længst at have toppet. Ikke mindst i partiledelsen, hvor Rohdes spidskandidatur åbenbart er sat på 'hold' til næste år. Spørgsmålet er, om ikke Venstres top kigger efter et alternativ, der ikke i samme grad forstyrrer deres nattesøvn.

Men værst for Rohde er nok bare den kendsgerning, at han med sin amatøragtige optræden '“ og sin åbenlyst store problemer med at tøjle sit ego, nu er blevet til grin. Det er svært at forestille sig ham optræde på en ministerliste meget længe.